Bernt Notke

Weilbach information

Genealogy

Notke, Bernt, ca. 1430/1440-1509, maler og billedskærer. *formentlig i Lassan, Pommern, ?12.5.1509 i Lübeck. Forældre: Formentlig flandernfareren og reder i Reval (Tallinn) Michel N. og Gertrud Saffenbergh. N. synes at have haft slægtninge i Reval. ~med NN.

Biography

Bernt Notke kendes fra 1467, hvor han første gang nævnes som borger i Lübeck. Han er blevet opfattet som sin tids største billedkunstner i Lübeck og er i tidens løb blevet til- og fraskrevet et væld af arbejder. Tre værker kan nu til dags dokumenteres udgået fra N.s værksted. Det ældste er det store triumfkrucifiks med gammel- og nytestamentelige bifigurer i Lübeck Domkirke, der også var tænkt som et gravmonument for stifteren, biskop Albert Krummedyk. Under dets restaurering 1971-77 fandt man i 2 af figurerne indskrifter, der fastslog, at N. og nogle medarbejdere udførte arbejdet. Det andet værk er altertavlen i Århus Domkirke, skænket af biskop Jens Iversen Lange. Ifølge skriftlige kilder og indskriften, der fremkom på 2 fodlister, da tavlen blev restaureret 1975-80 "Bernardus - fecit me", kan den med fuld sikkerhed tilskrives N. Århustavlen er et 12 m højt alterskab med to sæt fløje. Det er udsmykket med både relieffer og malerier. I 1. stand ses i midtskabet 3 næsten naturligt store figurer: Anna Selvtredje flankeret af Skt. Clemens, kirkens værnehelgen, og Johs. Døberen. 2. og 3. stand fremstår med malerier karakteriserende passion og advent. Endelig er det tredje, sikre værk højaltertavlen i Helligåndskirken i Tallin, om hvilken byens rådsarkiv oplyser, at tavlen var lavet af N. Derudover findes to værker, hvorom der hersker omtrent enighed, at de må anses som N.s værker, om end dokumentation ikke foreligger. Det er den såkaldte Thurøtavle, dronning Dorotheas altertavle. Den har Pietà i corpus, dvs. midterskabet, og malerier af Christian I og dronningen på fløjene, sidstnævnte i enkedragt, hvilket bestemmer dateringen til efter 1481. Tavlens opbygning og overensstemmelser i dragtdetaljer mellem Århus- og Thurøtavlerne og mellem brokademønstrene i Århus, Tallinn og Thurøtavlerne har været bestemmende for tilskrivningen. Det andet næsten sikre værk er den monumentale Skt. Jørgensgruppe i Skt. Nikolaj Kyrka eller Storkyrkan i Stockholm fra 1489. Gruppen, omfattende Skt. Jørgen til hest fældende dragen og en separat figur af prinsessen og lammet, blev bestilt af rigsforstanderen Sten Sture som gravmæle og antagelig til minde om slaget på Brunkeberg 1471. Brunkebergteorien afvises af enkelte nyere forskere. Gruppen var Nordeuropas første store ryttermonument. Tilskrivningen til N. beror på hans forbindelse til kredsen omkring Sten Sture, hans ophold i Stockholm og et brev, undertegnet "Henrik Wilsing, der hjalp med at lave Jørgen i Stockholm". Wilsing betragtes som N.s medhjælper. Det vides ikke, om N. var maler og/eller billedskærer, måske stafferer. Uden håndværksmæssig uddannelse havde han ikke kunnet etablere værksted i Lübeck. N. kaldte sig "malere", der dengang betød "den, der leverede altertavler". I dag opfattes han som entreprenør. 1400-tallets niveau for værksteder som N.s var meget højt med omhyggelig og dygtig udførelse i alle faser af arbejdet. N.s værksted arbejdede kun i egetræ, som det krævedes i laugsbestemmelserne i Lübeck. Værkstedets særpræg var monumentalitet og en anvendelse af et usædvanligt stort udvalg af fremmedelementer under stafferingen, som f.eks. snor, lærred, pergament, blik, glassplinter og elsdyrgevir.

Education

Antagelig i Flandern, måske på væverier i Tournai.

Travels

Århus 1482; Sth. fl. gange i 1480erne, 1491-96; Kaliningrad og Gdaþsk 1497-98.

Occupations

Vides at være borger i Lübeck 1467 med eget værksted, hvor han iflg. laugsreglerne måtte have 2 svende og en lærling, samt "beredere" efter behov. Møntm. i Sth. 1491-96; værkm. ved Skt. Petri teglværk, Lübeck 1505.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Triumfkrucifiksgruppe, Lübeck Domk. (1477); højaltertavle i Århus Domk. (1479, afregnet 1482); i Helligåndsk., Tallinn (1483). Tilskrivninger: Dronn. Dorotheas altertavle fra Thurø K. (efter 1481, Nat.mus., Kbh.); Skt. Jørgen og dragen (1489, Sth. Storkyrka); endv. talrige, omdiskuterede tilskr., bl.a.: Dødedanstapet fra Marienk., Lübeck (1463, forsv.); samme, Nikolaj K., Tallinn; Kong Karl Knutson Bonde (skulptur, o. 1470, Gripsholm Slot); Skt. Laurentius (o. 1485, Vodder K.); altertavle fra Skånefareralteret (o. 1480, Skt. Annen Mus., Lübeck); samme i Rytterne K., Sverige (o. 1490); krucifiks i Sth. Storkyrka (o. 1492); altertavle fra Barbaraalter i Skt. Mariak., Gdaþsk (o. 1495); Gregorsmessen (mal. til altertavle i Marienk., Lübeck, 1498-99, brændt 1942).

Literature

Erik Moltke: Bernt Notkes Altertavle i Århus Domk. og Tallinntavlen, 1970 (med udførlig bibliogr.); Max Hasse i: Zeitschr. des Deutschen Vereins Für Kunstwissenschaft, XXIV, 1970; samme i: Kunstchronik, 26. Jahr, Heft 12, Nürnberg 1973; samme i: Samme, 30. Jahr, Heft 1, Nürnberg 1977; Erik Moltke i: Fornvännen 76, 1981, 2f, 95-112; samme i: Polykrom skulptur og maleri på træ, 1982; Erik Skov og Verner Thomsen i: Polykrom skulp. og mal. på træ, 1982; Verner Thomsen i: Bevar for Fremtiden, 1983; Gerhard Eimer: B.N., Das Wirken eines niederdeutschen Künstlers im Ostseeraum, Bonn 1985; Hans Jørgen Frederiksen, Ingerlise Kolstrup: Ny da. kunsthist., bd.1, 1993; Jan Svanberg: Sankt Göran och draken, Milano 1993.

Author: Bodil Franck (B.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.