Martin Nyrop

Weilbach information

Genealogy

Nyrop, Martin, 1849-1921, arkitekt. *11.11.1849 i Holmsland Klit Sogns præstegård, ?18.5.1921 i Kbh., begr. på Gent. Kgrd. Forældre: Sognepræst Christopher N. og Helene Ahlmann. ~15.8.1885 i Kbh. med Louise Frederikke Laub, *12.9.1851 i Langå på Fyn, ?30.6.1933 i Gent., datter af sognepræst Hans Jørgen Trojel L. og Ernestine Deichmann Linnemann.

Biography

Martin Nyrops første selvstændige, men atypiske arbejde er rotunden til Østre Gasværk, hvis kuppel har næsten samme mål som Pantheons i Rom. N. tilhørte den herholdtske retning, men det var Hans J. Holm og Vilh. Dahlerup, der blev vigtigst for N. Han lærte at give sine arbejder et personligt, fantasifuldt, historisk farvet udtryk og blev enestående i det fortællende og karakteriserende. På rejsen 1881-83 vaktes en kærlighed til Italiens arkitektur og dekorationskunst, der kom til udtryk i hovedværket, Københavns Rådhus. Som totalarkitektur var Rådhuset banebrydende og satte spor i ind- og udland. N. forholdt sig frit til den europæiske kulturarv og skabte et venligt mødested og administrativt center. Al inventar var N.- design med talrige dekorative detaljer, historiske indskrifter m.v. Forpladsen, Muslingeskallen, fjernet i 1943, fulgte i sin idé rådhuspladsen i Siena. Som udlært tømrer forstod N. i sjælden grad at udnytte træets muligheder i byggeri, dekorative detaljer og interiører. Hans møbeldesign spænder fra almuestil til det repræsentative og funktionelle. På Vallekilde opførtes Øvelseshuset, der med sin lette, malede konstruktion er en perle i vor træarkitektur, mens skoletilbygningen i røde mursten har middelalderligt klosterpræg med klokketårn, elevceller og udsmykket foredragssal. Den nordiske Udstillings bygninger i 1888 slog N.s navn og særpræg fast. Kuppelhallen på højde med Rundetårn skabte epoke ved materialevalg, træ i stedet for jern, konstruktion og malede, forgyldte og udskårne udsmykninger. Landsarkivet for Sjælland opførtes med magasin i nøgtern stil og senere en læsesal og arkivarbolig i en frodig rådhusstil. N. skabte med sin gode sans for det danske landskab smukt placerede landhuse, der betegner et gennembrud for den genopliven af dansk byggetradition, G. Bindesbøll indledte i 1850erne, f.eks. Hytten med stråtag og Hvide Hus med trægavle. Køge Præstegård med stribet murværk, der spiller op til Skt. Nicolais tårn, angav tidligt N.s ideer til praktiske planløsninger, som han senere anviste i præstegårdsbogen. Ånden i N.s nationalromantiske arkitektur blev værdsat af borgerlige, liberale og grundtvigske kredse og passede til den frie livsstil, der i 1850erne udgik fra Arts and Crafts bevægelsen. Den menneskelige arkitektur med praktisk indretning og godt håndværk var en fornyelse med hyggelige, stråtækte landhuse, Gisselfeld og Vallekilde, og sommerhuse i individuel udforming, Arken og Rytterhuset, et muntert malet træhus med dekorerede vindskeder og veranda mod Kattegat. N.s mødrene slægt var sønderjysk, og han udførte flere arbejder for dansksindede, bl.a. den beskedne Stenderup Kirke. For Kirkefonden opførtes Lutherkirken i 400-året for reformationen og Eliaskirken med tvillingetårne, afledt af hvideslægtens kirker. Bispebjerg Hospital blev anlagt som pavillonbyggeri i mur og bindingsværk. Da N. og Hack Kampmann oprettede Den danske Klasse på Kunstakademiet i 1906, fik det betydning helt op i 1940rne for "det lille danske hus" og stiftelsen af Bedre Byggeskik i 1915. N.s eget hus og svogeren Th. Laubs hus er typiske for tidens funktionelle tradition.

Education

Sorø Akad. 1859-65; i lære hos tømrerm., cand.polyt. Hans Hartvig Kayser, tømrersv. 1869; Tekn. Inst., Kbh., afg. 1869; Kunstakad. Kbh. (Chr. Hansen, Hans J. Holm) 1870-76, lille guldmed. 1877 (et skulpturmus.), st. guldmed. 1880 (en børs). Ansættelser: Kond. hos vandbygn.ing. Chr. Otterström 1869; tegner hos F.V. Tvede 1871-74; hos V. Dahlerup 1874-79; endv. hos Ove Petersen og H.B. Storck.

Travels

Lund 1872; Hamburg 1876; Paris 1878; Tyskland, Prag, Østrig, Italien, Grækenland, Barcelona, Frankrig 1881-83; England, Scotland 1886; Sverige 1888, 1907, 1909; Tyskland 1890; Italien 1903, 1913-14.

Occupations

Ass. hos Hans J. Holm 1884-92; egen tegnestue siden 1884. Medstift. af Akad. Arch.foren. 1879, fmd. 1884-85, 1893-97, medl. af udv. for sk. og gymn.huse 1908; medl. af Akad. 1887-1919; af Kbh. Borgerrepr. 1888-91; af Kultusmin. Komm. for Præstegårde 1892; af best. for Kunstindustrimus. 1892; af Foren. til Hovedstadens Forskøn. 1893-95, 1906-19, fmd. 1896-1902; medl. af komm. for Danm. delt. i verdensudst., Paris 1900; for Rådhusudst. 1900; medl. af bedøm.udv. for Fælledparken 1905; af Akad. sk.råd 1905-19; fmd. i Selsk. til Hedebosyningens Fremme 1907-14; prof. ved Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1906- 19, dir. 1908-11, vicedir. 1911-18; medl. af komm. for Vor Frue k.spir 1910; for Grundtvigs mindesmærke 1911-14; æresmedl. af Akad. Ark.foren. 1913; medl. af best. for Bedre Byggeskik 1915; fmd. for Tersløsegård 1917-21; medl. af best. i Foren. af 3. Dec. 1892; af Gl. Bygn. Bev. 1919; endv. dommer i flere nord. ark.konk.

Scholarships

Akad. 1881; Grand Prix, Paris 1900; medl. af Kunstakad. i Sth. 1901; af the Royal Inst. of Brit. Arch. 1906; æresmedl. af Akad. Ark.foren. 1913; st. tessinske guldmed. 1919; assoc. l'Acad. royale de Belgique.

Exhibitions

Charl. Forår 1875, 1877, 1879-80, 1891, 1902, 1904, 1907, 1916, 1922 (mindeudst.); Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst. i Århus 1909; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910; Bedre Byggeskik, Kunstindustrimus. 1916; Bygge- og Boligudst., Forum 1929; Soransk kunst, Sorø 1936. Separatudstillinger: Kbh. Rådhus 1949, 1980, 1996.

Artworks

Villa, Rungstedv. 31, Hørsholm (1879); gasbeholder Østre Gasværk, Nyborgg., Kbh. (1881, nu teater); Køge Præstegård, Nyportstr. 55 (1884, brændt); villa, Sdr. Fasanv. 16, Fr.berg (1884-85; udv. af Hack Kampmann 1914-16); Øvelseshuset, Vallekilde Højsk. (1884, s.m. Andreas Bentsen); Solbjerg Mejeri, Nylandsv. 25, Fr.berg (1884, nedr.); villa, Lindevangs Allé 11, Fr.berg (1885); bygn. til Den nord. Udst., Kbh. (1886-88, nedr.); Sandbrohus, Peter Karls bro, Køge (1887, ombyg.); lærerboliger, Hytten og Solvang, Vallekilde Højsk. (1889); Rytterhuset, Ndr. Strandv. 230, Ålsgårde (1889); Thalassa, Ndr. Strandv. 232, smst. (1889, ombyg.); Hvide Hus, Rungstedv. 47, Hørsholm (1889); villa, Kastelsv. 16, Kbh. (1890-91, nedr.); Landsarkivet for Sjæll., Kbh. (1891-92, udv.); arkivarbolig og læsesal til samme (1919- 20, nedr.); Kbh. Rådhus (1892-1905, 1.pr.1889, 1890); Væverhuset, Villa Galinav. 4, Gisselfeld (1894); porthus, Gisselfeldv. 20, smst. (1894); Ottilia Rottbølls hus, Ugilt Klosterskov, Sindal (1895); Kongshuset og Bjørnegrotten, Rathlousdal, Odder (1898, 1900, s.m. Pietro Krohn, Skyttestuen nu i Odder Mus.); villa, Frisvadv. 44, Varde (1899); Muslingeskallen, Kbh. Rådhuspl. (1900); Kathrinedal hovedgård, Svinninge (1900); Hesselhus, Hesselø (1900); Stenderup Frimenighedsk. (1902-03); Blågård K., Kbh. (1904-06, nedr.); Lyngebæksgård, Nivå (1905-06, nu asylcenter); Eliask., Kbh. (1905-08); Vejle Bank, Kirkeg. 2, (1905-06, s.m. Christof Hansen, udv.); Bispebjerg Hosp., Kbh. (1906-13, fællesvaskeriet 1916-18, fl. senere udv.); Fyns Stifts Husmandssk., Rugårdsv., Odense (1908, bombesprængt 17.4.1945); villa, Constancev. 4, Ålborg (1910); Stenderup Frimenigheds præstegård (1912, aktivitetshus); Sønderborghus, Løngang 1, Sønderborg (1912-13); Arken, Xylografensv. 6, Tisvilde (1913); villa, Hasserisv. 113, Ålborg (1915-16, nu Sparekasse); Lutherk. med menighedshus og præstebolig, Kbh. (1914-18, s.m. Julius Smith); C. Nyrops Etabl., Løvstr. 4A, Kbh. (1916); eget hus, Udsigten 33, Gent. (1918); sommerhus, Villingebæk Strandv. 522B, Dronn.mølle (1918); husmandshuse, Tranekær, Botofte, Bagenkop; bro og kapel, Tranekær (1918-20); Vejle Politi- og Dommergård, Blegbanken, (1919-20, nu aktivitetshus); Bjerrelide, Mosehøjv. 2, Ordrup (1919-21, nedr.); Kirkebakken 12, Gent. (1921). Om- og tilbygninger: Gl. Kjøgegård (1880); Bispegård, Nørreg. 11, Kbh. (1897); tårn, Fredens K., Kbh. (1906); Stormbroen, Kbh. (proj. 1898, opf. 1918); Tersløsegård, Dianalund (1904-10, Holbergmus.); sk.fløj, Vallekilde Højsk. (1906-08); Johs. Andersens hus, Dæmningen, Vejle (1918, nedr.). Projekter: Bl.a.: I København: Kunstmus. (1885, konk.); Højbro Pl. (1888); Langelinje, pav., toldhuse (1895-99); Slotsholmen (1898, s.m. Pietro Krohn); Blågårds Pl. (1899); Chr.borg Slot (1904, konk., pr., 1905); endv. Fredspalads, Haag (1907, konk.); ombygn. af tårnruin, Hald (1907); da. menighedshus, Hamburg (1911, konk.); ombygn. af San Cataldo (1914). Kbh. Højsk. (1917). Interiører og inventar: Trapperum, Vallekilde Højsk. (1876, nedr.); Karlstrup K. (1888); Roskilde adelige Jomfrukloster (1890-91); Tranekær Slot (1890-91); inventar til flere egne byggerier, bl.a. Kbh. Rådhus; prædikestol, Helligåndsk., Kbh. (1880); kamin, Normannersalen, Fr.borg Slot; Kronprinsesseg. 20, Kbh. (1899-1900). Andre arbejder: Springvand: Gisselfeld (1889); Nikolaj Pl., Kbh. (1899, flyttet til Gyldenløvesg. 1918); Kirketorvet, Vejle (1915); sokkel til H.V. Bissens rytterstatue af Absalon, Højbro Pl., Kbh. (1902); mindeplade for stormen på Kbh. 1659, Kongeporten, Chr.borg (1910, opsat 1917); Fraterbrønd, Sorø (1912). Gravmæler: Carl Bruun (1904, s.m. Louis Hasselriis, Vestre Kgrd., Kbh.); Th. Skat Rørdam (1911, smst.); Fr. Rung (1914, s.m. August Hassel, Solbj. Kgrd., Kbh.); Edvard Glæsel (1916, Fr.berg Kgrd.); mindetavle for Thor Lange, Napdovka K., Ukraine (1915). Mindesten: Emmy Carlsen, ved Gl. Køgegård (1913); Genforen., Tranekær (1920). Skriftlige arbejder: Bygn. ved den nord. Industri-, Landbrugs-og Kunstudst. i Kbh. 1888, 1891; Forslag til Omdann. af Højbropl., 1889; Da. Præstegaarde, 1896; Tegn. til Husmandsboliger, 1909; Tegn. til Sk.bygn. og Gymn.huse paa Landet, 1913; s.m. J.L. Heiberg: San Cataldo, 1921; artikler i Arch. m.m.

Literature

Ude og Hjemme 7, 1883-84, 319f; Ill. Tid. 1886-87, 350f, 606f; 1887-88, 404-14; 1913, 619-28; E. Schiødte i: Tidsskr. for Kunstindustri 4, 1888, 1-6; N. Malmgren: Danm. industr. Etabl., 1888; Den Tekn. Foren. Tidsskr. 2, 1888-89, 149-53; 1899-1900, 5f, 66, 240-44 (Kbh. Rådhus); Arch. 1900-01, 19-22 (lurblæs.); 1901-02, 243-46 (Eliask.); 1902-03, 113-15 (Absalon); 1903-04, 173-76 (Sundeved); 1905-06, 303- 400 (Haag); 1907-08, 441-48 (Eliask.); 1909-10, 513-20 (Tersløsegård); 1910-11, 6-12 (Kbh. Rådhus); 1912-13, 345-55 (Nyrop), 497-99; 1913-14, 1-21, 29-35 (Bispebjerg); 1921, 165f (nekr.); 1922, 1-6 (Bjerrelide); Ark. 1932, 24f, 32 (Kronborg); Ark. U. 1949, 185f (K. Millech); 1950, 83 (Rådhusudst.), 166f; Ark. 1975, 255 (Eliask.); 1977, 357-58 (Gasbeholderen); 1982, 174-76 (M. Ottosen); 1992, 455-57 (S. Koch); Erik Schiødte i: Ord och Bild, 8, 1899, 396-402; Eugen Jørgensen i: Kunst, 2, 1900, 73-79; F. Hendriksen i: Tidskr. for Industri 1903, 5-20, 33-40, 53-66; 1905, 181-189; P.V. Jensen Klint i: Nord. Tidsskr. 7, 1903, 291-314; De da. Provinsarkiv. Bygn., 1903; P. Købke: Kbh. Raadhus, 1903; J.C.B. la Cour: Da. Gaarde, IV, 1907, 631f; Camillus Nyrop: Slægten N., 1908, 107-14; Francis Beckett: Kbh. Raadhus, 1908; Fra Vallekilde Folkehøjsk., 1908-09; 1920, 133; 1921, 22-24 (nekr.); Francis Beckett i: Tidsskr. for Industri 1909, 1-16; Ivar Bentsen i: Kunstbl. 1909-10, 6-12; K. Varming: Da. Ark.tur gennem 20 Aar, 1912; Forskønn. IV, 1914, 56f; XII, 1922, 11; XI, 1921, 13f (nekr.); Camillus Nyrop: Thor Lange, 1917, 139; Arkitekten M. N. 1849 11. Nov. 1919, 1919; Berl.Tid. 10.11.1921 (nekr.); 8.8.1971; Pol. 19.5.1921 (nekr.); 25.5.1983; 26.4.1995; Steen Eiler Rasmussen: De da. Byggefag, 1930, 65-71; samme i: Tilskueren, juli, 1937, 1-15; Harald Nielsen i: Bedre Byggeskik 1935, 108f; Soransk Kunst, 1936, 46; Jørgen Jessen i: Vallekilde Folkehøjsk., 1965, 74-86; Einar Johansson i: Gutenberghus Årsskr. 1971, 14f; Kristian Hvidt m.fl. (red.): Chr.borg Slot, 2, 1975; A. Kann Rasmussen (red.): Soraner-biogr., 1977, 209; Ark.tur 1979, 266, 268, 278f, 281, 299; 1985, 163-70 (Øvelseshuset); Lise Funder i: Kbh. Bymus. 1976-77, 27-32; samme: Ark. M. N., 1979; Egil Skall i: Hist. Medd. om Kbh. 1980, 33-55; Lilian Vestergaard i: Architectura, 1981, 102f; Ebbe Clemmensen i: Til Poul Kjærgaard, 1982, 90-99; Mirjam Gelfer-Jørgensen: Da. Kunsthåndv., 1982; Sigurd Jensen: Kbh. hospitalsvæsen, 1983; Jørgen Sestoft: En bygn. på Østre Gasværk, 1985; Lise Osvald i: Kunstindustrimus. virksomhed 1969-82, 1985; H.E. Langkilde: Nyklassicismen i købstæderne o. 1920, 1986; samme: Landsteder, villaer, 1987; samme i: Architectura 10, 1988, 75; Nina Dahlmann Olsen i: Samme, 84f; Georg Achen, Randers Mus. 1987, 8; Kr. Dagbl. 1.7.1987; Kristian Krogh i: Inspiration 6, 1988, 74-79; Mirjam Gelfer- Jørgensen (red.): Herculanum på Sjæll., 1988; Gynter Weitling: Vor arv vi kendes ved, 1988; Helge Nielsen (red.): Køge bys hist. II, 1988; Jacob Blegvad i: Ålborg-bogen, 1991, 20-22, 33; Nils-Ole Lund: Nord. ark., 1991; Marianne Ilkjær: Ark. i Odder, 1991; Ole Faber: Varde, 1992, 29; Arne Karlsen: Da. møbelkunst, 1990-92; Margit Mogensen: Eventyrets tid, 1993; Kristian Hvidt: Udsigt fra et italiensk kloster, 1993; Povl Abrahamsen: Den da. enkelhed, 1994; Cees de Jong & Erik Mattie: Arch. Competitions, Köln 1994, I, 179-216; Ena Hvidberg i: Hedebo, Greve Mus. 1994, 21- 39; Ida Haugsted i: Architectura 18, 1996, 43-76. Breve (Det kgl. Bibl.; Rigsarkiv.); tegn., rejseskitser, breve, fotos m.m. (Saml. af Ark.tegn., Kunstakad. Bibl.); tegn. (Stadsark.; Kbh. Stadsarkiv; Køge, Byhist. arkiv; Nat.Mus., Kbh.).

Author: Ida Haugsted (I.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.