Leon Møller

Weilbach information

Genealogy

Møller, Leon, 1919-1992, maler. *12.12.1919 i Ålborg, ?26.8.1992 smst., begr. smst. (Almenkgrd.). Forældre: Barberm. Johannes Wilhelm M. og Alvilda Andersson. ~16.5.1943 i Ålborg med Esther Elisabeth Thomsen, *11.2.1923 i Århus, datter af signalfmd. ved Statsbanerne Carl Juul T. og Betty Boldine Thykjær.

Biography

Leon Møller arbejdede med en blanding af naturalisme og abstraktion, hvor motivet blev forenklet til rene former og farveflader. Efter de endnu genkendelige motiver fra vognporte, lader, siloer og stalde fulgte en periode, hvor han efterhånden gik over til at male helt abstrakt, men ud fra de samme inspirationer. Det lyse i billederne synes stadig at være himmel, mens de mørke flader godt kunne være maskiner eller lignende. Tynde, sorte, rette linier indtegner fladerne, løber sammen og brydes med en ornamentagtig virkning. Fra omkring 1960 blev temaet dog især huse og landskaber, bl.a. en række fine kompositioner fra Mariager Fjord og Thy, men stadig malet med en forenkling til geometriske former og stor kontrast mellem sorte skyggepartier, blændende hvide gavle og gennemsigtig himmel. M. arbejdede med en harmonisk, begrænset skala af brune farver, jord, okker og gul, som sættes sammen med sort og hvidt, af og til med en rosa, gul eller blå accent.

Education

Malersv.; som kunstner autodidakt.

Travels

Norge 1951; Sverige; Tyskland 1962; Schweiz; Frankrig; Spanien 1968; Nordafrika; England; USA 1972.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Nordjyderne 1945, 1980; Fluesvampen 1947-66; KE 1948, 1951, 1955; Kilen 1950; Sct. Kjeld, Viborg 1950; Kunstforen. i Oslo, Bergen og Drammen 1951; KP 1954-56; Vrå-udst. 1956; Kulturhuset, Wismar 1962; Charl. Forår 1979-81; Påskeudst., Dronninglund Kunstcenter 1980; Amnesty III, Nikolaj, Kbh. 1981. Separatudstillinger: Kunstbygn., Filosofgangen, Odense 1957, 1961, 1971; Skive Mus. 1962; Gal. Aks, Herning 1964.

Artworks

Gård og høstmaskine (udst. 1957); Grå former på hvid bund; Lade i modlys; Rød Brun (1959-60); Mod lyset (1960-61); Mariager Fjord (udst. 1964); Ved fjorden (udst. 1964); Oktober landskab (udst. 1964); Huse, Hadsund (udst. 1964); Landskab, Thy (1979); Huse i landskab (1981); Norsk landskab (1981).

Literature

Fyens soc.dem. 7.4.1957; Fyns Tid. 19.4.1961; Aftenposten, Skive 9.2.1962; Herning Folkebl. 29.8.1964; Yan og O. Helmuth Frederiksen (red.): God kunst gør rig hverdag, u.å., 52f.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.