Thórarinn B. Thorláksson

Biography

Thrarinn B. Thorlksson regnes, sammen med maleren Ásgrímur Jónsson, som pioner i islandsk malerkunst. Fra starten dyrkede disse to malere det islandske landskab som hovedmotiv, hvilket blev af afgørende betydning for den islandske malerkunsts tidlige udvikling. T.s malerier viser slægtskab med dansk romantisk landskabstradition, som han blev bekendt med under sin studietid i Danmark. I sine landskabsmalerier har han stræbt efter at udtrykke den stilfærdige atmosfære, som han har oplevet ude i naturen, bl.a. gennem tolkning af sommernattens indirekte lys, som forlener malerierne med en meditativ karakter. På grund af T.s korte kunstnerkarriere, som også var optaget af et borgerligt erhverv, blev hans produktion af begrænset omfang. Til gengæld ydede han en stor indsats, takket være sin deltagelse i forskellige kulturaktiviteter, for at bane vejen for moderne billedkunst i det islandske samfund i begyndelsen af 1900- tallet.

Author: Júlíana Gottskálksdóttir (J.Go.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.