Genealogy
Utzon, Jørn Oberg, *1918, arkitekt. *9.4.1918 i Kbh. Forældre: Skibsing. Aage Oberg U. og Estrid Maren Valeska Halina Olsen. ~4.12.1942 i Sth. med Anne Lis Fenger, *8.4.1919 i Kbh., datter af overlæge Mogens F. og Marie Anna Mathea Schmiegelow.
Biography
Jørn Utzon er den mest originale danske arkitektbegavelse i dette århundrede og en ener også set i relation til en international målestok. Han voksede op i Ålborg og blev en entuisiastisk sejler på fjorden samtidig med, at han fik adgang til Skibsværftets værksteder, hvor han fik dyb respekt for det fornemme håndværk, svendene kunne udføre selv efter de vanskeligste modeller. Betydelige billedkunstnere i familie og omgang udviklede hans kunstneriske opfattelsesevne ikke mindst over for naturen. På arkitektskolen viste hans enestående talent sig hurtigt. Og han fortsatte med at opøve sin personlige følsomhed over for arkitektoniske oplevelser i byer og på landet og studere de enkelte materialers karakter. I Stockholm blev han optaget af Gunnar Asplunds arkitektur og søgen efter en bærende hovedidé, hvorunder alle detaljer skulle underordne sig og understøtte. En organisk arkitekturopfattelse blev støttet af mødet med Alvar Aaltos bygninger og af studiet i bøger om Frank Lloyd Wrights arbejdsmåde. Efter krigen kom han på rejser til at hente store inspirationer fra egaliteten i Marokkos lerbyggede høje huse. I Mexico gav pyramiderne inspiration som fundament for nye bygværker. Han blev optaget af kinesernes stræben mod harmoni gennem modsætninger og i Japan af samspillet mellem ude og inde samt et forfinet håndværk. Men ligesom i forholdet til andre impulser blev der hos U. aldrig tale om direkte overførelse af ideer eller detaljer. Altid er der tale om metamorfoser, hvor inspirationskilderne er omsat til egen personlig formgivning. Han byggede 1952 sit eget hus med en åben plan, som den første i Danmark. I Kingohusene og Terrasserne viste han nye muligheder for sammenbyggede gårdhuse, som i det ydre viser renhed og fællesskab og dog sikrer interne private udearealer. Arbejdet med et kunstigt plateau som basis for sine byggerier viste sig i hans højskoleprojekter og først og fremmest i Sidney Opera House, hvor beliggenheden på en pier i havnen omgivet af byens huse, placeret op ad de omgivende bjergsider gjorde det naturligt at gøre taget til operaens hovedfacade. U. stod selv for udformningen af de præfabrikerede elementer, som kom til at danne de 60 meter høje skaller. Sidney Opera blev et vartegn for en verdensdel, men U. fik ulykkeligvis ikke mulighed for at færdiggøre bygningen selv og skabe dens interiører. Kinas klippehuler smykket af buddhistiske skulpturer blev inspirationskilde for det visionære, men aldrig realiserede museum i Silkeborg, formet som en dyb grube nede i jorden til hvis bund en spiralformet rampe fører ned belyst af fantastisk formede ovenlys. Præfabrikationsideen går igen i visuelt meget smukke konstruktioner til et stadion i Saudi- Arabien. Lykkeligvis er de også blevet realiseret med mesterskab i Kuweits Parlamentsbygning, hvis søjler kun kan sammenlignes med templerne i Karnak. Desværre er kun en brøkdel af U.s projekter blevet virkeliggjort, og Danmark kan kun erkende, hvor lidt vi har udnyttet hans talent. Midt i 70erne blev han dog opfordret til at opføre Bagsværd Kirke, hvis interiører helt er domineret af genskin af sollyset fra tagets bølgeformede betonflader. Igennem det sidste ti-år har han støttet sig til sine to sønner, Jan og Kim Utzon. Alene har han dog stået for opførelsen af to egne huse på Mallorca, hvor han gennem 25 år har boet store dele af året. Bostavelig talt har han med egne hænder, og støttet af lokale håndværkere, af øens dominerende klippesten skabt enestående smukke rammer om et familieliv, hvor hver husdel har maksimum af bekvemmelighed og glæde over udsigt udad og indsigt indad i interiørernes rumlighed. De to boliger står som en stor mesters personlige bidrag til verdensarkitekturen. I sine få kortfattede skriftlige arbejder har han bedre end nogen anden evnet at give udtryk for essensen af sine arkitektoniske bestræbelser.
Education
Student, Ålborg Kathedralsk. 1937; Kunstakad. Kbh., ark.sk., afg. 1942, lille guldmed. 1945 (krematorium).
Travels
Sverige 1942-45; Finland 1945; Marokko 1948; USA og Mexico 1949; Kina, Japan, Indien og Australien 1957; årelange ophold i Australien indtil 1966.
Occupations
Gæsteprof., Honolulu 1973.
Scholarships
Bissens Legat 1947; Zach. Jacobsen; K.A. Larssen; Danm.-Amerika Fonden 1949; Eckersberg Med. 1957; Bund Deutscher Arch. Ehrenplatte 1965; medl. Konstakad., Sth. 1966; C.F. Hansen-med. 1967; Evers Fonds Hæderspr. 1967; Amerikanske indretn.ark. internat. hæderspr. 1968; æresmedl. af AIA, American Inst. of Arch. 1970; Møbelpr. 1970; Prins Eugen-med. 1973; Royal Inst. of British Arch. Gold Medal 1978; Lækerol-pr. 1979; Civic Designs Awards, New North Wales 198O; Stat. Kunstfond, livsvarig ydelse fra 1980; DAL Ark.pr. 1981; Alvar Aalto-med. 1982; Ærespris af den australske Orden 1985; Niels-pr. 1986; Betonelement-pr. 1987; Fritz Schumachers Ark.pr. 1988; Wolff-pr. 1992; Sonningpr. 1998. Tegnestue: Hos Hakon Ahlberg, Sth. 1942-45; hos Alvar Aalto 1945; egen tegnestue fra 1945.
Exhibitions
Charl. Forår 1942, 1945, 1947, 1967; Grønningen 1948; Snedkerlaugets Møbeludst. 1949; Bern, Kornfeld og Klipsteill 1965; Gladsaxe Teater 1967; Stadsbibl., Lyngby 1986; Århus Ark.sk. 1988; Da. Ark.turcenter, Gl. Dok 1988.
Artworks
Vandtårn, Svaneke (1946); eget hus, Hellebæk (1952); Dronninggårdsv. 42, Holte (1952); Kingohusene ved Helsingør (1956-60); Sidney Opera House, Australien (1956-66); Melli Bank, Teheran (1959); Da. Samvirkes bebyg. Terrasserne, Fredensborg (1962-63); prøvehus for Espansiva-princippet, Hellebæk (1969-71); eget Hus, Can Lis, Mallorca (1971); Parlamentsbygn., Kuweit (1973-82); Bagsværd K. (1974-76); Paustians Møbelhus, Kbh. Frihavn (1985-87); eget hus, Can Feliz, Mallorca (1992-94). Konkurrencer og projekter: Musikkonservatorium (1945); Bellahøjbebyg. (1945, indk., s.m. Tobias Faber); ny Ålborghal (1945, s.m. samme); Næstved Idrætspark (1946, 3.pr., s.m. samme); Århus Idrætspark (1947, s.m. samme); Crystalpalads, London (1947, s.m. samme og Mogens Irming); Borås Boligbebyg. (1947, s.m. Tobias Faber); boligbebyg. og papirfabr. i Marokko (1947); hovedbanegård, Oslo (1947, s.m. Arne Korsmo); landelssk., Göteborg (1948, s.m. samme); bebyg.plan for Sköyen, Oslo (1952, s.m. samme); Langeliniepav., Kbh. (1953, indk.); Skånske Hustyper (1954, 1.pr., s.m. Ib Møgelvang); Elineberg, boligbyg. (1954, 1.pr. s.m. E. og H. Andersson); Arb. Oplysn.forb. Højsk., Helsingør (1959, 1. og 3.pr.); byplan for omr. i Fr.berg Komm. (1959, 1.pr.); udst.terræn, Vestamager (1960); Nat.mus., Kbh. (1960); Elvira boligbebyg, Spanien (1960); Birkehøj, boligbebyg. (1960); operahus, Madrid (1962); Silkeborg Kunstmus. (1963); teater, Zürich (1964, 1.pr.); Eksportsk., Herning (1964); teater, Wolfsberg (1965, 4.pr.); Farum Bycenter (1966); Univ.center, Odense (1966, s.m. Per Abben); sportsstadion, Jeddah, Saudi Arabien (1967); Utzep- møbler (1968); Espansiva Typehussystem (1969); skoleby i Herning (1970); rekreationsscenter, Vendsyssel (1979); Svømmehal ved Peblingesøen, Kbh. (1979, s.m. Jan Utzon. Værker af Utzon Associates: Tankskibsrederi, Herning (1984); Hotel- og Kongrescenter på Langeliniekaj, Kbh. (1986); UNO-X Benzintank, Herning (1986); indkøbscenter, Århus (1988); Mus. for Moderne Kunst, Tustruplund, Fredensborg (1988); Telefonboks (1988); Naturama Mus., Bornholm (1988); bolig- og forretn.center, Kalkbrænderihavnen, Kbh. (1988); mus. i Vestjyll., (1988); hotelbyg., Kalundborg (1990); udbygn. af Paustians Hus (1990). Skriftlige arbejder: Ark.hjælp til Holland i samarb. med Volmer Sufsskiewitz, Ark. U.1945, 18f; The Sidney Opera Building, Kunstakad. Nytårspubl., 1967; artikler i: Ark. M. 1947, 63-69 (s.m. Tobias Faber); 1961, 290; i kat., Grønningen, 1948; i Zodiac nr. 10, 1959; i samme nr. 14, 1965.
Literature
Ark. M. 1945, 26-31 (Musikkonservatorium); 1947, 63-69 (Tendenser), 70-73 (Crystal Palace); Ark. U., 1945, 15 (Bellahøj), 12O (Ålborghal); 1946, 232 (Skovpav., Hobro), 258 (Næstved Idrætspark); 1947, 92 (Århus Idrætspark); 1953, 59 (Langeliniepav.); 1954, særhft., 80-83 (Borås konk.); 1957, 47-52 (Sidney Opera House); 1959, 101-07 (højsk., Helsingør); 1959, 159 (Fr.berg byplan); 1960, 55 (udst.areal Amager); 1961, 459 (Sidney Operaen); 1963, 499 (Fr.berg byplan); 1964, 140 (Sidney Opera), 381-85 (Zürich Teater); 1965, 313 (Teater i Wolfsberg), 439-41 (U. i Bern og Zodiac); 1966, 104 (Odense Univ.), 275 (U. går fra Sidney); 1977 10-13 (Bagsværd K.); 1979, 252-54 (Svømmehal, Kbh.); Ark.tur 1959, 201-08 (Kingohusene); 1964, 1-5 (Silkeborg Mus.), 97-105 (om U.s værker), 141-52 (Terrasserne i Fredensborg); 1970, 1 (Espansiva), 13-17 (Sk.by i Herning), 18-23 (Farum Bycenter), 25-39 (Jeddah Stadion), 41-48 (Utzon-Møbler); 1980, 81-91 (Bagsværd K.); 1985, 20-25 (om U. og den organiske ark.); 1996, 80-95 (Can Lis), 96-113 (Can Feliz); nr.9, 1998 (særhft. om U.); Zodiac, nr.10, 1959 (Sidney Opera); nr.14, 1965 (om U. and the Third Generation); Tobias Faber: Rum, form og funktion, 1962; Hakon Lund og Knud Millech: Danm. Bygn.kunst, 1963; Pat Westcott: The Sidney Opera House, 1963; Paletten, nr.3, 1964; Byggekunst 1967, nr.1, 10-13 (Bank Melli); Elias Duck- Cohen: U. and the Sidney Opera House, 1967; Michael Baume: The Sidney Opera Affair, Melbourne 1967; John Yeoman: The Other Taj Mahal, London 1968; Tobias Faber: New Da. Arch., 1968; Vincent Smith: The Sidney Opera House, London-Sidney 1974; Tobias Faber: Da. Ark.tur, 1978; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.), 1979; samme og Hakon Lund i: Magtens Bolig (Danm. Ark.), 1980; Tobias Faber: Udsyn og Indblik, 1985; Living Arch., nr.5, 1986 (Kuweit Parlament); nr.8, 1989 (Can Lis); nr.14, 1995 (Can Feliz); Tobias Faber: Houses in Fredensborg, 1991; Niels Ole Lund: Nord. Ark.tur, 1993.
Skyer, DR TV, 1995.
|
