Genealogy
Küchler, Albert, 1803-1886, maler. *2.5.1803 i Kbh., ?16.2.1886 i Rom, begr. smst. (Camposanto Teutonico). Forældre: Snedkerm. Christian K. og Mette Cathrine Andreasdatter Terkelsen (Thorkelin). Ugift.
Biography
Albert Küchler hentede i sine tidligste kompositioner inspiration i den romantiske litteratur, f.eks. hos Ossian, Oehlenschläger og Gessner. Hans københavnske genrebilleder fra slutningen af 1820rne er på linie med dem, der blev malet af de jævnaldrende malerkammerater Wilh. Bendz og Ditlev Blunck. Mere bemærkelsesværdige fra et malerisk synspunkt er en række landskabsstudier fra ungdomsårene. Til kongens sovegemak på C.F. Hansens Christiansborg udførte han 5 dørstykker i grisaille med emblemer på kunster og videnskaber, håndværk, handel, skibsfart og agerdyrkning. Det var imidlertid genremaleriet, der skulle blive hans egentlige fag efter bosættelsen i Rom i 1830. I disse billeder, der anslår en på en gang sentimental og skælmsk religiøsitet, spores en vis indflydelse fra den romerske genremaler Bartolomeo Pinelli. Ind imellem malede K. nogle fint karakteriserende portrætter, ofte af tilrejsende landsmænd som f.eks. H.C. Andersen, Fritz Petzholdt og H.W. Bissen. K. var i 1830rne varmt engageret i det kunstneriske og sociale fællesskab i den danske og skandinaviske kunstnerkoloni. Således var han en tid bibliotekar ved De danskes Bogsamling i Rom, ligesom han var en af initiativtagerne til oprettelsen af De nordiske Kunstneres Hjælpekasse i Rom 1843. Han blev i sit maleriske udtryk påvirket af de tyske nazarenere, bl.a. Friedrich Overbech, hvem han, på opfordring af sin gamle lærer J.L. Lund, opsøgte i hans romerske atelier. K. omgikkedes også en del med en af Overbechs elever, den tyske kunstner Franz von Rohden, der boede i Rom. Fællesskabet med de tyske malere kom til at præge ham også i religiøs henseende, således at han i 1844 konverterede til katolicismen og i 1851 under navnet Fra Pietro indtrådte i franciskanerordenen. Herefter boede han som munk i klostret San Bonaventura på Palatinerhøjen, kun afbrudt af et ophold i et schlesisk kloster 1852-55. Han bibeholdt dog kontakten med den danske kunstnerkoloni i Rom, hvor han værdsattes for sit muntre og elskværdige væsen. I sin klostertilværelse malede K. naturligt nok kun billeder med religiøse motiver. f.eks. en række alterbilleder til danske, tyske og romerske kirker. Efter traditionen blev nogle endog sendt til nyoprettede missioner i Sydamerika. Desuden udførte han kopier efter værker af Rafael og Perugino på bestilling af privatpersoner i Danmark, bl.a. til grosserer Hans Puggaard.
Education
Kom tidligt i snedkerlære hos sin fader; Kunstakad. Kbh., 2. frihåndssk. marts 1816, modelsk. jan. 1819, lille sølvmed. jan. 1821, st. sølvmed. jan. 1822, lille guldmed. sept. 1825, st. guldmed. okt. 1829; privatelev af C.W. Eckersberg til 1830.
Travels
Berlin, Dresden og München maj 1830; Rom samme efterår; bosat i Rom resten af sit liv, kun afbrudt af oph. i Preussen 1851; i klostret Skt. Joseph i Neustadt, Oberschlesien, 1852-55.
Occupations
Bibliotekar ved De danskes Bogsaml. i Rom 1833- 40.
Scholarships
Akad. 1831-35; agréeret ved Kunstakad. Kbh. okt. 1838; Udst.med. 1839; medl. af Kunstakad. Kbh. juni 1877.
Exhibitions
Charl. Forår 1821-28, 1830, 1832-34, 1836, 1838-42, 1844-46, 1849, 1851, 1862; Da. Malere fra Abildgaard til nu, Kbh. Univ. 1843; Raadhusudst., Kbh. 1901; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Da. Guldålder, Nat.mus., Sth. 1964; Pittori Danesi a Roma nell'Ottocento, Pal. Braschi, Rom 1977 og Stat. Mus. for Kunst 1977-78.
Artworks
Selvportræt (1823, Stat. Mus. for Kunst); Tobias' hjemkomst (1825, lille guldmed., Kunstakad. Kbh.); Ossian tilbyder Ninathoma at bringe hende i en snekke til Berrathon (udst. 1825); Skirner opløser Gesturs gåde (udst. 1825); Amor indgiver den første søfarende drømmen om Melida (udst. 1826); En hyrde og en hyrdinde, som i uvejr betragter et skibs undergang (udst. 1827); En amagerpige, som vil sælge frugt i en malers atelier (1828, Stat. Mus. for Kunst); Kristus helbreder de syge (1829, st. guldmed., Kunstakad. Kbh.); Efter revyen på Nørre Fælled (1830, Kbh. Bymus.); Italienerinde (1831, Glyptoteket); Joseph forklarer drømmen om negene for sine brødre (1833, Stat. Mus. for Kunst); Correggios død (1834, Thorvaldsens Mus.); Portræt af H.C. Andersen (1834, Fr.borgmus.); En romersk brud pyntes (udst. 1836, Stat. Mus. for Kunst, et lignende billede, Hirschsprung); En ældre pige lærer to yngre at bede på rosenkransen (1836); Familiescene ved Nemisøen (1837, Thorvaldsens Mus., et lignende billede, Glyptoteket); Portræt af Constantin Hansen (1837, Stat. Mus. for Kunst); Oberst Paulsens familie (1838, Thorvaldsens Mus.); En ung abbate høres i sin lektie af sin søster (ca. 1838, smst., et lignende billede, Glyptoteket); Et par romerske almuefolk køber hat til en lille dreng, som skal være abbate (1840, Thorvaldsens Mus.); Italienske børn (udst. 1840, Glyptoteket); Mariæ bebudelse (1841, altertavle i Esbønderup K., skitse Kunstakad. Kbh.); Kristi gravlæggelse, kopi efter Perugino (1849, Toreby K.); Kristi opstandelse (skitse, Kunstakad. Kbh.); Kristi opstandelse (1848, Ballerup K.); Kristi opstandelse (1849, Måløv K.); altermalerier til nogle k. i Oberschlesien, udf. under oph. dér 1852-55; Kristi gravlæggelse, kopi efter Rafael (ca. 1861, Aarhus Kunstmus.); Italienske børn (Glyptoteket); Mytologisk scene (studie, smst.); Møns Klint (studie, smst.); Italiensk landskab (studie, smst.); Italiensk landskab (smst., dep. Vestsjæll. Kunstmus.); To italienerinder med deres børn (Stat. Mus. for Kunst); Italiensk landskab med hvilende præst (tidl. Johan Hansens Saml.); Bjergvej i omegnen af Rom (som foranstående); Italiensk landskab med bebyggelse (som foranstående); En bedstemoder pynter en lille dreng (som foranstående); Portræt af grosserer Isaac Unna (Stat. Mus. for Kunst); Portræt af Ludvig Bødtcher (Fr.borgmus.); Portræt af Fritz Petzholdt (smst.); Baronesse Christine Stampe (Nysø); Kunstnerens moder ved spinderokken (Stat. Mus. for Kunst); Madonna med barnet omgivet af fire helgener, kopi efter Perugino (Stat. Mus. for Kunst, dep. Tæbring K.); Bebudelsen (altertavle, Fasterholt K.); Hagar og Ismael (tilskr., Taksigelsesk., Kbh.); Kristi opstandelse (fresko, Camposanto Teutonico, Rom); alterbilleder i S. Bonaventura al Palatino, Rom; Ss. Cosma e Damiano, Rom; tegn. i Kobberstiksaml. og Hirschsprung.
Literature
Giornale di Roma, nr. 258, 1851; Vilh. Bergsøe i: Ill. Tid., 1872-73, 153-57; 1876-77, 434 (breve); Det 19. Aarh., okt. 1876-marts 1877, 38-42 (breve); Sig. Müller: Nyere da. Malerkunst, 1884; samme i: Højskolebl., 1892, 833-41; Nic. Bøgh: Mellem Siljan og Sorrent, 1883, 66-109; M. Galschiøt i: Ill. Tid., 1885-86, 265-67; Nord. Ugeblad for katholske Kristne, 1886, 130-34; Axelline Lund i: Nutiden, X, 1886, nr. 493f; Pol. 18.2.1886 (Karl Madsen); Museum, 1892, II, 261-65 (brev); 1894, II, 195-99 (breve); Johs. Frederiksen i: Vor Fremtid, I, 1908, 240-48; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 34, 138; Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917, 64-66; H. Scharling: Livsminder, 1919, 193f; M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923, 159-70; F. Hendriksen: En da. Kunstnerkreds, 1928, 103f; Sig. Schultz: Da. Genremaleri, 1928, 8, 10; Carl V. Petersen: Italien i da. Malerkunst, 1932, afb. 28-34; H. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danm., 1935; L. Bobé i: Rom og Danm., II, 1937; Henry Hellssen i: Berl. Aften, 23.6.1939; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Da. Tegninger, I-III, 1945; H. Rostrup: H.W. Bissen, I-II, 1945; samme i: Kunstmus. Aarsskr., 1946-47, 216f (brev fra K. til H.W. Bissen); J. Paulsen: H.C. Andersen Portrætter, 1955, 374f; L. Martius: Die schlesw.-holst. Malerei im 19. Jahrh., Neumünster 1956, 197-99; Arne Hall Jensen i: Dag. Nyh., 27.5.1958; J.B. Hartmann i: Colloquio del Sodalizio, seconda serie (I), 1966-68, Roma 1969; Axel H. Petersen: Af Ballerup-Måløv hist., 2. udg., 1973, 67-69; H. Lund i: Chr.borg Slot, II, 1975, 57; H. Olsen i: Pittori danesi a Roma nell'Ottocento, Pal. Braschi, Roma 1977; Marianne Saabye i: Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1978, 102f; H. Ragn-Jensen i: Hafnia, 6, 1979, 150-52, 156f, 161; H.E. Nørregård-Nielsen i: Rom er et fortryllet bur, 1982, 96-100; H. Jönsson i: C.W. Eckersberg og hans elever, Stat. Mus. for Kunst, 1983, 108f; Harald Olsen: Roma com'era nei dipinti degli artisti danesi dell'Ottocento, Roma 1985, 154-61, 203f; Ejner Johansson i: På klassisk grund, tilegnet Dyveke Helsted, 1989, 262, 264-70; Ursula Dahlerup: Baronessens erindringer, 1989, 20f, 141; M. Testa: Johan Bravo, 1993, 15, 38, 69f; Den nøgne guldalder, Hirschsprung 1994.
Breve (Det kgl. Bibl.).
|
