Paul Gauguin

Biography

Paul Gauguin fik efter sit ægteskab i 1873 med Mette Gad hyppig kontakt med danskere i Paris, bl.a. en række kunstnere. Endnu var G. en børsmand, der malede i sin fritid, men da han ved udgangen af 1883 mistede sit arbejde, blev han ufrivilligt kastet ud i en tilværelse som fuldtidskunstner. I den situation blev økonomisk nød medvirkende til, at han november 1884 flyttede til Danmark i det håb at skabe sig en fremtid som agent for et firma, der solgte hestedækkener og presenninger. Forretningen lykkedes ikke, trods Gadfamiliens indflydelsesrige kontakter. En medvirkende årsag var ikke blot sprogvanskeligheder og kulturforskelle, men også G.s manglende lyst og evne til at tilpasse sig det borgerlige liv i København. Alligevel fik G. malet ganske meget i Danmark. Kun et par snebilleder og forårsbilleder har dog motiv fra byen, Frederiksberg Have og Østre Anlæg. Hovedparten er malet inden døre og tæller hans tidligst kendte selvportræt, et par portrætter af børnene, opstillinger og interiører fra lejligheden på Gl. Kongevej 105. Hans vel nok mest originale og nyskabende værk er det skrin, som han snittede i træ, bl.a. med forbillede i Oldnordisk Museums egekister fra bronzealderen. Af danske kunsthistorikere har G. kendt Karl Madsen og Pietro Krohn. I tidens danske kunst fandt han stort set kun "slaphed", og han udtalte sig nedladende om bl.a. P.S. Krøyer. Han synes kun at have haft sympati for og indflydelse på Th. Philipsen, som han forærede maleriet Rouenvejen, efter at det var refuseret fra Charlottenborgs Forårsudstilling. I 1892 erhvervede Philipsen Nøgenstudie fra 1880. G. fik i maj 1885 i Kunstforeningen sit livs første separatudstilling. Den var et led i en række forårsudstillinger, hver af blot en uges varighed. Måske skyldtes det sprogproblemer, at G. fik den opfattelse, at udstillingen blev lukket i utide på ordre fra Kunstakademiet. Og denne forestilling blev uden tvivl medvirkende til hans bitre afrejse fra Danmark i juni 1885. Foruden sin familie efterlod han sin samling af impressionistbilleder, der i en årrække kunne ses hos Mette G. og hos hendes svoger Edvard Brandes (flere findes i dag på Glyptoteket), og de blev også vist på Kunstforeningens impressionistudstilling i 1889. De blev anledningen til Karl Madsens to artikler om impressionismen i Politiken, men selv var G. ærgerlig over, at man kun havde vist "gamle sager". For en række unge, danske malere blev samlingens billeder det første møde med fransk kunst. Det gjaldt bl.a. Mogens Ballin og Ludvig Find. Foruden de tidlige værker og de keramiske arbejder fik danskerne også tidligt lejlighed til at stifte bekendtskab med malerierne fra Tahiti. Det skete, da G. og van Gogh i 1893, på bl.a. Johan Rohdes og Philipsens foranledning, blev rigt repræsenteret på Den frie Udstilling. Billederne vakte en vis opmærksomhed og blev anmeldt med interesse af Emil Hannover og Johannes Jørgensen. Det lykkedes også at sælge enkelte. G. lærte 1890, i Paris og Bretagne, J.F. Willumsen at kende og forærede ham sin træfigur La Luxure. Desuden fik Mogens Ballin og G.F. Clement kontakt til ham og hans elever, Les Nabis. Deres påvirkning fik betydning for den symbolistiske retning i 1890ernes danske maleri. G. genså Danmark, da han i marts 1891 var på kort besøg for at tage afsked med sin familie før afrejsen til Tahiti i april 1891. Ved samme lejlighed genså han bl.a. Philipsen.

Author: Anne-Birgitte Fonsmark (A.-B.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.