Lizzie Thyssen

Biography

Lizzie Thyssen begyndte sit kunstneriske virke som maler, og hun har udstillet både under sit pigenavn og sit første giftenavn. Hun arbejdede især med olie og akvarelfarver, men senere foretrak hun det keramiske materiale, som hun benyttede til sine skulpturer og relieffer. I disse kredser hun især om menneskefiguren, som hun gengiver i summarisk form, skildret med ironi og barok humor. Til tider tilføjer hun surrealistiske elementer. Ved hjælp af et anekdotisk handlingsforløb fremstår figurerne som skæbneramte, isolerede og ufrie. En del af T.s produktion består desuden af papircollager og skulpturer af indfarvet papir, med bestanddele af kobber.

Author: forfatternavn ukendt (Mo.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.