Isaac Wacklin

Biography

Isaac Wacklin signerede portrættet af Jørgen Wichmand 1749, hvilket man derfor regner som hans ankomstsår til Danmark. Inden opholdet her havde W. uden held forsøgt at skaffe til livets ophold forskellige steder i Skandinavien og Rusland. I Danmark mødte han kunstnere som Peder Wichmand, Johan Hörner, Andreas Brünniche og ikke mindst Per Krafft d.æ. Enkelte af W.s portrætter viser indflydelse fra sidstnævnte. Men størst påvirkning mærkes fra C.G. Pilo. I den grønlige kolorit, i de portrætteredes ranke holdning, i den blide penselføring mærker man Pilo i baggrunden. W. var ikke meget produktiv, hans værker glimrer ikke så meget i antal som i kvalitet. Sin sidste tid levede han i Stockholm. W. efterlod sig mange portrætter af sine nærmeste.

Author: Kirsten Nannestad (K.N.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.