Fritz Petzholdt

Biography

Fritz Petzholdt var den eneste af Eckersbergs elever, der udelukkende helligede sig landskabsmaleriet. I kunstnerisk henseende lå han tæt på Eckersbergs nøgterne holdning, men på grund af sin motivkreds fjernede han sig fra både læreren og de øvrige Eckersberg-elever og modtog andre påvirkninger, i starten fra J.P. Møller, senere bl.a. fra tysk landskabsmaleri. Takket være renterne fra en stor formue var han mere frit stillet økonomisk end de fleste af sine kunstnerkammerater, og han var derfor en flittig rejsende. Hovedparten af sit kunstneriske virke havde han i Italien, og de italienske motiver dominerer i hans livsværk. Hans kunst fik hurtigt et internationalt tilsnit under indtryk af de mange udenlandske kunstnere i Rom, og de store gennemarbejdede kompositioner fik gerne et klart klassicistisk, nærmest arkadisk præg. I Olevano sluttede han sig til den tyske kunstnerkoloni i Casa Baldi. I malerisk henseende viser P.s arbejder en markant udvikling i løbet af de ca. 10 år, han nåede at virke, specielt i de malede skitser, hvor han arbejdede sig fra en minutiøs udpensling af detaljerne imod en friere og bredere penselføring, samtidig med at hans koloristiske sans også udviklede sig mærkbart. Derimod vedblev han at gennemarbejde de store kompositioner til mindste detalje, til tider med en udtalt tørhed til følge. På sine rejser knyttede han sig især til landskabsmalerne Thomas Fearnley og Christian Morgenstern, som han begge kendte fra akademiet i København, og i det store maleri af De Pontinske Sumpe, malet 1837 i München, kan man spore tydeligt kunstnerisk slægtskab med deres arbejder fra denne tid. P. nød forholdsvis stor anerkendelse i samtiden og havde betydning for bl.a. Christen Købke og Jørgen Roed.