Vilhelm Kyhn

Weilbach information

Genealogy

Kyhn, Peter Vilhelm Carl, 1819-1903, maler. *31.3.1819 i Kbh., ?11.5.1903 på Fr.berg, begr. smst. Forældre: Opsigtsbetjent ved Den kgl. Grønlandske Handel Carl Gotlieb K. og Sara Marie Henriksen. ~11.9.1853 i Kbh. med Pauline Petrine Leisner, *9.4.1821 smst., ?27.7.1894 på Fr.berg, datter af fuldmægtig Peter L. og Pauline Sophie Rummelhoff.

Biography

Vilhelm Kyhns lange liv, hans store produktion af overvejende landskaber og dens svingende kvalitet har bevirket, at kunsthistorien har haft problemer med at placere hans værk. Det har ikke gjort det lettere, at K., indtil sin sene debut i 1843, stort set ikke omtales i samtidige kilder, og at han først i løbet af 1870erne blev synlig som lærer og kulturdebattør, på et tidspunkt hvor det nationalromantiske kunstsyn, han repræsenterede, var ved at forsvinde. K.s værker og holdninger er som regel blevet opfattet som typiske udtryk for det kunstneriske og politiske vakuum, som opstod efter Treårskrigen 1849-51 og Danmarks første frie forfatning, en periode som kunstnerisk strakte sig helt indtil midten af 1870erne. K.s relativt få tidlige værker har derfor indtil ca. 1978 stået ukommenterede. Måske var K. den kunstner i generationen omkring J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard, som tydeligst og mest smerteligt fremviste det kunstneriske dilemma, som hele generationen var opvokset med. Det er muligt at læse K.s skiftende forsøg inden 1850 på at forene en præcis naturalisme med en stemningsromantik som bevidste forsøg på at løse et erkendt problem. Dette bestod dels i at overføre studiens som oftest vellykkede naturgengivelse til stort lærred, dels i processen at frigøre det store billedes stemningselement fra studiens naturalisme. I 1840rne var K.s landskabsopfattelse og teknik præget dels af Eckersbergs klassicisme, dels af en ny landskabskomposition. Derefter skabte K., bl.a. under påvirkning af N.L. Høyen, sin egen udgave af nationalromantikken, storslåede danske landskaber med modlys og historiske staffagefigurer, hvis ideologiske baggrund synes at have været skandinavismen. Efter studierejsen 1850-51 blev K. en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Den danske Radeerforening i 1853. Som resten af de nationale eller "blonde" kunstnere blev han holdt uden for Kunstakademiet og kunne ikke sælge sine billeder til Kunstforeningen. Det virker, som om disse år lagde grunden til den til tider uforsonlige tone, han senere skulle anlægge over for de yngre kunstnerdissidenter. I 1871-79 blev K.s haveatelier på Farimagsvej samlingspunkt for en gruppe yngre kunstnere, kendt under navnet Huleakademiet, en faglig, men uformel forsamling. Huleakademiet opsamlede den ulmende utilfredshed blandt akademieleverne og foregreb dannelsen i 1882 af Kunstnernes Studieskoler. I samme periode uddannede K. en lang række af tidens kvindelige kunstnere, bl.a. Anna Ancher. Under indtryk af en række unge kunstneres studierejser til Paris udsendte K. i 1876 en pjece, som i det store og hele var et forsvar for den nationale kunst og Eckersbergskolen og et angreb på en ny international, særlig fransk påvirkning af dansk kunst. K.s pjece var bl.a. en reaktion på det opbrud i 1875, hvor en række kunstnere rejste til Paris. Parallelt med sine offentlige angreb på fransk kunst, naturalismen og siden symbolismen lod K. sig inspirere af de nye strømninger. Til hans død finder man arbejder, som griber tilbage til stemningsromantikken fra hans tidligste år i 1840rne, rene friluftsarbejder og i løbet af 1890erne stiliserede, symbolistiske stemningslandskaber. Fra 1873 var K. begyndt at arbejde hver sommer ved Himmelbjerget, og det er sandsynligt, at han, under indtryk af opholdene her, eksperimenterede med friluftsmaleriet. I 1880erne, en af K.s bedste perioder, skiftede han frit mellem rene atelierarbejder og store friluftsmalerier. I enkelte værker virker det ligefrem, som om tonemaleriet er udskiftet med en moderat impressionistisk palet. I andre rammer han den fuldtonede romantiske stemning, som han havde søgt hele livet.

Education

Først en tid i handelslære; i lære hos kobberstikker og ark. Georg Hoffmann; Kunstakad. Kbh. maj 1836, gipssk. 1840, modelsk. 1841, lille sølvmed. 1843.

Travels

Over Holland og Belgien til Paris april-maj 1850; derefter 4 mdr. i Chambéry, Savoyen; Italien fra sept. 1850, hjem juni 1851; Sverige 1866; Norge 1873; Skagen 1877; Sverige og Norge 1874; Paris 1878.

Occupations

Tegne- og malesk. siden 1850erne, desuden for kvinder fra ca. 1870. Medl. af Udst.kom. ved Charl.borg 1873-88; af kom. for verdensudst., Paris 1877-78; medl. af Akad. Plenarforsaml. 1887.

Scholarships

Akad. 1849, 1851; Treschow 1898; Neuhausens Pr. 1845; medl. af Akad. 1870-82; medl. af Akad. i Sth., 1897; bronzemed., Paris 1900.

Exhibitions

Charl. Forår 1843-1903; verdensudst., Paris 1878, 1900; 1. internat. Kunst-Ausst., Wien 1882; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1888, 1942; En Saml. moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Foren. for Nat. Kunst 1926; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Jyll. i da. malerkunst, Århus 1956; Charl.borgudst. gennem 100 år, Charl.borg 1957; Das goldene Zeitalter der dä. Malerei, Kunsthalle zu Kiel 1968; Danm.billeder, Sophienholm 1978; Fra Michael, Anna og Helga Anchers Saml., Skagens Rådhus og Kunstforen., Kbh. 1983; Da. Kyster, Glyptoteket 1986; Orla Lehmann og den nat. kunst, Vejle Kunstmus. 1986; Caspar David Friederich og Danm., Stat. Mus. for Kunst 1991. Separatudstillinger: Atelierudst., Kbh. 1881; Kunstforen., Kbh. 1889, 1899, 1993; Mindeudst., Charl.borg 1919.

Artworks

2 Bornholmske klippelandskaber (1842, Anchers Hus, Skagen); Lyseklippen ved Rø på Bornholm (1843, Stat. Mus. for Kunst, dep. Bornholms Kunstmus.); Et skovparti, hvori foråret karakteriseres (Neuhausens Pr. 1845); Bakket landskab med søer og skove nær Silkeborg (1845, Stat. Mus. for Kunst); Landskab fra Frederiksborgegnen (1846, Ribe Kunstmus.); Landskab, Silkeborg (1848, Ordrupgaardsaml.); Parti fra Øverød (1848); Nordsjællandsk landskab, eftermiddagsbelysning (1849, Stat. Mus. for Kunst); Kystparti ved Frederikssund (ca. 1849, smst.); Parti ved Isefjorden (1849, smst.); Dis i luften (1849, Nat.mus., Sth.); Landskab fra Savoyen med kvinder, som vasker i floden (1850, Stat. Mus. for Kunst); Vinteraften i en skov (1853, smst.); Hornbæk Strand (1855, smst.); Helligåndskirkens gamle tårn set fra Løveapotekets tag (ca. 1855, Kbh. Bymus.); Bjergelide i nærheden af Horsens (1858, Hirschsprung); I lysthuset (ca. 1858-59, Stat. Mus. for Kunst); Parti ved Vejle Fjord (1862, Aarhus Kunstmus.); Sommerlandskab, Horneland ved Fåborg (1863, Stat. Mus. for Kunst); Efter solnedgang i udkanten af en landsby (1863, smst.); Fr. VIIs ligfærd gennem den indre rhed 2.12.1863 (1866, Fr.borgmus.); Ved Rössjöholm, efter solnedgang (1866, Hirschsprung); Gråvejrsstudie fra Hadsund (1867, Stat. Mus. for Kunst); Regnvejrsdag ved Lillebælt (1869, Randers Kunstmus.); Sildig aften ved Himmelbjerget (1874, Stat. Mus. for Kunst); Stranden ved Kandestederne (1877, smst.); Fra Himmelbjergsøerne (1877, Randers Kulturhist. Mus.); Tre damer i en have (1879, Ribe Kunstmus.); Ved Ry Mølle (1881, Nasjonalgal., Oslo); Fra egnen ved Himmelbjerget (1882, Randers Kunstmus.); Ved Isefjorden (1883, Aarhus Kunstmus.); En oktoberaften, emnet ved Ry Station (1887, Ry Håndværker- og Borgerforen.); Sommereftermiddag fra have i Rørvig (ca. 1887); Aftenstemning, Ry (1888, Hirschsprung); Dansk landskab, Sjælland (Hamburger Kunsthalle); deuden malerier i adsk. andre da. kunstmus. Tegninger og grafik: Et stort antal raderinger af landskaber, udg. af Den Da. Radeerforen., samt litografier og tegn. (Kobberstiksaml.); desuden tegn. i Teatermus.; Hirschsprung. Illlustrationer: Fl. ill. til Edv. Erslev: Den da. Stat, 1855-57; til: Månederne i digt og billeder ved Carl Andersen og F. Hendriksen, 1878. Skriftlige arbejder: Da. Kunst og Kunstudst. paa Charlottenborg, 1876; Dansk Kunst, Svar fra V. Kyhn til den "Danske Kunstner", 1877; Om Tegneundervisning, 1882.

Literature

Sig. Müller: Nyere da. Malerkunst, 1884, 204-11; Karl Madsen i: Ill. Tid., 1888-89, 309f, 314-16; Sig. Müller i: Jyll., 1891-92, 193-97; Dagbl. 30.3.1899 (N.V. Dorph); 13.5.1903 (K. Søeborg); Berl. Tid. 14.5.1903 (nekr.); Dagbl. 17.10.1903 (V. Stuckenberg); Karl Madsen i: Tilskueren, 1903, 429-39; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, rev. udg. 1932; Berl. Tid. 15.10.1919 (Th. Oppermann); 18.10.1919 (samme); P. Johansen i: V.K., Hundredeaarsudst., 1919; F. Hendriksen (red.): Lorenz Frølich, 1920-21; samme: En da. Kunstnerkreds, 1928; Pol. 21.11.1928 (kronik, Karl Madsen); S. Danneskjold-Samsøe: Kunst, set og skrevet, 1930, 16-20; Henrik Bramsen: Landskabsmaleriet i Danm., 1935; R. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41; Aksel Rode: Niels Skovgaard, I-III, 1944-45; Maleren Harald Foss' Selvbiografi i: Hist. Samf. for Århus Stift, bd. 40-43, 1947-50; Hanne Westergaard i: Bogvennen, 1964; Finn Termann Frederiksen: Kunst og natur, Omkring et landskabsbillede af V.K., Randers Kunstmus., 1982; samme: Mødested Paris, 1880'ernes avantgarde, Randers Kunstmus. 1983; H.E. Nørregård Nielsen: Da. kunst, 1984; samme: Da. kyster, Glyptoteket, 1986; Nina Damsgaard: Orla Lehmann og den nat. kunst, Vejle Kunstmus., 1986; Margit Mogensen: Landbruget i da. malerkunst ca. 1840-1915, 1984; Kasper Monrad: Hverdagsbilleder, 1989; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; Kasper Monrad: Caspar David Friederich og Danm., Stat. Mus. for Kunst, 1991; Holger Reenberg i: V.K., Kunstforen., Kbh., 1993 (art. og biogr.); Jørn Guldberg i: Samme, 1993; samme: Thi alvorlig er naturen derovre, Menneske og Natur, Arb.papir 41, 1993. Auktionskataloger: Okt. 1903 (indledn. af Karl Madsen); 9.11.1903; 22.2.1904. Breve (Det kgl. Bibl., Hirschsprung, Stat. Mus. for Kunst, Bakkehusets Saml.); C.W. Eckersbergs dagbøger (indeks på Stat. Mus. for Kunst).

Author: Holger Reenberg (H.Re.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.