Thomas Quellinus

Weilbach information

Genealogy

Quellinus, Thomas, 1661-1709/1710, billedhugger. Døbt 17.3.1661 i Antwerpen, ?1709/1710 smst. Forældre: Billedh. Artus d.y. Q. og Anna Maria Gabron. ~før 21.8.1690 med Anna Maria Cooques (Chocquet?), ?efter 2.2.1714.

Biography

Thomas Quellinus' omtrent 17 års ophold i Danmark fik skelsættende betydning for udviklingen af den hjemlige billedhuggerkunst og i særlig grad for gravskulpturen. Uddannet i faderens værksted og gennem ham og det øvrige Quellinusdynasti fortrolig med den italiensk prægede flamske højbaroks formsprog og motivverden bragte han friske impulser til et kunstnerisk miljø, der kun i begrænset omfang havde tilegnet sig de nyeste internationale strømninger. I modsætning til en anden fremtrædende billedhugger fra kredsen, Nicolaes Millich, der få år tidligere havde opnået rang af svensk hofbilledhugger, lykkedes det dog aldrig for Q. at få officiel status ved det danske hof, og han udførte kun få mindre arbejder for kongehuset. En påfaldende tilsidesættelse af ham skete 1697, da hans elever Abraham Breusegem og Emanuel Cuekelaere fik overdraget udførelsen af skulpturerne til altret til Vor Frelsers Kirke i henhold til en kontrakt, der ikke nævner mesterens medvirken med et eneste ord. Q. modtog dog på kort tid adskillige bestillinger fra kredse, der stod hoffet nær og fra fremtrædende medlemmer af den danske og nordtyske adel og gejstlighed. Han blev en velstående mand og erhvervede sig 1697 en ejendom i Norgesgade. Et vidnesbyrd om Q.s status blandt samtidens kunstnere er hans ansøgning til Frederik IV, sammen med Hendrik Krock, Georg Saleman, Otto de Willars, Wilcken Riboldt og Jacob Coning, vedrørende oprettelsen af et kunstnersocietet i København. Q. var frem for alt leverandør af gravminder. Foruden de signerede og arkivalsk sikrede værker kan et stort antal gravmæler og epitafier med stor sandsynlighed tilskrives Q. på stilistisk grundlag. Blandt monumenterne er der forskellige typer, hvor en arkitektonisk grundform som en portal, niche, stele, triumfbue eller pyramide udgør kulissen for en allegorisk og heraldisk udsmykning. Som en nyskabelse inddroges nogle gange hele gravkapellet med portal som ramme om afdødes forherligelse. Både i farveholdning, bestemt af den fremherskende brug af marmor og sandsten, og i billedprogram distancerede Q.s gravminder sig fra den ældre tradition. Individets glorificering, ofte bevæget, dramatisk iscenesat med brug af klassisk inspirerede allegorier og personifikationer, er dominerende i forhold til den religiøst prægede symbolik. Visse motiver, således Dødens skikkelse på Gyldenløves monument, vidner om fortrolighed med romersk højbarok, f.eks. Gianlorenzo Bernini, som dog nok var formidlet af kobberstik og tegninger, ligesom gengivelser af lejlighedsdekorationer formentlig udgjorde en motivskat, som Q. udnyttede i lighed med kolleger som Lambert van Haven og Nicodemus Tessin d.y. Q.s omfattende virksomhed nødvendiggjorde fra 1689 ansættelsen af medhjælpere, der bistod ham og siden videreførte hans stil, vigtigst Abraham Breusegem, Emanuel Cuekelaere, Just Wiedewelt og antagelig Andreas Gercken. Som en forenkling af produktionen importeredes delvis forarbejdede, arkitektoniske led fra Nederlandene. Ud over leverancen af gravmonumenter medvirkede Q. antagelig i visse tilfælde ved selve indretningen af gravkapellerne med loftsstukkaturer, gitre og sarkofager. Efter hans død synes værkstedet videreført endnu nogle år af hans enke, velsagtens bistået af et par medhjælpere.

Education

Hos faderen.

Travels

Bosat i Antwerpen til juni 1689; England jan. 1688; Kbh. fra juni 1689 til efter okt. 1706 og før efteråret 1707; Nederlandene 1704; Nordtyskland efter okt. 1706 og før efteråret 1707; Antwerpen før efteråret 1707.

Occupations

Borgerskab som billed- og stenhugger i Kbh. 10.12.1703. Medv. ved kgl. synsforretn. s.m. Hans d. yngste van Steenwinckel 1695; ved oprettelsen af et Kunstnersocietet i Kbh. 1701.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Opst. af Artus d.y. Q.s gravmæle for Hans Schack (1689-93, Trinitatis K., delvis ødelagt 1728); tegnet udkast til gravgitter til samme (Schackenborg). Gravmæler og epitafier: Ulrik Frederik Gyldenløve (1689-o. 1695, Vor Frue K., ødelagt 1728 og 1807); Frederik Gersdorff og hustru (1690-91, Tølløse K.); Hans Friis (1691, Hørning K.); Hartwich von Stiten (1699, Marienk., Lübeck, delvis ødelagt 1942); Ehrenfried Amthor (1699, Krempe K., ødelagt 1814); fyrstbiskop August Friedrich (1699-1700, Lübeck Domk.); Marcus Gøye (1700, Herlufsholm K.); det Ahlefeldt-Rumohrske gravmonument (1701, Skt. Knuds K., Odense); det Marselis- Rodsteenske gravmonument (1702-04, Århus Domk.); Thomas Kingo og hustru samt Christopher Balslev (1702, Fraugde K.); F.G. Gluck (1707, Güstrow K.); Johan Hugo von Lente (o. 1705-07, Domk., Lübeck); Adolph Brüning (1706, Marienk., Lübeck, delvis ødelagt 1942); sarkofag for Conrad von Reventlow (1708-14, Slesv. Domk.); gravmæle for Cai L. Brockdorff (1709, Kirchnüchel K.). Andre arbejder: Højalter med epitafium for Thomas Fredenhagen (1695-97, Marienk., Lübeck, delvis ødelagt 1942, nedtaget 1959); portrætbuste af samme (brændt ler, o. 1695-96, St. Annen Mus., Lübeck); af Thomas Bircherod (brændt ler, ikke bev.); 2 malerirammer til enkedronn. Charlotte Amalie (1703, ikke bev.); ca. 10 billeder, formentlig statuer, og en kaminramme til Fr.borg Slot og Have (marmor, 1705, ikke bev., 2 figurer overf. til Fredensborg Slot 1723); 2 statuetter (gips, nævnt 1690 i Kunstkamrets inventarium, ikke bev.). Tilskrivninger: Epitafium for Johannes Lassenius (o. 1692, Skt. Petri K., Kbh.); gravmonum. for Cort Adeler (o. 1693, Vor Frue K., ødelagt 1728 og 1807); epitafium over Moritz Hartmann (o. 1696, Heiligenhafen K.); Jasper Hutfeld og hustru (efter 1696, Århus Domk.); gravmæle over Fr. von Vittinghof (o. 1696, Skt. Knuds K., Odense); udkast til skulpturudsmykn. på altret i Vor Frelsers K., Kbh. (udf. af Abraham Breusegem og Emanuel Cuekelaere efter kontrakt 1697); gravmæle over Henrik Bornemann (efter aug. 1698, Vor Frue K., ødelagt 1728 og 1807 på nær afdødes portrætbuste og enkelte detaljer); gravmonum. og sarkofag over Jørgen Skeel (o. 1699, Auning K.); epitafium over Johannes Bräem og hustru (opsat 1702, Århus Domk.); gravmæle og sarkofager for Chr. Lente og datter (o. 1704, Skt. Petri K.); epitafium over Hieronymus von Dorne (1706, Marienk., Lübeck, delvis ødelagt 1942); over Anton Winckler (1708/09, smst., delvis ødelagt 1942); portrætbuste af Fr. IV (Fr.borgmus.).

Literature

V. Thorlacius-Ussing: T. Q., 1926; samme i: Nordelbingen, 6, 1927, 291-320; samme i: Tilskueren, I, 1931, 221-30; Danm. K. Sorø Amt, 1938; Kbh. 1-2, 1944, 1960-65; Århus Amt, 1972; Holbæk Amt, 1979; Odense Amt, 1996; Bertil Waldén: Nicolaes Millich och hans krets, Sth. 1942; Otto Norn i: Danm. billedh.kunst, 1950; Dietrich Ellger: Die Kunstdenkmäler der Stadt Schlesw., 2, München, Berlin 1966; Jan Steenberg: Fredensborg slot, I, 1969; Bredo L. Grandjean i: Da. Kunsthist., II, 1973; Jörg Rasmussen m.fl. i: Kat., Barockplastik in Norddeutschland, Mus. für Kunst und Gewerbe, Hamburg, Mainz 1977; Max Hasse: Die Marienk. zu Lübeck, München, Berlin 1983; Carsten Bach-Nielsen i: Analecta, XIV 1988, 163-209; Anne- Dore Ketelsen-Volkhardt: Schlesw.-Holst. Epitaphien des 16. und 17. Jahrh., Neumünster 1989; B. Bøggild Johannsen i: Ny da. kunsthist. 2, 1993; Bredo L. Grandjean: Stukarb. i Danm. 1660-1800, 1994.

Author: Birgitte Bøggild Johannsen (B.B.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.