Bodil Weyde

Biography

Bodil Weyde arbejder med flere udtryk, lige fra maleri, grafik og billedvævning til forfattervirksomhed. Som ganske ung blev hun uddannet på kunsthåndværkerskolen i København, hvor især Franka Rasmussen fik stor betydning for hende. Det var også på dennes værksted, at W. fik lært at arbejde i store formater, i forbindelse med at Franka Rasmussen skulle deltage på den internationale tekstilbiennale i Lausanne. Siden har W. arbejdet i afbrudte forløb, nogle koncentreret omkring maleri og grafik, andre omkring det tekstile. Gennem de seneste år er det bopælen i Skagen, der har dannet ramme omkring arbejdet med en række store grove vævninger, som W. udfører i materialer fundet på stranden og i naturen.

Author: Lisbeth Tolstrup (L.T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.