Hans II van Steenwinckel

Biography

Hans II van Steenwinckel synes i sine yngre år navnlig at have arbejdet som billedhugger med en lang række arbejder til Frederiksborg og Kronborg, hvor han endnu 1619 nævnes som stenhugger. Hvis et "billede" han pousserede, dvs. modellerede, i kongens kammer på Kronborg 1614 var et forarbejde til gravmonumentet i Roskilde Domkirke, vidner det om kongens tillid allerede fem år før, S. i 1619 udnævntes til kongelig bygmester, i hvilken stilling han både fungerede som bygmester og skulle være tilsynsmand for alle kongens bygninger med hensyn til bygge- og stenhuggerarbejde samt besigtigelse af gamle og nye bygninger. S.' arbejder på Frederiksborg viser ham som den ledende kunstner ved slottets omdannelse efter Kalmarkrigen. At han tegnede Marmorgalleriet, vides i øvrigt kun gennem et kobberstik i Corn. Danckertsz' værk om Hendrick de Keyser, Architectura moderna, Amsterdam 1631, hvor det betegnes som et værk af S. Selve galleriet med dets omfattende skulpturudsmykning udførtes i Amsterdam hos de Keyser og det opstilledes 1621 under Laurens Pietersz Sweis' ledelse, mens S. opstillede Adriaen de Vries' Neptunfontæne på mellemste holm. Som rigets ledende arkitekt og tilsynsførende med alt kongeligt byggeri havde han talrige opgaver i den sidste snes år af sit liv: 1623 tilså han opstillingen af de slanke granitpiller i Trefoldighedskirken i Kristianstad, og 1625 sendtes han atter dertil for at vurdere Oluf Madsens arbejde og tidspunktet for færdiggørelsen. Senere samme år besigtigede han Vordingborg Slot. Under Kejserkrigen 1626 udarbejdedes forslag til Kristianopels befæstning. Blandt hans embedsopgaver i 1630rne kan nævnes: Opstillingen af prædikestolen i Kristianstad i 1633, befæstningen af Flækkerø ved Kristiansand fra 1635, arbejde ved skansen på Ibstrup og tilsyn med Nyboder i 1637, genopførelse af den nedstyrtede østfløj på Dragsholm i 1638. Siden afslutningen af Frederiksborgs omdannelse boede S. i København, hvor han 1625 fik overdraget Pietro Crivellis bolig og dennes efterladte arbejder. 1628 ejede han et hus i Silkegade, og 1632 fik han skøde på en gård på hjørnet mellem Silkegade og Pilestræde samt på en plads mellem Børsen og Proviantgården. Hans gravsted i Nikolaj Kirke modtog han som tak for medvirken ved kirkens ombygning. S. var fra Kalmarkrigen til sin død Christian IVs mest betroede hjælper i det stort anlagte kongelige byggeri. Den eneste rival var formentlig den tidligt afdøde broder, Lorenz, hvis arbejder han videreførte. Lorenz' kunstneriske statur er omdiskuteret, men antagelig har de 2 brødre i vid udstrækning samarbejdet, lige som de begge ejede og benyttede Wendel Dietterlin: Architectura, Nürnberg 1598, som det ses i Lorenz' skulpturudsmykninger på Vesterport i København og S.' på Frederiksborgs audienshus. Kongen var ikke altid udelt tilfreds med S., bl.a. kritiserede han opstillingen af prædikestolen i Kristianstad og forstærkningen af Roskildekapellets kælderhvælv, men anerkendte ved ansættelsen af efterfølgeren Lennart Blasius S.' dygtighed som tegner. Som forslaggivende arkitekt overlod han ofte udførelsen til betroede medarbejdere som Gert Barchmand og Oluf Madsen eller samarbejdede med andre, f.eks. Pietro Crivelli og Henrick de Keyser. De større værker, f.eks. marmorgalleriet på Frederiksborg, er resultat af samspillet mellem bygherre og kunstner(e), ofte med inddragelse af særlige eksperter i tilrettelæggelse af billedprogrammer, så det kan være vanskeligt at udpege S.' eget kunstneriske ansvar. Porttårnet og gallerierne på Frederiksborg, gavlene på Børsen og Kronborg viser dog hans sikre beherskelse af de Keysers modne, nederlandske renæssancestil med dens mere enkle sandstenssornamentik præget af barokken. Det trapezformede kor til Nikolaj Kirke var et selvstændigt, originalt mesterværk, og såfremt hans indsats tillige omfattede Kristianstads Trefoldighedskirke og Skt. Anna Rotonda med deres korsformede og cirkulære søjlehaller har han skabt værker i europæisk klasse.

Author: Hugo Johannsen (H.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.