Anthonis van Obbergen

Weilbach information

Genealogy

Obbergen (Obberghen, Oberberg, Opbergen), Anthonis van, 1543-1611, bygmester. *1543 i Mechelen (Malines), Belgien, ?1611 i Gdaþsk. Forældre: Daniel van Opbergen og Clara NN. ~1 med Sara de Meyer. ~2° 7.2.1600 med Sarah Schwarz, datter af købmand i Gdaþsk Michel S. og NN.

Biography

Anthonis van Obbergen anførtes første gang, som Anthonis van Mechelen, i regnskaberne blandt Kronborgs mange murermestre med aflønning fra 24.3.1577. Han står ret langt nede på listen, men til en højere dagløn end de fleste andre murermestre, og han avancerede hurtigt til at blive anført lige under den ledende murermester, Hans Floris. Allerede 30.7.1577 udnævntes han til bygmester, men først fra 1.9.1577 benyttedes denne benævnelse i regnskaberne, og herefter anførtes O. over Floris. Da hovedårsagen til afskedigelsen af O.s forgænger, Hans van Paeschen, var kongens vrede over dennes svigt ved Kronborgs befæstning, var det utvivlsomt O.s kendskab til fæstningsværker, der førte til den hurtige forfremmelse. En vigtig opgave på dette område var ombygningen af nordvestbastionen, den såkaldte Ridderpostej, senere Frederik IVs bastion, 1583. Badstuen ved Frederiksborg fra 1580 er blevet tilskrevet O. af bl.a. Francis Beckett, men alle dokumenter nævner Hans Floris som bygmesteren, og det vides ikke, om det var O., Floris eller måske en tredje kunstner, der leverede udkastet. Efter fuldførelsen af de første ombygninger af Kronborg påbegyndte Frederik II i 1577 et nyt og mere omfattende byggeri, der skulle gøre Kronborg til et moderne fyrsteslot. I vinteren 1578 sendtes O. derfor til Nederlandene for at engagere flere folk. 31 stenhuggere og murermestre ankom til Kronborg foråret 1578, heriblandt den senere bygmester Hans van Steenwinckel d.æ. Med rette er der, først af Vilhelm Wanscher, anført tvivl, om O. kan være ophavsmand til de markante fornyelser af arkitekturen, der præger dele af Kronborg fra denne anden byggeperiode, idet de bekendte værker af O. fra Gdaþsk perioden er af langt mere traditionel art. Frederik II, der med renæssancefyrstens sans for kunstens betydning trak betydelige kunstnere til hoffet, beskæftigede netop i perioden fra 1577 bl.a. den arkitekturkyndige billedhugger Johan Gregor van der Schardt, der kun 10 år tidligere havde været knyttet til kredsen om Palladio. Da Schardt i disse år boede i Helsingør, er det utænkeligt, at hans ekspertise ikke skulle være udnyttet af kongen. Det må formodes, at O.s selvstændige indsats især knyttede sig til befæstningsværkerne, og at han med hensyn til selve slottets fuldførelse primært har været den effektive leder og koordinator af byggeriet. Det vides, at kongen i sommeren 1585 efter afslutningen af byggeriet på Kronborg kaldte O. til Nykøbing Slot, muligvis med henblik på en renovering af dette. En af O.s sidste opgaver blev istandsættelse af fyret på Kullen. Da O. i november 1585 havde taget sin afsked og blev aftakket, modtog han som ekstra påskønnelse et gratiale af kongen. Derefter søgte O. til Gdaþsk i 1586, hvor han var bosat til sin død, og hvor han fik flere betydelige opgaver, og hans utvivlsomme evner som fæstningsingeniør udnyttedes ved udbygningen af befæstningen af både Gdaþsk og Toruþ. I forbindelse med en anmodning om borgerskab i Gdaþsk 1596 skrev O. til Gert van Egen og bad ham om at få Johan Semendts, O.s fadder, i Helsingør til at bevidne O.s fødsel og afstamning. Gert van Egen, der må have været omtrent jævnaldrende med O., er tidligere fejlagtigt blevet anført som fadder til O.

Education

Murerlære i Mechelen hos Peter Janssenz. 1559; murersv. 1562.

Travels

Antwerpen 1567-71; studierejse til fæstn.anlæg i Ulm, Dresden, Breslau og Küstrin ml. 1571 og 1577; Danm. 1577-85; bosat i Gdaþsk 1586;

Occupations

Arb. på befæstn. af Antwerpen 1567-71; ansat som murerm. på Kronborg fra 24.3.1577; bygm. smst. 30.7.1577-85; stadsbygm. i Gdaþsk 1592- 1611.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

I Danmark: Ledede de omfattende ombygn. af Kronborg indtil slottets fuldførelse, herunder udbygn. af Kronborgs befæstn. (1577-85); istandsæt. af fyrtårnet på Kullen (1586).

Literature

Kanc. Brevb., 1580-83, 1903; 1584-89, 1906; F.R. Friis: Samlinger, 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; G. Cuny i: Mitteil. des Westpreuss. Gech.vereins, 1904, 51-57; samme i: Zeitschr. für Bauwesen, 1906, 419-42; J. Kaufmann i: Samme, 1906, 37-41; P. Santenoy i: Bull. de l'Acad. royale dþArchéol. de Belgique, Antwerpen 1907, 163-72; Fr. Weilbach i: Helsingør i Sundtoldtiden, I, 1926; Vilhelm Wanscher: Kronborg, 1939, især dok. 47, 82, 94, 96, 107, 115; H. Carl i: Deutsches Archiv für Landes- und Volksforsch., Leipzig 1942, 97-106; Otto Norn: Kronborgs Bastioner, 1954, 28-43; E. Gþsiorowski i: Hafnia, 1976, 71-90; Hanne Honnens de Lichtenberg i: Samme, 1981, 55-57.

Author: Hanne Honnens de Lichtenberg (H.H.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.