Genealogy
Storm Petersen, Robert (Storm P.), 1882- 1949, tegner, maler, forfatter, skuespiller og kabaretartist. *19.9.1882 i Valby (Fr.berg), ?6.3.1949 på Fr.berg, begr. smst. Forældre: Slagterm. Carl Frederik Christian P. og Oline Marie Mathilde Storm. ~1° 27.12.1913 på Fr.berg med Lydia Clementine Angelica ("Mads") Sørensen, *5.10.1859 i Kbh., ?27.6.1924 på Fr.berg, datter af drejersv., senere drejerm. Ole Peter S. og Ane Marie Margrethe Nielsen. ~2° 29.10.1925 i Gent. med Ellen Margrethe Jacobsen, *11.4.1891 i Kbh., ?28.1.1961 på Fr.berg, datter af murerm. Rasmus J. og Ane Elise Margrethe Hansen.
Biography
Robert Storm Petersens, Storm P.s, vidtspændende aktivitet som tegner, maler, skuespiller, kabaretartist og forfatter må ses ud fra et helhedsbillede af hans personlighed. Med baggrund i et robust slagtermiljø var dette fag også S.P.s bestemmelse. Efter konfirmationen indtrådte han som lærling i forældrenes slagterforretning i Københavns centrum. Sideløbende modtog han 1899-1900 sporadisk undervisning i at male hos Valdemar Neiiendam og tegneundervisning på Teknisk Skole. På Th. Bindesbølls opfordring begyndte han at arbejde på egen hånd. Med tydelig påvirkning fra moderne, amerikansk bladtegnestil lancerede han sig efter sin første udenlandsrejse i 1901 som leverandør af moderne reklamer. Desuden søgte han afløb for sin store tegnelyst ved at forsyne tidens fagblade, vittighedsblade og det nystartede Ekstrabladet. Hans første publicerede tegning var i Dansk Slagteri Tidende 5.1.1902. For et skuespillerlegat rejste S.P. 1906 til Paris, hvor han for første gang udførte en række malerier, hvoraf enkelte er præget af jugendstilen, andre derimod holdt i en djærv, ekspressionistisk malemåde. Fra opholdet kendes desuden en række portrætter af tidens kabaretartister, ligesom hans tegnestil modtog stærke indtryk fra bladtegneren Abel Faivre. Koncentrationen i navnlig mandsfigurerne af en stærkt ladet sjælstilstand drog ham naturligt mod Edv. Munchs eksistentielt betonede maleri. Fra den tyske kunstnersammenslutning "Die Brücke"s udstilling i København i 1908 bestyrkedes han yderligere i den ekspressionistiske udtryksmåde. Samme år udførte han sit første naivistiske maleri. I disse eksperimenterende, formende år gennemløb S.P.s tegninger samtidig en række kortvarige påvirkninger fra Johannes Holbek og Jens Lund. Over for denne tilegnelse af skønvirkestilens tilstræbte ornamentik står en serie markante, samfundskritiske tegninger, der fra 1907 vidner om en personlig tegnestil. Da han således i 1909 deltog i De 13s første udstilling valgte han at lade sig repræsentere med selvportrættet, Første og anden ophængning, der drastisk udtrykte hans afstand til akademisk malemåde. Fra litterære forsøg over H.C. Andersen fandt han frem til overbevisningen, at alene Gud ser værdigheden i mennesket, hvilket han billedligt omskrev ved at vise sig selv i rollen som den, der saliggør udskuddet, Kunst og virkelighed, 1910. Betegnende for S.P.s satiriske observans vendte han sig ikke imod modernismen i snæver forstand. Med denne opposition til akademiske formhensyn, undrager S.P.s satire sig en traditionel kunsthistorisk vurdering. Mødet med den svenske kunstner Ivar Arosenius' originale idébilleder i 1910 indvarslede en blivende, mere poetisk stemning i især S.P.s akvareller. Med Herwarth Waldens opfordring i 1912 til at bidrage til hans talerør "Der Sturm" og til i 1917 i København at arrangere en udstilling af Sturmkunstnere slog S.P. selv ind på at eksperimentere med det moderne maleris abstrakte formsprog, især under indtryk af Paul Klee. Under samme periode modtog S.P.s satire stærke indtryk fra den belgiske kunstner James Ensors bizarre, dybt forvrængede billedverden. 1919 tiltrådte S.P. en rundrejse til en række hovedbyer i Nordamerika. Rejsen blev ikke den inspiration, han havde forventet. Rejsen indvarsler en kunstnerisk krise, der kan spores helt frem til hans udsmykning af børnelæsestuen i Centralbiblioteket i Esbjerg, 1929-32. Betegnende greb han her tilbage til sine tidligere motiver. Centralt i vurderingen af S.P. som kunstner står, at han efter hjemkomsten gjorde sig til bladtegner ved at forpligte sig til at føje nye serier til den etablerede De tre små mænd og nummermanden fra 1913 og Dagbogsblad i B.T. (begyndt 1917). I 1922 lancerede han således tegneserien om den sympatiske bedsteborger Peter Vimmelskaft og den mundrappe bifigur Ping. Disse faste rubrikker knopskød sig i nye om vejrhunden Grog (1926-1935) og Dagens Flue (1939-49), hvortil skal lægges De Kulørte Sider i det udvidede søndagstillæg med en uovertruffen brug af bogtrykteknikkens virkemidler. S.P.s produktion af bladtegninger anslås til omkr. 60.000. Sideløbende med det publicistiske engagement ved Det Berlingske Hus' aviser og et hundredtals bogillustrationer mødte han som medlem af Den frie Udstilling siden 1930 jævnligt op med en lille eksklusiv præsentation af overvejende satiriske malerier. Som en grundtone i hans altruistiske livsindstilling vises mennesket heri ikke som en karikatur, men som det ufrivillige offer i tilværelsens kompleksitet. Heri skal søges grunden til, at den politiske karikatur ikke kunne blive hans felt, og at humoren kunne vinde indpas uden at undsiges af hans udprægede virkelighedssans. Som en modvægt til den glædesløshed han så i livet, udkrystalliserede vagabonden sig som den vise fortaler for frihed og, ikke mindre logisk, klovnen som symbol på kunstens ubundethed. Humoren fik lov til at triumfere, men aldrig hovere over smålighed, opblæsthed og, som et hovedmotiv mod slutningen af hans liv over de illusioner samfund og fremskridtstro indhylder sig i. Med bund i et dybt skeptisk livssyn trådte humoren hermed ind som et sidste, humanistisk forsonende lag på toppen af eksistensen. "Han skabte et dansk udtryk for den store humor, og hans indsats som tegner og tekstforfatter (thi de to ting er hos ham en uløselig enhed) er måske det klareste udtryk for dansk livsfølelse i den demokratiske periode i det 20. århundrede" (Sig. Schultz i Weilbachs Kunstnerleks., 3. udg.). I 1977 åbnedes Storm P.Museet på Frederiksberg.
Education
En tid i slagterlære; kortvarige studier hos Vald. Neiiendam; Tekn. Sk., Kbh.
Travels
Paris 1906, 1910; Nordamerika 1919; Italien 1934 (s.m. Vilh. Wanscher); jævnlige rejser til Paris og England i hans senere år.
Occupations
Medarbejder ved: Politivennen 1902-07; Jakel 1902-09; Klods Hans 1905-25; Lurifax 1906; Ekstrabl. 1906-10, 1920-22; Gnisten 1906-07; Hold mig i Haanden 1908- 10; Verden og Vi 1911-16; Ravnen 1913-15; Berl. Tid. 1914- 49; Svikmøllen 1915-25; B.T. 1916-20, 1922-49; Storm 1915- 16; Pressens Mag. 1916-18; Exlex 1919-20; Vecko-Journalen og Söndags-Nisse, Sth.; Blæksprutten 1922-48; Almanakken Danmark 1930-34; Tegnerier 1937-48.
Scholarships
De franske palmer 1923; Alfred Schmidt 1931; Ingenio et arti 1939.
Exhibitions
De 13, 1909 (uden for kat.), 1912; Den frie Udst. 1910, 1931, 1933, 1939, 1941, 1944-46; KE 1917- 18, 1920, 1925 (retrosp.), 1941; Gummesons Konsthdl., Sth. 1917; Der Sturm's 119. og 122. udst., Berlin 1923; Soc. anonyme, N.Y., Buffalo, Toronto 1926-27; Grønningen 1929; Humor och satir, Liljevalchs, Sth. 1933; plakatudst., Kunstindustrimus. 1934; Køge Gal. 1980; Køge Skitsesaml. 1986 (tegnefilm); Brandts Klædefabr. 1987; Munkeruphus, Dronn.mølle 1992; internat. bien. for tegneserier, Rio de Janeiro 1993; Det legende menneske, Eksperimentarium, Hell. 1996-97. Separatudstillinger: Ole Haslund, Kbh. 1909; Ovenlyssalen, Kbh. 1917; Kunstindustrimus. 1938; Mindeudst., Den frie Udst., Oslo, Sth., Bergen, Esbjerg m.fl. 1949-52; Landskrona Mus. 1956; Da. Centralbibl., Flensborg 1964; Sophienholm 1974; Wilhelm Busch Gesellschaft, Hannover, Kieler Stadtmus. m.fl. 1975-77; Nordens Hus, Reykjavík 1981; Kunstpav., Esbjerg 1982; Storm P.-Mus. og Aarhus Kunstmus. 1982; Hässelby Slott, Sth. 1984; Göteborgs Konstmus. m.fl. 1989; Herning Kunstmus. 1994.
Artworks
Malerier: I Storm. P.-Mus: To mænd (ca. 1899-1900, første maleri); Portræt af fransk skuespillerinde (1906); Absintdranker (1906); Angst eller Syfilis (1906); Begravelsen (1908); Kultur (1908); Sjømandens farvel (1908); Ligfiskere i Seinen (1908); Moulin Rouge (1910); Skrædderen i paradis, På kvisten (ca. 1910); Folkekabaret i Paris (1916); De to kors (1917-18); Indenfor og udenfor, Friheden (1938); Grøn klovn (1940); Gårdsangeren (1941); Klovnens begravelse (1948-49, ufuldendt). Malerier andetsteds: Aften, en Seinebro (1906); La Morgue (1906, Stat. Mus. for Kunst); Montmartregade (1909); Manegens dronning el. Cirque Medrano (ca. 1909); Lola (ca. 1912); Cirkusplakat (1935); Klovn el. Humsti Bumsti (Aarhus Kunstmus.); Klovnen (ca. 1946). Akvareller i Storm P.-Mus.: Bristede strenge (ca. 1906); Første og anden ophængning (1909); Moderne videnskab (1910); Kritikken (ca. 1910-14); Moderne kunstner eller Ene med mig selv (ca. 1912); Gullasch, Salome (ca. 1916-17); Combat du Boxe, Jules Depaquit (ca. 1919); Månen i gadekæret (ca. 1928); Gemytlig trio (ca. 1937); Marineofficerens drøm (1940); Juleaften (1944); Tilbage til naturen (1945); Linedans eller Fra vugge til grav (ca. 1945). Akvareller andetsteds: Kunst og virkelighed (1910); Ensom jul (1914); Narren el. Klovn (ca. 1917); Kaos (1918); En byge (1940, Aarhus Kunstmus.); Natten eller Mørkeræd (1944, smst.). Udsmykninger: Gimle, Landbohøjsk., Kbh. (ca. 1922); Patricia, Fælledv. 4, Kbh. (1922); børnelæsestuen i Centralbibl. for Sydvestjyll., Esbjerg, (1929-32, overflyttet til nyt bibl. smst.). Andet: Ca. 10 farvelagte træsnit (Storm P.-Mus.); Adam og Eva (collage, 1911, smst.); Politibetjent på ferie (skulptur, bemalet træ, ca. 1912, smst.); Stentrold (keramik, 1911, smst.); ca. 50 plakater; 3 tegnefilm (1919-21). Egne publikationer (tekst og tegninger): Storm Petersen Album, 1913-48 (videref. som mindeudg. 1949-70); De tre små mænd og nummermanden, 1914- 43; Peter Vimmelskaft og Ping, 1923-49; Storm P.'s dagbog, 1936; Mine Opfindelser, 1939-44; Dagbogsblade, 1945-48 (videref. posthumt); har udf. en række malebøger. Skriftlige arbejder: I alt 23 bd. samlede fortællinger, 1915-49 (flere genoptryk).
Literature
Alf. Nervø: Ti Aar bag Rattet, II, 1918, 33-46, 228-31, 238-41; Harald Rue: R.S.P. (Social Kunst, 5), 1931; Victor Kuhr (udg.): R.S.P., Malerier, Tegn., 1942; Vald. Willumsen: Fra Teatrets Verden, 1944, 128-67; Walter Schwartz: Maleren R.S.P., 1947; Fra Storm P.s Mapper, I, 1947 (selvbiogr.); M. Neiiendam: Skikkelser og skæbner, 1949, 43-52; Bogen om Storm P. skrevet af hans Venner, 1949; Frithiof Brandt (red.): R.S.P., 1-4, 1950-52 (mindeudg.); Arn. Hending: Den glemte Storm P., 1964; G. Albeck og Jens Kruuse: Storm P. som samfundskritiker, 1972; Poul Carit Andersen: Livet er en cirkus, 1972; samme: Livet er en gåde, 1973; Jørn Otto Hansen og Mikael Wivel: R.S.P., Gemälde und Zeichnungen, Kobberstiksaml. 1975 (kat., også da. udg.); R. Broby-Johansen: Sort på hvidt, 1975, 88-93; Troels Andersen i: Odds and ends, Kunstforen. Kbh., 1978, 49-56; Johs. Møllehave: Tusind fluer med eet smæk, 1982; Jens Bing i: Elendighedens univers, Gl. Holtegaard 1982, 231-39; samme: Storm P. 1985 (med bibliogr.); Lennart Gottlieb: Storm P. i Aarhus Kunstmus., 1985 (registrant); Ejgil Søholm: Storm P. før Ping, Bladvid og satire 1902-20, 1986; Jens Bing i: Da. Jagt- og Skovbrugsmus. 1942-92, 1992, 81-88; Line Jørgensen: Storm P., klovnen i klunkestuen, 1993. Tidsskrifter: Masken, V, nr. 32-42, 1915 (selvbiogr.); Bogvennen, 1926, 20-62; 1929, 149-176; Tilskueren, 1929, 249-53 (Vilh. Wanscher); Tegnerier I, 1937 (Sig. Schultz); II, 1938 (selvbiogr.); III, 1939 (selvbiogr.); Samleren, 1938 (interv.); 1942, 21- 25; Kunst og kultur, I, 1950, 23-38; Ord och bild, 6, 1951, 311-15; Wilhelm-Busch-Jahrb. 47, 1981, 86f; Antikvariske studier, 5, 1982, 231-39; Mobilia, 318, 1983, 41-50 (eng.); Jens Bing i: Bildende Kunst, 7, 1986, 302f; Nord. Tidskr., 6, 1992, 549-60; Ole Bøgh i: Den da. tilskuer, II, 1992, 170-223 (balletten Benzin).
Manuskr., fotos, breve samt S.' omfattende bogsaml. (Storm P.-Mus.); en tilnærmelsesvis komplet registrant af bøger og tidsskr. med og af S., samt scrapbøger (Aarhus Kunstmus.); breve (Det kgl. Bibl.).
|
