Statius Otto

Weilbach information

Genealogy

Otto (Otte), Statius (Stachius, Stadzios, Stats), -1603-1619-, billedskærer fra Lüneborg.

Biography

Selvstændigt erhverv: Snedkerm. i Malmö 1610. Statius Ottos fødeår, familieforhold og uddannelse er ubekendt. Han nævnes tidligst 1603, da han var optaget blandt svendene i Helsingørs Snedkerlaug og her som ofte senere hen skrev sig "von Lüneburg". 1606 antog hofsnedkeren Gregers Greus ham som leverandør af arbejder til udsmykningen af Frederiksborg Slot. Han arbejdede herefter med flere afbrydelser for Christian IV, navnlig i forbindelse med Frederiksborg, hvortil hans sidste kendte arbejder blev udført. Han havde formentlig en væsentlig andel i udførelsen af slottets største enkeltopgave, det udskårne loft over dansesalen, ligesom han 1614 fik kontrakt på slotskirkens store orgelfacade. Ved siden af arbejderne for kongen, synes han at have drevet en udstrakt virksomhed i de blomstrende byer langs Øresund og i oplandet. Herom vidner det store epitafium for Helsingørs mægtigste borger, tolderen og borgmesteren Frederik Leil. 1610 hentedes han til Malmö for at arbejde på altertavlen til byens hovedkirke og lod sig optage som mester i byens snedkerlaug. Den omstændighed, at andre snedkere leverede dele af Malmötavlen, hvis opbygning formentlig var tegnet af en maler (regnskaberne anfører "den lille contrafejer") kunne lede til den opfattelse, at O. først og fremmest var en efterspurgt specialist, der leverede figurskulpturer til forskellige værkstedsledere og entrepenører. Bredden i hans dokumenterede produktion, den faste renæssanceopbygning i de velbegrundede tilskrivninger, hvor mange karakteriske detaljer går igen, taler dog snarere for, at han har ledet et værksted, som kunne designe vidt forskellige opgaver og samtidig give værkerne et tydeligt fællespræg, som ikke kun beror på de benyttede, grafiske forlæg. At han ikke har været alene om udførelsen af de store opgaver fremgår bl.a. af skæringernes forskellighed. Der kendes dog kun et dokumenteret eksempel på, at han i Malmötiden antog en lærling. Bedømmelsen af hans kunstneriske format hæmmes i nogen grad af, at de store arbejder på Frederiksborg alle er gået tabt. Den bevarede Charitas, skarpskåren og elegant i formen, fra springvandet på Gammel Torv samt figurer på Malmötavlen viser ham dog som særdeles dreven. Han var i den henseende formentlig den betydeligste blandt de hjemlige billedskærere i 1600-tallets første fjerdedel og repræsenterer stilistisk traditionerne fra tysk senrenæssance og nederlandsk manierisme (Goltziuskredsen). Den mere dekorative del af hans arbejder svarer til tidens mode og øser i rigt mål af Hans Vredeman de Vries' ornamentstik.

Education

Travels

I Helsingør fra o. 1603; Malmö 1610-14; Kbh. fra 1614.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Artworks

16 heste til loftet i sommerstuen på Fr.borg Slot (1607, forsv.); træmodel til springvandsfiguren på Gl. Torv, Kbh., støbt af Peter Hoffmann (1608); kartoucher til orlogsskib ved Tøjhuset (1609, forsv.); højaltertavlen i Skt. Petri K., Malmö (1610-11, s.m. Henrik Köning, Jacob Kremberg o.a.); morian til vandposten på Stortorvet, smst. (1611, forsv.); 4 store billeder til loftet i dansesalen på Fr.borg Slot (1613, forsv.); facade til orgel i slotsk., smst. (1614-16, forsv.); 7 figurer til orlogsskibet Charitas (1617, forsv.); 4 fyldinger til loftet i dansesalen på Fr.borg Slot, 4 planetbilleder, Jupiter, Mars, Venus, Sol, til loftet i Audienshuset smst. (1618, forsv.); 2 fyldinger, formentlig loftsfyldinger, Mars og Luna, antagelig smst. (1619, forsv.). Tilskrivninger: Epitafium for Frederik Leil i Helsingør, Skt. Olai K. (mellem 1601 og 1606); altertavle i Slangerup K. (1611); i Jørlunde K. (1613); prædikestol i Skt. Marie K., Helsingborg (1615); døren til Fr.borg Slotsk. (1615); lektorieprædikestol i Kropp K., Skåne (o. 1616); seng på Rosendal, Skåne (o. 1616).

Literature

F.R. Friis: Samlinger, 1872-87; F.R. Friis og L. Fenger i: Tidsskr. for Kunstindustri, 1892, 161-72; L. Weibull i: Hist. Tidskr. för Skåneland, I, 1903, 15-20, 40-44; Laurits Pedersen: Det ærbare og velagtede Snedkerlav... 1581-1906, 1906, 10; Francis Beckett: Fr.borg, II, Slottets Hist., 1914; Gregor Paulsson: Skånes dek. konst, Sth. 1915; Kanc. Brevb., 1609-15, 1916; Otto Rydbeck i: Tidskr. för konstvetenskap, II, 1917, 64-70; Chr. Axel Jensen i: Helsingør i Sundtoldtiden, I, 1926, 238; Wilhelm Nisser: Konst och hantverk i Vissingborgs grevskap på Per Brahe d.y.s tid. Sth. 1931, 107f; Hans Wåhlin: Landskrona forna kyrka och dess minnesmärken, Malmö 1939; Monica Rydbeck: Renässansskulptur i Skåne (Kungl. vitterhets hist. och antik. Akad. handl., antik., stud. IV) Lund 1950, 46-86; Chr. Axel Jensen i: Danm. Billedh.kunst, 1950; Danm. K., Fr.borg Amt, 1964-75; Jens Christian Varming i: Tilegnet Mogens Koch, 1968, 160-82; Anna Maria Göransson: Jacob Kremberg och Lundaskolan, Hässleholm 1977, 112-14.

Author: Hugo Johannsen (H.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.