Karin Olesen

Weilbach information

Genealogy

Olesen, Karin Elsa, *1957, maler, silketrykker og installationskunstner. *7.8.1957 i Antwerpen, Belgien. Forældre: Ing., dir. Jørgen Erik O. og sygeplejerske Ruth Vibeke Appel Laursen. ~3.6.1990 i Viborg med fagottist Uffe Munkgaard, *16.1.1958 på Fr.berg, søn af stud. med., senere overlæge Jens Christian Stig M. og keramikeren Lone Dahl.

Biography

Karin Olesen arbejder inden for tre felter, maleri, collage og objekter, ofte i en kombination. Værkerne er præget af en næsten dekorativ anvendelse af farverne, med kraftige, lysende farveflader. De har ofte et humoristisk islæt i slægt med Sven Dalsgaards arbejder. O. søger at beskrive tiden og kulturen ved hjælp af relikvieagtige genstande. På Traneudstillingen Totem viste hun objekter, fremstillet af kulturens rester såsom metalskrot, gammelt træ eller en fuglevinge. Disse ikonlignende værker er fremstillet med megen humor, f.eks. Ikoen, et objekt, der minder om en sengegavl, tilføjet et serigrafisk tryk af en ko. Værket har en alteragtig karakter, som det også ses i den store serie Stolikoner, hvor forskellige stole i mange tilfælde er sammenføjet til trefløjede altre. Kulturtegnene, f.eks. stole, konfronteres ofte med naturen i form af dyr: Grise, køer, frøer, kronhjorte. Altermotivet gentages og udvides i værkerne fra 1990erne, idet der optræder søjler og templer og andre referencer til den klassiske oldtid, f.eks. det store Athene-Alter i Vestre Landsret.

Education

Udd. musselmaler 1976; Sk. for Brugskunst, Kbh. (tekstil, billedtryk, scenografi) 1979-84.

Travels

Provence 1977; Syd-, Mellem-, og Nordamerika 1978; Paris 1989.

Occupations

Lærer på Holbæk Kunsthøjsk. 1986; på Danm. Lærerhøjsk. 1987; scenograf på Jytte Abildstrøms dukketeater 1987; medl. af censurkom. for Charl. Forår 1987-88.

Scholarships

Stat. Kunstfond 1989; Augustinus; Sally Behrendt; Nationalbankens Jub.fond 1989.

Exhibitions

Charl. Forår 1983, 1986-87; Kun stoffer, Nikolaj, Kbh. 1984; Gyrr 1985-87; Ovengaden, Kbh. 1988; Charl. Eft. 1988; M 59 1988; Kassematterne, Mosede Fort, Køge 1989 (installation); Pro 1991; 8 kunstnere, Gal. Eva Marker, Kbh. 1992; Den gyldne orgeltone i nord. kunst 1992, 1994-96. Separatudstillinger: Sejl, Gal. Marius, Kbh. 1986; Gal. Impression, Paris 1986; Totem, Gent. Kunstbibl. 1987 (assemblager); Tårngal., Nikolaj, Kbh. 1987-88; Maison Internat., Paris 1988; Gal. Høgsberg, Århus 1988, 1993; Chris Evers, Hus for Nutidskunst, Kbh. 1988; Gal. Ægidius, Randers 1990, 1993; Viborg Stiftsmus. 1990, 1994; Gal. Ho, Viborg 1991, 1993, 1995; Gal. Deco, Ålborg 1992, 1995; Stolikoner, Gal. Eva Marker, Kbh. 1993; Gal. Studio 1-2, Herning 1994.

Artworks

Nijinski (1984); Tiger (1984); Alaska (1988, Enghave Sk., Kbh.); Cyklus (objekt, 1992, Kbh. Komm. Kulturfond); Enhjørring (skulptur, 1990, Hubertus Parken, Hjørring); Stolikoner (objekter, 1992-93); Ikoen (objekt, 1993); Kongen og Dronningen (skulptur, 1994, Hjørring). Udsmykninger: SAS-Hotel, Kbh. (1986); Gavl og facade, Choiseul, Skt. Lucia, Caribien (1994); Athene-Alter, (1994-96, Vestre Landsret, Viborg). Konkurrencer: Vandkunst til Hjultorvet i Viborg (1996).

Literature

Ib Michael i: Kat., Totem, Gent. Kunstbibl., 1987; Alice Fanøe i: Kat., Den gyldne orgeltone i nord. kunst, 1992; Ib Michael og Niels Thomsen i: K.O. Objekt, maleri, collage 1987-1994, 1994. Galleri 11, DR TV 6.3.1990 (interv., Stig Krabbe Barfoed).

Author: Stine Johansen (S.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.