Genealogy
Karsten, Ludvig Peter, 1876-1926, maler. *8.5.1876 i Kristiania (Oslo). ?19.10.1926 i Paris. Forældre: Bygm. Hans Heinrich (Carsten) K. og Ida Susanne Pfützenreuter. ~1913 i Kbh. med billedh. Michaela (Misse) Frederikke Haslund, *29.9.1886 i Valby, ?9.12.1943 i Kbh., datter af maleren Carl Otto Bentzon H. og Frederikke Aagaard. Ægteskabet opl. 1917.
Biography
Ludvig Karsten voksede op i et velstående hjem i en søskendeflok med udpræget musiske interesser og gik allerede i gymnasietiden på tegneskole. Hans korte, men hektiske liv deltes i alt væsentligt mellem Norge, Frankrig og Danmark. Pisket frem af et uroligt temperament søgte K. impulser på stadige rejser. Familiebånd, traditioner og kunstmiljø med dertil hørende venskaber og fjendskaber bandt ham til Kristiania, de talløse ophold i Paris gav hans kunst en international inspiration og satte en målestok for hans stræben. Endelig gav Danmark, hvor hans ægteskab med maleren Otto Haslunds datter, Misse, åbnede vejen til en meget fredsommelig kulturkreds, ham rolige arbejdsforhold og sjælelig afspænding. Den samtidige danske kunst var så forskellig fra hans egen, at der ikke var anledning til jalousi eller konfrontationer. Tværtimod gav forskelligartetheden ham venligt indpas i udstillingslivet, ligesom væsentlige danske kritikere og kunstsamlere var ham meget positivt stemt. Men dansk blev han aldrig: "Norge skal ikke slippe fri meg så lett og har forresten heller ikke råd til å unnvære meg". I K.s ungdomsarbejder fra århundredets første årti spores en stærkt socialrealistisk tendens i skildringen af fattigmandsbørn, tiggere og sygdomshærgede mennesker. Det samme kraftige tag om karakteristikken og sansen for koncentration om den enkelte, dominerende skikkelse overførte han til et mere begunstiget miljø, f.eks i portrætterne af danske venner som Betty Kirkeby, Sophus Claussen og Helge Rode. At Edvard Munch her, som i øvrigt i størstedelen af K.s produktion, spøger i baggrunden, er uomtvisteligt, uanset at K. udvikler et markant personligt forhold til det koloristiske. De to kunstneres indbyrdes forhold synes i øvrigt at have været tvetydigt. Da K. i 1905 bevægede sig ind på Munchs enemærker i Åsgårdstrand kom det til et blodigt, korporligt slagsmål med det tretten år ældre, beundrede forbillede. Senere var Munch i mere fredelig sammenhæng ikke utilbøjelig til at anerkende den yngre kollegas koloristiske dyder. K.s værk er så mangfoldigt og så stadigt skiftende, at det er vanskeligt at opstille nogen samlende formel for det. Motivisk spænder han over den intense ansigt-til- ansigt menneskeskildring, det sommernatsfortryllede folkemylder på bryggen i lillebyen og Misses fredelige læggen véd på ovnen til de afklarede, i sig selv ganske udramatiske køkkenskildringer, hvor han blot med en enkelt dominerende farves modulationer skaber et fascinerende trylleri. Måske er netop trylleriet, mystikken, det suggestive den dybeste hemmelighed i K.s maleri. Den tegnede struktur spiller oftest en underordnet rolle. I de mere lyriske skildringer placeres figurerne i diffuse formationer, sammenholdt af en vibrerende kolorit. Den milde side af hans temperament udfoldede sig ikke mindst ved familiære sommerophold i Gilleleje (1914 og 15), Hellebæk (1918) og Hornbæk (1919). Når han spiller sine dristige farveeksplosioner ud, kan han til gengæld tangere det ætsende og metalliske, normalt dog avet af hans typiske klanglige musikalitet. Omkring 1920 forlagde han residensen til Skagen, hvor han i alt væsentligt forblev til sin død i oktober 1926. Her traf han en koloristisk ligesindet, maleren Anna Ancher, og her købte han eget hus med gode arbejdsforhold. I sine mange skildringer af Skagens lysfyldte natur skiftede han på påfaldende måde stil og arbejdede med farveknitrende, pointillistiske virkemidler. Som helhed lægger denne slutepoke næppe nogen afgørende alen til hans vækst, og dog stammer fra denne tid to af hans markante kraftpræstationer, det muntre og selvsikre selvportræt, hvor han skrider hen over Kongens Nytorv (1920), og den kæmpestore, eruptive farveeksplosion Golgata (1923), som blev malet i og delvis uden for Skagenshuset. Var K. nok en fremmed fugl i det københavnsk kunstmiljø, blev han mødt med megen åbenhed blandt kollegerne. Således inviteredes han som gæst på Grønningen i 1916, på Den Frie i 1924 og i Kunstforeningen 1910, 1919, 1928 og 1976. Betydningsfuldt var det ligeledes, at kræsne samlere som Georg Jacobsen i Odense og Tetzen Lund i København støttede ham helhjertet. Med sidstnævnte udvikledes tilmed et fortroligt venskab. Efterhånden hang der mange af K.s billeder på danske vægge. Beklageligvis er de fleste senere opkøbt af norske samlere. Et væsentligt bidrag til fastholdelsen af K.s ry i Danmark er den kendsgerning, at Statens Museum for Kunst til stadighed viser fem af hans hovedværker som en hovedhjørnesten i sin nordiske samling. Sammesteds findes Kai Nielsens portrætbuste i granit af K. fra 1919. Der gik i datidens København frasagn om K.s skræmmende ubeherskede optræden. Selv havde han en forudanelse om, at han ville dø ved en ulykke, hvilket også skete ved et fald på et parisisk hotel den 19. oktober 1926. Hans trofaste "SkilsMisse", som forlængst var havnet i et nyt ægteskab bragte hans aske hjem til familiegravstedet på Vor Frelsers Gravplads i Oslo.
Education
Kunstakad., München 1896, 1900; privat undervisn. hos bl.a. Chr. Krohg, Erik Werenskiold, Eilif Petersen og Harriet Backer i 1890erne; elev af Eug. Carrière, Paris 1901; af Matisse, Paris 1910; som selvudd. kopiering på Louvre af gamle mestre (J. de Ribera 1906, Rembrandt 1910, Antoine Watteau 1926).
Travels
Bl.a. Rom, Firenze 1895; München og Middelhavslandene 1896; Spanien 1896-98; Frankfurt, München 1899; mange kortere eller længere oph. i Paris 1900-26; Berlin 1907; med mange afstikkere til Norge fortrinsvis bosat i Kbh. 1911-19; efter 1920 i Skagen.
Occupations
Scholarships
Exhibitions
I Norge et overordentlig stort antal udstillinger. I Danmark: Bl.a.: Norsk Kunst, Kunstforen., Kbh. 1910; Den norske Kunstudst., Charl.borg 1915; Grønningen 1916; Den frie Udst. 1924. Separatudstillinger: Rasmus Nielsens Kunsthdl., Kbh. 1903; Kunstforen., Kbh. 1913, 1919, 1928 (mindeudst.), 1961; Kunsthdl. Wils, Kbh. april og okt. 1921; Bergenholz' Kunsthdl., Kbh. 1922 (s.m. Paul Gauguin og Kai Nielsen); Frk. Segelckes Kunstsalon, Skagen 1922; Winkel & Magnussens Kunsthdl., Kbh. 1922-24; Schæffergården, Gent. 1989.
Artworks
Nyfødt barn (1911, Nordjyll. Kunstmus.); Betty Kirkeby (1912); Det blå køkken (1913, Stat. Mus. for Kunst); Dame i stribet kjole (1915, Nordjyll. Kunstmus.); I Ridehuset (1917-19, Stat. Mus. for Kunst); Sophus Claussen (1919); Helge Rode (1919); Selvportræt på Kongens Nytorv (1920, Stat. Mus. for Kunst); Fra Nyhavn (1920, smst.); Landskab med siddende dame, Skagen (1922, Skagens Mus.); Kalkun og høne (1923, Aarhus Kunstmus.); Golgatha (1923, Stat. Mus. for Kunst); i Norge rigt repr. i Nasjonalgal., Oslo og andre førende mus.
Literature
Kaj Borchsenius i: Samleren, nov. 1926, 207f; Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Mus., 1929, 196f; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Pola Gauguin: L.K., 1949; Walter Schwartz: Skagen i nordisk kunst. Fra Michael Ancher til L.K., Oslo 1952, 113-29; Herman Madsen i: Kunst, 6, 1956-57, 143-48; O. Bang i: Kunst, 8, 1964, 214-17; Henrik Bramsen i: Da. Kunsthist., 1975, bd.5; Lennart Gottlieb i: Kunst og Mus. 1984, 21, 31; Knud Voss: Skagensmalerne II, 1986; Nils Messel i: L.K., Schæffergården 1989; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; Norsk Kunstnerleks., 2, Oslo 1983. Avisartikler: Pol. 30.11.1910; 5.12.1913 (Anker Kirkeby); 9.10.1921 (samme); 20.10.1921 (Anker Kirkeby); 2.7.1926 (Andreas Winding); 22.10.1926 (Vilh.Wanscher); 13.3.1928 (Mog. Lorentzen); 4.12.1961 (Bertel Engelstoft); 1.11.1978 (samme); Hovedstaden 10.12.1913 (Vilh. Wanscher); Soc.dem. 3.1.1919 (Jens Pedersen); Berl. Tid. 25.10.1922 (Kai Flor); 24.3.1928 (Th. Oppermann); 8.2.1961 (Gunnar Jespersen); 15.4.1961 (Leo Estvad); Aktuelt 7.2.1961 (Pr. Wilmann); Berl. Aften 8.2.1961 (Leo Estvad); Kristeligt Dagbl. 9.2.1961 (Erik Clemmesen); Inf. 13.4.1976 (Øystein Hjort); Farmand, Oslo 1.5.1976 (Hans Bendix); Fr.borg Amts Avis 10.11.1976 (Bente Scavenius); på norsk en omfangsrig litt. i bøger, aviser og tidsskr.
|
