Genealogy
Schwalbe, Ole Albert Christian, 1929-1990, maler. *23.7.1929 i Brønshøj, ?15.10.1990. Døbt Schwalbe Olsen, Olsen slettet 23.6.1954. Forældre: Repræsentant Aage Johannes O. og Ella Emilie Helene Louise Schwalbe. ~26.8.1950 på Fr.berg med korrespondent Else Ditlevsen, *11.4.1916 i Silkeborg, datter af lærer Ditlev D. og Margrethe Faarup.
Biography
Ole Schwalbe gav denne selvkarakteristik: "I erkendelse af, at vi lever i et samfund, der bygger på den metafysiske forestilling om, at alt lader sig måle og veje, forsøger jeg at bekæmpe logikken med logikkens egne midler." Som Linien IIs kunstnere arbejdede han med den dynamiske vekselvirkning mellem figur og grund. Billedet er i bevægelse, ligesom samfundet omdannes og forandres, og skal på samme måde være i stadig balance mellem intellekt og følelse. Han debuterede allerede som 16-årig i 1945 på KE. I 1950 var han udlært som litograf, men besluttede at blive fuldtidskunstner. Efter nogle eksperimenter med farveharmonier begrænsede han i 1953 koloritten til sort og hvidt, hvilket var en reaktion mod det "farvemisbrug", som han følte, at dansk kunst siden Vilhelm Hammershøi havde været præget af. Med sort og hvidt dannede han positive og negative cirkeludsnit, som en slags papirklip, hvor både den udklippede form og den, der bliver tilbage, bruges. Disse tidlige billeder blev dog så enkle, at han ikke kunne komme videre. Han arbejdede med rette linier og anvendte ofte en korsform foruden en æglignende, oval figur. I sidste halvdel af 1950erne kom den røde farve til, og de tre farver afspejler tilsammen tilværelsens væsentligste elementer liv og død, krop og sjæl. Billederne blev renset til et absolut minimum af indhold, hvor alt uvæsentligt er kastet bort. De rene geometriske figurer fungerer som meditationsobjekter, hvorved kunsten får en funktion i et stresset samfund. S.' samfundsengagement kom også til udtryk i mange udsmykninger, hvor han arbejdede med det totale samspil mellem arkitektur og billedkunst. F.eks. består hans udsmykning af Brandbjerg Højskole af elementer, som er muret ind i bygningen i forbindelse med opførelsen. Omkring 1960 blev det sort-hvide løst op i en gråskala, som i Signet I, men derefter kom der mere koloristisk liv i hans billeder, f.eks. det dybtblå Entre chien et loup. S. anvendte tidligt serigrafi, men til den grafiske mappe Romerske synonymer valgte han som litograf den kendte teknik. Mappen består af en sammenstilling af arkitekturfotografier og litografier, hvor arkitekturen fungerer som sparringspartner for de nonfigurative billeder. Senere udnyttede han igen serigrafiets muligheder ved f.eks. at lade dele af formerne trykke laserende blankt og hvidt på hvidt, hvilket alene ved en ændring af overfladestrukturen skaber en rumlig illusion på papiret. Efterhånden blev billederne mere brogede og komplicerede. Hvor kompositionen tidligere bestod af fladernes forhold til hinanden, blev formelementerne perspektiviske og som i computergrafik slynget ind i rummet og standset i en bevægelse. Samtidig opnåede hans sidste billeder en utrolig forfinelse.
Education
Litograf 1945-50.
Travels
Frankrig, Paris 1946 og ofte senere; Italien; Grønland; USA.
Occupations
Medl. af censurkom. for KE 1961-62; for KP 1964, 1969; medl. af best. for Thorvaldsens Mus. 1968-84; for Storstrøms Kunstmus; præs. for Akad.rådet 1970-73; leder af Kunstakad. lab. for konstruktiv billeddannelse 1973-79; rektor for Kunstakad. Kbh., billedkunstsk. 1974-79.
Scholarships
Akad. 1959; Oluf Hartmann 1964; Akad. guldmed. 1966; Thorvaldsens Med. 1978; Pacht 1988.
Exhibitions
KE 1945 (som Ole Olsen), 1952-54; Unge kunstnere under tredive, Gal. Waldorf, Fr.berg 1951; Maj-udst. 1953; Linien 3, Charl.borg 1956; Linien igen, Winkel & Magnussen, Kbh. 1958; Å-udst. 1958, 1963, 1979, 1982; bien., Mus. d'Art moderne, Paris 1959; Den frie Udst. 1960-67, 1970-71, 1973-74, 1976-78, 1982-90; Charl. Forår 1973; L'art Danois 1945-1973, Grand Palais, Paris 1973; Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Kunstneromslag fra Borgens Forlag, Kunstindustrimus. 1979; Et spil, Charl.borg 1985; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989; har endv. deltaget i udst. i Sverige, Norge, Finland, USA og Japan. Separatudstillinger: Trefoldigheden, Kbh. 1954; Gal. Birch, Kbh. 1957 (s.m. Søren Georg Jensen), 1957 (s.m. Helge Ernst, Arne L. Hansen, Knud Nielsen), 1961; Gal. Hybler, Kbh. 1963 (s.m. Søren Georg Jensen); Esbjerg Kunstpav. 1964 (s.m. samme og Preben Hornung); Den frie Udst. bygn. 1977 (retrosp.), 1989 (retrosp.); Malere og deres udsmykn., Vejen Kunstmus. 1982 (s.m. Preben Hornung og Henning Damgård-Sørensen); Gal. Konstruktiv Tendens, Sth. 1988; Gal. Roxman, Båstad 1989; endv. blandt de faste kunstnere hos Gal. Asbæk, Kbh.
Artworks
Udkast til vægdek. (udst. 1951); Rummaleri (udst. 1951); Kvadratiske kompositioner (1952); Komposition (1953, Nordjyll. Kunstmus.); Rumudsmykning til KE (s.m. Ib Geertsen, 1954); Komposition (1956, Herning Kunstmus.); Komposition (1957, Louisiana); Komposition (1957-58, Storstrøms Kunstmus.); Tema syntese (1958-60, Fyns Kunstmus.); Komposition til minde om Vilhelm Hammershøi (1959); Gauloises bleu (coll., 1959); Gauloises II (ca. 1960, Sønderjyll. Kunstmus.); Portræt af et maleri (1959-60, Louisiana); Tegn (1959-60, Nordjyll. Kunstmus.); Signet I (1960, Fyns Kunstmus.); Signet II (1960-62, Aarhus Kunstmus.); Venezia III (1963, Esbjerg Kunstmus.); Havde Palazzo Vecchio ligget i Venezia (ca. 1964, Horsens Kunstmus. Lunden); Entre chien et loup (1964-65, Trapholt); Romersk nat (1964-65, Stat. Mus. for Kunst); Romersk nat (1964-65, Skive Kunstmus.); Romerske dage (1965-66, Randers Kunstmus.); Rød luftspejling, Firenze (billedtæppe, 1969, spundet og vævet af Lise Warburg, Kunstindustrimus.); Sisimiut (1972-73, Storstrøms Kunstmus.); Anne Marie, Manîtsok-avítartartok' (1972-73); Rød, sort, hvid (1982, Stat. Mus. for Kunst); Hommage à Søren (triptykon, lavt relief, 1983, Holstebro Rådhus); Kuglen (kobber på sokkel af granit, 1981, Holstebro Rådhushal); Landmark (skulptur, 1984-85, forslag til opst. på Farøs nordøstlige spids); Red lines (tæppe, designet for Ege Artline, 1987); Nocturne (1988); Hommage à Olle Baertling (1988); Espace japonais (1988); mange malerier på Herning Kunstmus.; Nordjyll. Kunstmus. Grafik: Romerske synonymer (fotografi og litografi, 1968, udf. hos I.Chr. Sørensen); 3 breve til El Lissitzky (serigrafi, 1977); flere enkelttryk udf. hos Lunøe Serigrafi; bogomslag for Borgens Forlag; repr. i Kobberstiksaml. Udsmykninger: Fr.berg Bogtrykkeri (1956); Oslobåden Prinsesse Margrethe (1956); Sodavandsfabrikken Valash (mosaik, 1962); Statsbibl. kantine, Århus (1963); Herning Handelssk. (triptykon, 1966-67); Brandbjerg Højsk. (betonmoduler, farvesætn., 1969- 70); Pol. (forhal 1969, skranker 1985, trykkerimaskiner 1986); Pressens Hus, Kbh. (1970); forsamlingshus, Sukkertoppen/Man?tsoq (1972); Englandsbåden Dana Regina (1974); I/S Datacentralen (1974); Royal Da. Embassy, London (1977); M/F Prins Joachim (1980); Holstebro Rådhus (1981, indgangsdøre, farvesætn.); Nørreport Station (1981, s.m. Mogens Lohmann, Tonning Rasmussen og Karl Åge Riget, 1.pr. 1980, ikke bev.); Bikuben, Landgreven, Kbh. (4 gavlmal., 1985); Holstebro Bibl. (1986); HT kunstbus (1986); højhus i Nykær, Brøndby (gavlmal., 1987). Skriftlige arbejder: Fra kubisme til informel kunst, 1961; Se på kunst, 1968; Arkitektur og billedkunst, i: Ark.tur, 3, 1970, 126-36; Fragmenter. Stilskabende elementer i billedkunst, 1971; tekster om kunstnere i udst.kat. m.v.
Literature
Poul L. Andersen i: Kunst, 2, 1956, 31-36; Gertrud Købke Sutton: Oplysningsforb. kunsttillæg 97, 1976; Ark.tur, 2, 1981, 57, 61; Henrik Sten Møller (red.): Billedkunst, broer og motorveje, 1985; Gunnar Jespersen (red.): Gavlene i Landgreven, u.å (efter 1985); Jens Jørgen Thorsen: Modernisme i da. malerkunst, 1987; Leila Krogh: Kunst i rummet, 1989; Lene Olesen i: North-debat, 11, 1990, 12f; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; Lene Olesen: Schwalbe, 1994; samme i: Humaniora, 3, 1994, 3-7; samme: Konkret kunst i serigrafi, 1995, 18- 20; Marianne Barbusse og samme: De konkrete, 1995.
Hans-Henrik Jørgensen: O.S. (Stat. Filmcentral, 1973).
|
