Arthur Köpcke

Biography

Arthur Köpcke voksede op i et krigspræget Hamburg, hvor han 1949 traf sin danske hustru. Efter de unge års forfatterdrømme blev billedkunsten hans virkefelt, men ordet og det sproglige udtryk forblev en vital del af hans udtryksform. K. bosatte sig 1958 i København, hvor han 1958-63 drev det lille, legendariske Galerie Køpcke, der blev mødested for den internationale avantgarde. Det husede udstillinger, aktioner og environments af eksperimenterende kunstnere som Dieter Rot, Piero Manzoni, Daniel Spoerri, Niki de St.-Phalle og danske som Bamse Kragh-Jacobsen, Gunnar Aagaard Andersen og Wilhelm Freddie. Galleriet flyttede fra Læderstræde til Lille Kirkestræde og endte i Nikolaj Kirke, hvor Kunstbiblioteket gav det husly. Her fandt Fluxus-koncerterne 1962 sted med K. som medarrangør og som led i det internationale Fluxus-netværk. Han deltog ligeledes i Fluxus-arrangementer rundt om i Europa. Fra dansk side deltog bl.a. Eric Andersen og Henning Christiansen tillige med internationale Fluxuskunstnere som Georges Maciunas, Dick Higgins, Alison Knowles m.fl. Fluxus' opgør med kunstværket som finkultur og nedbrydning af grænserne kunstarterne imellem og mellem hverdagsliv og kunst, fandt hos K. udtryk i sølvbronzerede skrotskulpturer og først og fremmest i hans 128 læse/arbejdsstykker, der som konceptuelle anvisninger opfordrer den enkelte til at lave sin egen version. Opfordringen "continue" og "fill with own imagination" går således som en rød tråd gennem K.s værk, og mange af hans egne realiseringer af læse/arbejdsstykkerne har form som bemalet lærred på ruller, der som gammeldags landkort kan hænges op til anskuelse for derpå at rulles væk igen. Opfordringen til den enkelte om at bruge sin egen fantasi og være tilstede i nuet er også det idémæssige indhold i det portræt, der tegnes af K. i filmen En cigarets tid fra 1969. Efter en kort periode med tachistisk maleri i slutningen af 1950erne arbejdede K. med assemblager, collager, modifikationer, events og maleri, hvor det sprogligt conceptuelle indhold forenes med det malerisk-æstetiske i udførelsen. For skønt han mente, at enhver skulle tegne lidenskabsløst og så ellers udtrykke sig filosofisk, ser man ofte i hans egne tegneserieagtige Rebus-billeder, pudderbilleder, skakbilleder og Ugens Rapport-"gør-det-selv" samlesæt en glidning fra det sproglige over i det maleriske. Skønt K. med sin internationale orientering var en vigtig del af det eksperimenterende kunstliv og inspirator for senere kunstnergenerationer, kom den endelige anerkendelse først et par år efter hans død, da Statens Museum for Kunst viste en retrospektiv udstilling. I 1983 stiftedes Arthur Köpckes Mindefond, der årligt uddeler et legat på kunstnerens fødselsdag.

Author: Birgit Hessellund (B.He.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.