Hans Scherfig

Weilbach information

Genealogy

Scherfig, Hans Christian, 1905-1979, maler og forfatter. *8.4.1905 i Kbh., ?28.1.1979 i Hillerød, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Dir. Christian Didrik S. og Claudine Nielsen. ~20.11.1931 på Fr.berg. med maleren Elisabeth Bertha Emilie Karlinsky, *19.5.1904 i Kasten, Østrig, ?13.10.1994 i Græsted, datter af maleren, prof. Anton Heinrich K. og Emilie Adalbertha Wögerer.

Biography

Hans Scherfig viste allerede som elev i Metropolitanskolen et usædvanligt talent for den fortællende billedkunst. 1920-23 udførte han en Verdenshistorie i Billeder, og de farvelagte tuschtegninger åbenbarer en naivistisk, udtryksfuld stil, der er helt analog med den senere udfoldelse som maler, tegner og grafiker. Efter et grundkursus i tegning besluttede S. at blive selvlært maler og lagde de illusionistiske virkemidler på hylden for at koncentrere sig om linien, fladen og farven. Han søgte næring i almuekunstens budskaber og dristige kolorit, i kubismens rytmiske kompositioner, i tidligt religiøst maleri, i 1920rnes dekorative kunst samt ikke mindst i dagbladenes karikaturtegninger med deres overdrevne proportioner og intense linieføring. Det var således en velorienteret, ung billedkunstner, der påkaldte sig opmærksomheden ved sine debut-udstillinger i 1928. I presse- og kunstnerkredse lagde man mærke til de muntre billeder fra Dyrehavsbakken og bibelhistorien, hvor en saftig kolorit samarbejdede med en stram fladekomposition og alligevel gav plads til poesi og humor. På talrige udstillinger i ind- og udland kan S.' udvikling følges fra begyndelsens kubistiske flademaleri over New York- og Pariseropholdets lineære ekspressionisme frem til hans særlige billedunivers, hvor de maleriske erfaringer lod mytologiske figurer og store dyr tumle sig ubesværet i en detaljeret, tropisk drømmeverden. Ligesom i H.C. Andersens rejsetegninger havde den levende streg et ærinde. Den kunne fortælle om skabninger i fjerne landskaber, bondedans i Kirgisien, politibrutalitet i Harlem eller om enkle hverdagsoplevelser. Hans billedsprog var rigt nok til også at indeholde satiren: Hitler som Rottefængeren fra Hameln, den troskyldige, danske kanin mellem Fællesmarkedets rovdyr eller Arbejdsretsdommeren som den velklædte mandril. Men der var også plads til ren glæde: Gammeltestamentelige koryfæer, som færdes suverænt i kosmos og oaser med livligt gestikulerende græske sagnhelte, fulgt af musiske gudinder, elefanter, buldrende gennem skoven eller fredeligt fouragerende blandt giraffer og tapirer, der er optaget af kommende eller fuldbyrdede forældreglæder. Pablo Neruda skrev i 1957 i et hyldestbrev til S. efter at have set et af junglemalerierne i jazzhuset Vingården, København: Deres billede indeholder al den omstrejfende poesi, som ingen er i stand til at finde.

Education

Student 1924; tegnekursus, tekn. sk. 1934.

Travels

Flere rejser til Østrig 1925-28; Jugoslavien 1927; N.Y. 1929-30; Paris 1931; Norge 1947; Sovjetunionen 1950; Rumænien 1952; Kirgisien 1964; Grusien 1968; Grækenland og Nordkap 1978.

Occupations

Medarb. ved Arbejderbl. 1929-41; ved Land og Folk fra 1945; medl. af Akad.rådet 1970-73.

Scholarships

J.R. Lund 1947.

Exhibitions

KE 1928-31, 1933-38; Corner og Høstudst. 1939-41; Corner 1942-44, 1946-50, 1953-56, 1958-59, 1961-67, 1970-72, 1974-76, 1978-80, 1981 (mindeudst.), 1988-89; Da. Kunststævne, Fyns Forum 1936, 1940; Vild Hvede 1941, 1948; Nord. Konstutst., Göteborg 1943; Da. Kunstudst., Oslo 1946; Unionen, Fr.cia 1947, Oslo 1967; Den fynske Forårsudst. 1949, 1970; Da. nutidskunst, Charl.borg 1956; Østersøbien., Rostock 1967; Charl. Eft. 1971; Kunsten i hverdagen, Nordjyll. Kunstmus. 1975; Da. kunst, Kunstforen., Kbh. 1976; Da. kunst under besættelsen, Hjørring Kunstmus. 1985. Separatudstillinger: Tjørnelunds Kunsthdl., Kbh. 1929; Civic Club, N.Y. 1930; Ramme-Larsen, Kbh. 1935; Foren. Nutidskunst, 1936 (s.m. Egon Mathiesen, Sigurjón lafson og Otto Pedersen); Arnbaks Kunsthdl., Kbh. 1944 (s.m. Elisabeth Karlinsky); Kunstnerforb., Oslo 1973 (s.m. Nina Sundbye og Arne Johnson); Nordjyll. Kunstmus. 1981; Kunstforen. Kbh. 1985; Glyptoteket 1995.

Artworks

En verdenshistorie i billeder (1920-23, farvelagte tuschtegn., Det kgl. Bibl.); Dyrehavsbakken (1927); Evas skabelse (1929, Stat. Mus. for Kunst); 1. maj i New York (1930); I Luxembourg Haven (1931, Nordjyll. Kunstmus.); Urskovsbillede med næsehorn (1940, smst.); Elefantkirkegård (1941, Folketinget); Celle i Vestre Fængsel (1941, Fr.borgmus.); Rottefængeren fra Hameln (1942, smst.); Landskab med satyrer og kvinder (1943, Esbjerg Kunstmus.); Savanne (1944, Aarhus Kunstmus.); Urskov (1946, Ribe Kunstmus.); Basiliuskatedralen (1950); Tapir (1962, Sønderjyll. Kunstmus.); Elefant ved aftentid (1962, Pr. Margrethes Børnesanatorium, Ammassalik/Angmagssalik); Skaberaktapirer (1965, Bispebjerg Hosp.); Danmark i Fællesmarkedet (1971, Kbh. Komm. Kulturfond); Arbejdsretsdommeren (1977). Udsmykninger: Carlsberg Bryggeriernes daghjem (1948-49, nu overmalet); Privatbanken, Kvæsthus afd. (vægdek., 1949); Mor med tvillinger (gavlmal., 1962, Kapelv. 27, Kbh.); Orfeus spiller for dyrene (triptykon, 1975-77, Vallensbæk Statssk.); Metropolitansk., Kbh. (Scherfig-sal med mal. og litografier, 1991). Illustrationer: Hvad lærer vi i skolen?, 1933 (egen tekst); Jens August Schade: Urskoven, 1937; samme: En eneste stor hemmelighed, 1937; Vores lille Land, 1944 (s.m. Arne Ungermann, egen tekst); Norman Douglas: I begyndelsen, 1945; Bernard Shaw: Den sorte piges eventyr, da hun søgte efter gud, 1946; Rejse i Sovjetunionen, 1951 (egen tekst); Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse, 1955 (tegneserie i Land og Folk, bogform 1961); Den døde mand, 1961 (egen tekst); Hos kirgiserne, 1965 (egen tekst); Rumænsk Billedbog, 1967 (egen tekst); Morgenrødens Land, 1971 (egen tekst); Idealister, 1975 (egen tekst); H.S. Rejse i Junglen og på Savannen, litografier 1962-78, 1982 (egen tekst); Harald H. Lund: Søløven Marius, 1995; talrige bogomslag; illustrationer og collager i tidsskr. Skriftlige arbejder: Den forsvundne fuldmægtig, 1938; Det forsømte forår, 1940; Om litografi, 1947; Frydenholm, 1962; Den fortabte abe, 1964; talrige artikler og essays.

Literature

Berl. Tid. 14.4.1929 (K. Flor); 21.4.1935 (samme); B.T. 13.12.1932 (Houmark); P. Uttenreiter i: Konstrevy, 1937, 102; Jørgen Nash i: Helhesten, 1941, 136; Orla Lundbo i: Mandens Bl., 1942, 28-30, 36; Erik Zahle (forord) i: 6 farvereprod., 1945; Land og Folk 20.4.1946 (interv.); Pol. Mag. 25.8.1946 (H.S. i serien: Maleren og Motivet); Otto Gelsted i: Konstrevy, 1949, 294f; samme i: Ord och bild, 1950, 1-9; Herluf Bidstrup (forord): H.S. Tegninger, 1973; Mads Østerby: H.S. og Film, 1983; Carl Erik Bay, Niels Frederiksen, Eigil Søholm: H.S., 1905-1979, 1989. Johs. Øhlenschlæger: H.S., film 1969 (Det Kgl. Bibl.); Jacob Jørgensen: Forfatteren og maleren H.S., film, 1976 (Fr.borgmus.); papirer og tegn. (Det Kgl. Bibl.).

Author: Kjeld Heltoft (K.He.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.