Henriette Duckert

Biography

Henriette Duckerts keramiske arbejder bliver skabt ud fra en idé om poesien og humoren i det modsætningsfyldte og paradoksale. Hun kombinerer store klassiske linier og former med små, groteske, skulpturelle detaljer, ofte realistisk modellerede og bemalede menneskefigurer, der tilhører et eventyrligt univers af barnlighed og anekdotisk fortælling. D. er meget optaget af gammel fajance, hvilket eksempelvis kan ses i en række kuriøse taffelure og vægspejle. På grund af denne inspiration fra fajancehåndværket har hun fra begyndelsen især arbejdet i porcelæn og stentøj, der ofte ved begitningen får en porcelænsagtig karakter. Værkerne domineres af variationer over tætte, farverige mønstre, oftest i blåt. Desuden anvender D. latinske tekstlinier som dekoration. Disse fungerer både som rytmiske ornamenter og som moraler, der sammen med de små figurer tilføjer et fortællende indhold.

Author: Dorthe Rugaard Jørgensen (D.R.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.