Immanuel Tjerne

Biography

Immanuel Tjerne var af kunstnerslægt og havde mange talenter. Afgørende blev hans tidlige arbejde med teaterdekorationer for maleren Carl Lund og de plastiske arbejder til Benjamin Christensens film Heksen fra 1922. Efter ansættelsen på Bing & Grøndahl vandt T. i 1930 det engelske porcelænsfirma Wedgwoods jubilæumskonkurrence med en halv meter høj vase, turkis med hvide relieffer, som blev fremstillet i adskillige eksemplarer. T.s streg var, som det ses af hans illustrationer og dekorationer, enkel, markant og livfuld, og sine evner for at arbejde på store flader udnyttede han desuden til udsmykning af hoteller og privathuse. Fra 1950 var T. atter bosat i Helsingør.

Author: Elisabeth Fabritius (E.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.