Albert Svensen

Biography

Albert Svensen malede naturalistiske oliemalerier og akvareller med heste og køer som foretrukne motiver. Men landskaber, livet på landet, landsbyerne og ikke mindst sydsjællandske landsbykirker i en lang række malerier og akvareller fra 1940rne og 1950erne viser interesseområder uden for dyremaleriet. Motivkredsen er traditionel, men friskhed i farven, klarhed i formen og en vis forenkling i det maleriske udtryk viser en tilnærmelse mod modernismen. Interesse for og evnen til fordybelse i sin egns karakteristiske bygnings- og landskabsmiljøer gjorde det naturligt for S. igennem mange år aktivt at deltage i Sydsjællands kulturelle liv.

Author: Vera Rasmussen (Ve.R.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.