|
Biography
|
Peter Stuhrs maleri lægger sig i forlængelse af den ekspressionistiske tradition, præget af 1980ernes optagethed af figurationen. Billederne viser et følelsesbetonet billedunivers, opbygget af strømme af silende farve og transparante lag, hvilket gør, at mange malerier antager karakter af dybe, romantiske drømmelandskaber. I serier af billeder har S. bevæget sig gennem skiftende motivverdener som eksempelvis Roms fontæner, bearbejdede landkort og, midt i 1990erne, den daglige opvask. Dette motiv har S. forfulgt i bronzeskulpturer, hvor udtryk og form mødes i humoristiske fortællinger.
|
Author: Torben Weirup (To.W.)
Abbreviations
Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.
|