Naja Salto

Biography

Naja Saltos kunst har været kendetegnet af en stadig søgen. Det gjaldt allerede, da hun som ganske ung væver, inspireret af tidens strømninger, gav sig i kast med eksperimenter inden for såvel de klassiske som de mere grænseoverskridende teknikker. Senere fulgte udviklingen af et form- og farvesprog, der med store farveflader og indvævede sentenser blev udvidet til et stadigt mere nuanceret billedsprog, hvor havet, den nordiske mytologi og tekstilet som begreb kom til at udgøre de væsentligste elementer. Årene med scenografi blev intense, men fik først rigtigt betydning, da S. vendte tilbage til billedvævningen som den modne kunstner, der udstrakte sit virkefelt fra det rent billedlige, til også at omfatte design af smykker og kirketekstiler. De seneste års store udsmykningsopgaver har styrket denne udvikling, og S. har vist nye veje i dansk tekstilkunst.

Author: Lisbeth Tolstrup (L.T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.