Genealogy
Nielsen, Kay Rasmus, 1886-1957, tegner og maler. *12.3.1886 i Kbh., ?23.(21.)6.1957 i Altadena, Los Angeles, Californien, USA. Forældre: Skuespiller, teaterdir., senere prof. Martinius Valdemar N. og skuespilleren Oda Laurentse Helmine Larssen. ~25.9.1926 i Hillerød med Ulla Margrethe Pless- Schmidt, *28.7.1905 (eller 1904) på Fr.berg, ?13.8.1958 i Altadena, datter af overass. ved Statsbanerne, trafikkontrollør Prosper Serène P.-S. og Emilie Jensen.
Biography
Kay Nielsens internationale ry som kunstner blev grundlagt, da han før 1. verdenskrig i London udstillede sort-hvide illustrationer til The Book of Death og straks blev udråbt til Aubrey Beardsley's arvtager. N.s tidlige tegninger havde art nouveaupræget, dvs. den japanske inspiration, den elegante og flydende streg og den dristige diagonale komposition, til fælles med Beardsley. N. fortsatte med at illustrere eventyr, nu i farver, men efterhånden udviklede han sit eget markante udtryk ved at inddrage elementer fra kinesisk kunst og fra det tidlige 1400-tals internationale stil (Duc de Berrys tidebog). Enkelheden kunne da undertiden blive afløst af det parfumerede og overlæssede. Via sit teatersamarbejde med Johannes Poulsen på Det kongelige Teater kom N. i 1936 til USA. Her blev han engageret af Walt Disney Productions, for hvem han designede den dramatiske Night on Bald Mountain-sekvens og Ave Maria-afsnittet til Fantasia (1941). I 1953-54 arbejdede han igen for Disney på Tornerose, tilsyneladende uden at blive krediteret. Bortset fra et par større udsmykningsarbejder blev N.s senere år præget af mangel på opgaver og økonomisk nedgang. Siden 1970rne har der vist sig fornyet interesse for hans værker, bl.a. er flere illustrationer blevet genudgivet. N. har med sin "udanske", internationale stil næsten udelukkende været værdsat i udlandet. Mange af hans værker gennemstrømmes af en sælsom stemning af ensomhed og længsel. Men denne virkning bygger ikke så meget på en indtrængende psykologisk behandling af figurerne som på en effektiv udnyttelse af billedfladen med lave horisonter og store himmelrum, kombineret med dekorative og teatralske elementer.
Education
Kunstnernes Studiesk. (Johan Rohde) 1903; elev af Ludvig Find 1903; Acad. Julian, Paris (Jean-Paul Laurens) 1904-06; Acad. Colarossi, Paris (Chr. Krohg) 1907; elev hos Lucien Simon, Paris 1908-09.
Travels
Paris 1904-10; London 1910-17; USA 1907, 1917; Kbh. 1917- 18; Bakkebølle 1918-36, med årlige rejser til London; N.Y. 1920-21; Paris 1933; Santa Barbara, Californien, USA 1936-41; Altadena, Californien 1941-57, afbrudt af flere oph. i Danm. 1949-53.
Occupations
Medarb. ved Walt Disney Productions, Hollywood 1939-41, 1953-54.
Scholarships
Exhibitions
Internat. Watercolor Exhib., Art Inst. of Chicago 1925; Da. Kunststævne, Forum 1929 (bogkunst); Art in Nat. Defense 1941-45. Separatudstillinger: Dowdeswell & Dowdeswell Art Gal., London 1912; Leicester Gal., London 1913, 1915, 1922, 1924, 1931; Scott & Fowles, N.Y. 1917; Arch. League, N.Y. 1921; L.A. Mus. m.fl. 1938-39; N.Y. Public Library 1945, 1955; L.A. Public Library 1946; The Little Gal., London 1976.
Artworks
Hr. Oluf han rider (akvarel, 1913, City Art Gal., Manchester, England); Hassan Beredins hjemkomst, fra Tusind og een nat (gouache, ca. 1920, Art Inst. of Chicago); A Song of The Seven Seas (5 dele, olie, 1930rne, udst. L.A. 1938); The First Spring (vægmaleri, olie, 1945, Central Junior High School, L.A., overført til Sutter Middle School, Chatsworth, Californien 1946); The Canticle of the Sun (vægmaleri, olie, 1946, Emerson Junior High School, L.A.); altertavle til First Congregational Church of L.A. (1947); vægdekoration til Whitman College, Walla Walla, Washington State (1953); desuden malede og tegnede selvportrætter i Det kgl. Bibl. Bogillustrationer: The Book of Death (1912, ikke udg.); Arthur Quiller-Couch (red.): In Powder and Crinoline, London 1913 (senere Paris og N.Y.); East of the Sun and West of the Moon, London 1914 (senere Paris og N.Y., Kbh. 1978, med titlen Østen for sol og vesten for måne); Tusind og een nat (20 gouacher udf. 1917-20, udg. 1977, udst. i N.Y. 1921 og L.A. m.fl. 1938); Hans Andersen's Fairy Tales, London 1924 (og senere N.Y.); Hansel and Gretel, Stories from the Brothers Grimm, London 1925, Paris 1925; Red Magic, N.Y. og London 1930; har desuden tegnet til engelske og amerikanske ill. blade, f.eks. Ill. London News, Sketch, The Tatler og Vanity Fair 1912-28. Scenografi: Til Det kgl. Teater, hvis intet andet anføres: Scaramouche (1922, pantomime); En digters drøm (1925); Stormen (1926); En skærsommernatsdrøm (1932); medvirkede ved opf. af Aladdin (1917); Tycho Brahes drøm (1924); Det gamle spil om enhver, Hollywood Bowl (1936, i Johs. Poulsens iscenesættelse).
Literature
Dansk-Amerikaneren, N.Y. 29.5.1907; 12.6.1907 (ill.); The Studio, vol. 60, 1914, 116-25; vol. 77, 1919, 142f; vol. 87, 1924, 200f; B.T. 23.2.1924, 2.10.1954; K.N., Water-Colors and Drawings, L.A. 1938; Sig. Schultz i: Da. i Paris, II, 1938; Who's Who in California 1942; Pol. 29.1.1949; 3.10.1954; 2.8.1955; 12.3.1956; 8.11.1975 (Hans Bendix); 14.2.1979; Nat.tid. 4.1.1953; (David Larkin ed., Introd. by Keith Nicholson): K.N., Toronto m.fl. 1975; Poul Gammelbo i: Cras IX 1975, 130f; Welleran Poltarnees: K.N., La Jolla, Californien 1976; (David Larkin ed., Elegy by Hildegarde Flanner): The Unknown Paintings of K.N., London & Sydney 1977; Jyll.P. 5.6.1979; 3.10.1995; Frank Thomas: Disney Animation, Burbank, Californien 1981; Bjarne Jørnæs i: Da. Biogr. Leksikon, 1986; Edan Milton Hughes: Artists in California, 1786-1940, San Francisco 1986.
|