Genealogy
Munch, Anna Elisabeth, 1876-1960, maler. *18.6.1876 i Kbh., ?9.11.1960 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Forfatteren, prof. ved Kristiania Univ. Anders M. og Anna Maria Amalie Nordberg, adopt. Raben. Ugift.
Biography
Anna E. Munchs barndomshjem var et samlingssted for kunst, musik og litteratur, som hun siden selv satte et værdigt minde i bogen Et nordisk Digterhjem. Allerede som barn tegnede hun portrætter og modtog i øvrigt rosende kommentarer fra sin fjerne slægtning, maleren Edvard Munch. Faderen døde i 1884, og den da 8-årige datter blev nært knyttet til sin moder, der tog hende med på årelange ophold i udlandet. Allerede som 13-årig startede M. på sin maleruddannelse, og hendes foretrukne motivkreds afslører sig i valget af lærere: historiemaleri (Jean Paul Laurens), portrætter (Julius Paulsen), hvortil siden kom freskomaleri og religiøse motiver (Joakim Skovgaard). I digterhjemmet foretrak man i kunstnerisk henseende klart folkelivets poesi frem for hverdagslivets barske realisme, og i sin kunst blev M. nøje knyttet til den lyse grundtvigianske tone, som den udfoldede sig såvel i højskolebevægelsen, det religiøse liv som i historiefortællingen med klare nordiske overtoner. Oven i dette kunst- og livssyn lagde M. en tidlig modnet interesse for at skildre mennesker i fri luft, i de unge år ofte med symbolistiske klange. Fra århundredskiftet arbejdede hun nært sammen med forfatteren Sophie Breum. Fra 1911 til 1935 tilbragte de 2 kunstnere sommerhalvåret i en nyopført villa ved Kertemindes Nordstrand og vinteren i København. Impulserne fra Fynbomaler-miljøet, især Fritz Syberg og Johannes Larsen, kan spores såvel i motivvalget, havnen, både, stranden, pilehegn, som i den større bevågenhed over for lyset og atmosfæren. Ved siden heraf fortsættes den grundtvigianske linie imidlertid blandt andet med en række udsmykningsopgaver. Kalkmaleri-udsmykningen i Fyns Forsamlingshus blev i 1909 overdraget M. for midler indsamlet af en kreds af fynske kvinder. Hun var den første kvindelige kunstner, der arbejdede med kirkekunst, og især i 1930rne og 40rne udførte hun en række altertavler til danske kirker, karakteristiske ved den lysende, lette tone. Selv anså hun naturen for at være sin rigeste inspirationskilde, og samspillet mellem menneske og natur hører til de mest vellykkede værker fra kunstnerens hånd. Her går portrætinteressen, den poetiske fortælling og naturstudiet op i en højere enhed oftest i smukke dæmpede farver i rene skalaer. Hyppigt optræder børn som modeller. M. havde en speciel forståelse for i få strøg at anskueliggøre, hvad der skete i børnenes verden. Mange små, impressionistiske skildringer af børnenes leg er udført i tempera, der tillod en hurtig nedfældning af indtrykket.
Education
Elev hos Karl Jensen 1889; hos C.N. Overgaard 1891-92; Acad. Julian, Paris (Jean Paul Laurens, Benjamin Constant) 1894; elev af Julius Paulsen 1895-97; Kunstakad. Kbh. (Joakim Skovgaard) 1909-10 (1 sem.) for at studere freskoteknik.
Travels
Italien og Frankrig 1893-94; Bretagne 1897; Italien 1905-06, 1921, 1923, 1927; Sverige 1936; Sverige og Norge 1937.
Occupations
Scholarships
Tagea Brandt 1941; Serdin Hansen 1957.
Exhibitions
Charl. Forår 1898-1905, 1907-09, 1911-60; Den frie Udst. 1902; KE 1904, 1907-08, 1914, 1919-20, 1922, 1930; Landsudst., Århus 1909; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910; Den baltiske udst., Malmö 1914; Kvindel. Kunstneres retrosp. Udst., Kbh. 1920; Charl. Eft. 1922, 1930, 1939, 1944; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Kvindel. Kunstneres Samf. 1930. Separatudstillinger: Køster, Kbh. 1913; 1918; Kunsthdl. Chr. Larsen, Kbh. 1919, 1923; Kunsthallen, Kbh. 1928; 1936; Fischer og Krarup, Kbh. 1941; Charl.borg 1948 (retrosp.); Kunstudst.bygn., Odense 1949.
Artworks
Portræt af kunstnerens moder (1896); Julenat (1908, Ribe Kunstmus.); Vestjyske koner på vej hjem fra kirke (1909, Vejen Kunstmus.); Interiør (1911, Fyns Kunstmus.); Ved de gamle pile (1912, Storstrøms Kunstmus.); Sophie Breum ved spejlet (1916); Fra Lillestranden, Kerteminde (1919, Johannes Larsen Mus.); Moder og Barn (1919, Mus. på Sønderborg Slot); Ansgar med sine lærlinge (1920, Eftersk., Rens); To brødre (1923, Johannes Larsen Mus.); Indkørsel til Kerteminde (1926, smst.); Portræt af Ragnhild og Jørgen Bukdahl, Askov (1929, Vejen Kunstmus.); Sommerdag ved Kerteminde Strand (1930); Portræt af forfatter K.L. Kristensen (1933, Johannes Larsen Mus.); Jellingestenen hugges (1936, Grænsehjemmet, Kollund); Portræt af Niels Larsen Stevns (1939, Hjørring Kunstmus.); Fisker fra Vedbæk (1941); Selvportræt (udst. 1957). Udsmykninger: Fyns Forsamlingshus (kalkmaleri, 1910); Odense Højsk.foren., foredragssal (kalkmaleri); Den fortabte søn (vægmaleri, Domhuset, Odense); Ansgar K. menighedshus, Odense (fresko). Altertavler m.m.: Mesinge K. (1928); Sejlstrup K. (1931); Ringe K. (1935); Den gode hyrde (granitrelief, 1937, Ringe K.); Højby K. (1937); Hjortdal K. (1942); Espe K.; Lindevang K. menighedshus, Fr.berg. Bogillustrationer: Sophie Breum: Kongebørn, 1904; S. Tvermose Thyregod: Sagn og Historier om da. Mænd og Kvinder I-III, 1920-22; Sophie Breum: Dorte og Per Døvnælde, 1924; endv. motiver til julemærket 1917, 1919; tegn. i Kobberstiksaml.; Teatermus. Skriftlige arbejder: Et nordisk Digterhjem. Andreas og Amalia Munch 1862-1884. Breve og erindringer, 1954.
Literature
Sophie Breum m.fl.: Kjerteminde og Omegn, 1922; Karl Christensen: Anna E. Munch, 1938; Hans Henrik Jacobsen: Fynske digtere, 1994; Marianne Sørensen: 31 Women Artists from 31 Danish Art Mus., 1995. Avisartikler: Berl. Tid. 18.2.1913; 26.12.1921; 17.1.1923 (K. Flor); 28.1.1923 (Xiane Manicus); 18.1.1927; 13.11.1928 (K. Flor); 10.2.1941 (samme); 10.11.1960 (nekr.); Hver 8. dag 15.3.1914; Nat.tid. 10.12.1919; 26.1.1923; 8.8.1926 (søndag); 8.11.1928 (Th. Faaborg); Kvinden og samfundet 30.1.1921; 30.1.1923; Fyens Stiftstid. 8.6.1921 (Th. Faaborg); 9.6.1921 (interv.); 17.7.1933; 10.1.1955 (kronik, Peder Hesselaa); Vore Damer 25.8 1921; Pol. 22.1.1923; 8.3.1941 (K. Pontoppidan); København 28.1.1923 (Rik. Magnussen); B.T. 3.11.1928 (interv.); Dag. Nyh. 18.6.1936 (Sig. Schultz); Fyns Tid. 23.3.1941 (Mogens Geismar); 17.6.1956 (interv., Mulle); Tidens Kvinder, 1955 (interv., Else Moltke).
|
