Hanne Skyum

Biography

Hanne Skyum hører til i den unge generation af billedvævere, der gennem en regulær billedkunstnerisk skoling bevidst har valgt at ville væve, på trods af de langsomme processer, på lige fod med de malende kolleger. Hendes motivkreds er abstrakt, inspireret af det nordiske vejrlig og de forandringer, der sker omkring hende i det nære miljø. Hun arbejder med farven på klassisk billedvævningsvis ved at samle flere tråde i hvert bundt, så farvetonerne meleres frem i selve vævningen. S.' arbejder er store, hvilket giver rum til rolige forløb og glidende skift ned over den enkelte billedflade. Hendes palet spænder fra dybe sort-brune toner, over lyse himmel- og sandfarvede nuancer, til stærke accenter f.eks. i rødt og blåt.

Author: Lisbeth Tolstrup (L.T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.