Niels Hansen Jacobsen

Weilbach information

Genealogy

Hansen Jacobsen, Niels, 1861-1941, billedhugger og keramiker. *10.9.1861 i Vejen, ?26.11.1941 smst., begr. smst. Forældre: Gårdejer Carl Peter Jacobsen og Anna Kirstine Hansen. ~1° 12.8.1891 i Kbh. med Anna Gabriele Rohde, *12.1.1862 i Vesterbølle, ?23.9.1902 i Holbæk, datter af sognepræst, senere provst Andreas Peter R. og Thora Vilhelmine Gabriele Brusch. ~2° 8.5.1908 i Vamdrup med Kaja Louise Jørgensen, *20.10.1882 smst., ?29.4.1928 i Kolding, datter af købmand Hans Jørgen J. og Marie Jensen.

Biography

Niels Hansen Jacobsen viste allerede i debutarbejdet Den bundne Loke sans for dramatisk iscenesættelse og interesse for den nordiske mytologi. Selvom han med en kunstneruddannelse svigtede faderens drøm om, at han skulle være landmand, bevarede han de dybe rødder til livet på landet og fastholdt igennem hele sit værk respekten for og fascinationen af almuens fortællinger og fantasier. Hans første arbejder lå stilistisk i forlængelse af tidens naturalisme, men i Døden og moderen fra 1892 ses første gang hans forkærlighed for den symbolske fremstilling og fortælling i skulpturen. Dermed opstod også et behov for en ny stil, der gik ud over den rene naturalisme, og som kunne give skulpturel form til fantasiens og underbevidsthedens forunderlige væsener. Fra 1892 til 1901 boede H.J. i Paris, hvor han færdedes blandt en gruppe danske kunstnere, bl.a. Rudolph Tegner, Johannes Holbek og Jens Lund. Fælles for disse kunstnere var begejstringen for symbolismen, som især prioriterede værkets indholdsside højt. Dertil kom en stærkt pessimistisk livsopfattelse med en stadig kredsen om døden og livets skyggesider, og endelig en opfattelse af kunstneren som undtagelsesmenneske. H.J. skabte her nogle af sine væsentligste og mest særprægede værker, hvor han forsøgte at fastholde barndommens og overtroens trolde og dæmoner i skulpturen. Ved at tage udgangspunkt i overtro, underbevidsthed og angst realiserede han symbolismens ønske om at trænge bag om det sete, en tanke, som senere levede videre i surrealismen. I idéprægede værker som Natten, Skyggen, Friheden og Trold, der lugter kristenblod udviklede han sit eget særprægede formsprog med en speciel forkærlighed for figurer, som ofte bevæger sig langs jorden. Dermed brød H.J. både med klassisk form og motiv, da skulpturerne er udført i et stiliseret, halvt abstrakt formsprog uden hensyntagen til vedtagne regler for skulptur. Den typiske "furede" stil havde visse fællestræk med jugendstilen, men H.J. var tillige inspireret af samtidens interesse for gotikkens masker og dæmoner. I det stærkt pessimistiske værk Militarismen forsøgte H.J. at nedbryde den sædvanlige krigsikonografi ved at sammenstille hovedfigurens abrupte former med en traditionel fremstilling af kranier. I Paris begyndte han desuden at arbejde med keramik, bl.a. inspireret af tidens interesse for den japanske keramik. Keramikken skulle blive en livslang beskæftigelse for ham, og han må betegnes som en af pionererne inden for dansk stentøjskeramik. Efter hustruen Gabriele Rohdes død slog H.J. sig definitivt ned i Danmark. I en periode opgav han næsten at arbejde som billedhugger og ernærede sig især ved at hugge gravsten. I løbet af 1910-20 vendte han tilbage til en mere traditionel skulpturel form som i det sidste og største arbejde Livets dans, en symbolsk fremstilling af skæbnens spil. Skønt hans værk har både internationalt udsyn og rodfæstet dansk baggrund, forblev H.J. en ener i dansk kunst.

Education

Falkenstjernes Højsk. i Kbh. vinter 1882-83; dimitt. af billedh. Rasmus Andersen; opt. Kunstakad., Kbh. 17.10.1884, afg. 30.1.1888, fortsatte dog til maj 1889.

Travels

Tyskland, Italien og Frankrig 1891; oph. i Paris 1892-ca. 1902.

Occupations

Medl. af Akad. Plenarforsaml. 1914; af Akad.rådet 1917; af Gal.komm. 1917-23; fmd. for Kunstnersamf. 1917-23.

Scholarships

Hielmstierne-Rosencrone 1888-89; Raben-Levetzau 1889; Aarsmed. 1889; Bielke 1890; Ancker 1893; Akad. 1891-92, 1893; Dronn. Alexandra 1911; Treschow 1913; Bernh. Hirschsprung 1917 (for keramik); Victor Freund 1926; sølvmed. Paris 1900; Thorvaldsens Med. 1936 (for Dryaden); æresborger i Vejen 1931 med æresbolig i Vejen Mus.

Exhibitions

Charl. Forår 1889, 1891, 1894-97, 1903-04; Paris, Champs-Élysées, 1892; Champ de Mars smst. næsten årligt 1892-1901; KE 1908-09, 1915, 1917, 1920; Den frie Udst. 1905-41; verdensudst., Paris 1900, 1925; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Glaspalast, München 1909, 1913; Dä. Ausst., Kunstgewerbe Mus., Berlin 1910-11; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; Da. Kunststævne, Forum 1929; Nordjysk Kunststævne, Ålborg 1933; da. udst. Riga 1936, Budapest 1936; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942; Brandts Klædefabrik, Odense, 1991 (keramik). Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1901; Kunstforen., Kbh. 1927.

Artworks

Alle i Vejen Kunstmuseum: Den bundne Loke (1889, Aarsmed. 1, marmor 1928); En kuglespiller, der ser efter sit kast (gips, 1889); Thor løfter midgårdsormen (gips, 1891); Vinranken (gips, 1892); Døden og moderen (1892, gips på Stat. Mus. for Kunst, bronze på Skt. Petri Kgrd., Kbh., samme foran Vejen Kunstmus.); Astronomien (gips, udst. 1893); Natten (1895, opst. i bronze i Vejen by); Trold, der lugter kristenblod (1896, i bronze foran Glyptoteket, som springvand 1923 foran Vejen Kunstmus.); Friheden (1896-97, bronze 1969 foran Vejen Kunstmus.); Skyggen (1897-98, bronze foran Stat. Mus. for Kunst, bronze foran Vejen Kunstmus.); Militarismen (1898-99, bronze 1967, opst. i Nørreg., Vejen); Morgenrøden (udst. 1903, gips, i bronze som gravmæle over Anna Gabriele Rohde, Holbæk Kgrd. og over købmand H.J. Jørgensen og familie, Vamdrup Kgrd.); Kong Lear (gips, 1905); I storbyens ørken (gips, 1908); Tiden og mennesket (gips, 1910); Skyen (gips, 1918-19); Vølven (1912-13, bronze); Tidens ansigt (bronze); Dryaden (gips, 1918, best. 1935 i bronze, foran Stat. Mus for Kunst, Thorvaldsens Med.); Vemod (gips, 1927); Livets spil (figurgruppe, gips, 1932-34). Anden skulptur: Sorgen (1924, i bronze, Gram K.); Havfruer, der laver malstrøm (gips, 1927-28, i bronze som springvandsfig. 1930, Svendborg Torv). Monumenter: For A.D. Jørgensen og Edv. Lembke, kaldet Modersmålet (granit, 1903, Skibelund Krat); udk. til Grundtvigsmonumentet (gips, 1912, Vejen Kunstmus.). Portrætbuster: Georg Brandes (1903); Johs. V. Jensen (patineret gips, 1906, Aabenraa Mus., bronze 1906 på Stat. Mus. for Kunst); Jeppe Aakjær (1907); H.F. Feilberg (1917, gips på Vejen Kunstmus., marmor 1923 i Ribe Kunstmus.); H.V. Clausen (ca. 1920); Thor Lange (relief, gips, Fr.berg). Keramik: Størstedelen af H.J.s omfattende keramiske værk findes i Vejen Kunstmus.; også repr. i Kunstindustrimus.; har desuden udf. en lang række grav- og mindesten.

Literature

L. Mylius-Erichsen i: Vagten I, 1899-1900, 387-402; F. Beckett i: Tilskueren, 1901, 886-92; E. Hannover i: Tidsskr. for Industri, 1901, 221-23; S. Michäelis i: Kunst III, 1901; Merete Christensen (Bodelsen) i: Nyt Tidsskr. for Kunstindustri, 1929, 65-72; Sig. Schultz i: Nyere da. Billedh.kunst, 1929, 11; samme i: Danske i Paris, II, 1938, 517-19; Niels Th. Mortensen : Billedh. N.H.J., 1945; Asger Jorn i: Kunst, 8, 1963, 209-13; Øystein Hjort i: Enten Eller, Sophienholm 1980, 82-92; Finn Slumstrup i: Cras, XXXII, 1982, 66-69; samme i: Dialoger mellem Jeppe Aakjærs lyrik og N.H.J.s skulpturer, 1983/84; Erik Nyholm i: Cras, XXVII, 1981, 37-40; Cras, XXVIII, 1984, 66f; Lise Buurgaard og Agner Frandsen: Træet i stenen, 1989; Maria Fabricius Hansen i: Kunstværkets krav, 1990, 169-78; samme i: Cras, LVII, 1990, 24-33 ; samme i: Vejen Kunstmus. kat. 1991; Lise Seisbøll: Keramisk kunst, 1991, 35-38.

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.