|
Biography
|
Bodil Rosenberg begyndte sin udstillingsvirksomhed i miljøet omkring Kvindegalleriet i København i slutningen af 1970erne. Hendes malerier er ikke figurative, men indeholder næsten altid spor af noget figurligt, antydningen af en krop, et ansigt eller et landskab. Dobbelt fantasi afspejler arbejdsprocessen, hvor farvelag lægges på farvelag for at opnå et billede af den sansede natur. Farverne er lette, slørede nuancer, ofte på en mørkere baggrund, indvævet i hinanden med ekspressive strøg. I en række store collager til udstillingen Karg arbejdede R. med forskellige overfladestrukturer, f.eks. bølgepap, hvor grænserne mellem farvefelterne udviskes og ophæves. Værket omfatter også skulptur i et abstrakt, organisk formsprog, som det kan ses i Skulptur på Københavns Universitet.
|
Author: Stine Johansen (S.J.)
Abbreviations
Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.
|