Niels Hansen Jacobsen

Biography

Niels Hansen Jacobsen viste allerede i debutarbejdet Den bundne Loke sans for dramatisk iscenesættelse og interesse for den nordiske mytologi. Selvom han med en kunstneruddannelse svigtede faderens drøm om, at han skulle være landmand, bevarede han de dybe rødder til livet på landet og fastholdt igennem hele sit værk respekten for og fascinationen af almuens fortællinger og fantasier. Hans første arbejder lå stilistisk i forlængelse af tidens naturalisme, men i Døden og moderen fra 1892 ses første gang hans forkærlighed for den symbolske fremstilling og fortælling i skulpturen. Dermed opstod også et behov for en ny stil, der gik ud over den rene naturalisme, og som kunne give skulpturel form til fantasiens og underbevidsthedens forunderlige væsener. Fra 1892 til 1901 boede H.J. i Paris, hvor han færdedes blandt en gruppe danske kunstnere, bl.a. Rudolph Tegner, Johannes Holbek og Jens Lund. Fælles for disse kunstnere var begejstringen for symbolismen, som især prioriterede værkets indholdsside højt. Dertil kom en stærkt pessimistisk livsopfattelse med en stadig kredsen om døden og livets skyggesider, og endelig en opfattelse af kunstneren som undtagelsesmenneske. H.J. skabte her nogle af sine væsentligste og mest særprægede værker, hvor han forsøgte at fastholde barndommens og overtroens trolde og dæmoner i skulpturen. Ved at tage udgangspunkt i overtro, underbevidsthed og angst realiserede han symbolismens ønske om at trænge bag om det sete, en tanke, som senere levede videre i surrealismen. I idéprægede værker som Natten, Skyggen, Friheden og Trold, der lugter kristenblod udviklede han sit eget særprægede formsprog med en speciel forkærlighed for figurer, som ofte bevæger sig langs jorden. Dermed brød H.J. både med klassisk form og motiv, da skulpturerne er udført i et stiliseret, halvt abstrakt formsprog uden hensyntagen til vedtagne regler for skulptur. Den typiske "furede" stil havde visse fællestræk med jugendstilen, men H.J. var tillige inspireret af samtidens interesse for gotikkens masker og dæmoner. I det stærkt pessimistiske værk Militarismen forsøgte H.J. at nedbryde den sædvanlige krigsikonografi ved at sammenstille hovedfigurens abrupte former med en traditionel fremstilling af kranier. I Paris begyndte han desuden at arbejde med keramik, bl.a. inspireret af tidens interesse for den japanske keramik. Keramikken skulle blive en livslang beskæftigelse for ham, og han må betegnes som en af pionererne inden for dansk stentøjskeramik. Efter hustruen Gabriele Rohdes død slog H.J. sig definitivt ned i Danmark. I en periode opgav han næsten at arbejde som billedhugger og ernærede sig især ved at hugge gravsten. I løbet af 1910-20 vendte han tilbage til en mere traditionel skulpturel form som i det sidste og største arbejde Livets dans, en symbolsk fremstilling af skæbnens spil. Skønt hans værk har både internationalt udsyn og rodfæstet dansk baggrund, forblev H.J. en ener i dansk kunst.

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.