Anna Ancher

Weilbach information

Genealogy

Ancher, Anna Kirstine, 1859-1935, maler. *18.8.1859 i Skagen, ?15.4.1935 smst., begr. smst. Forældre: Købmand, hotelejer Erik Brøndum og Ane Hedvig Møller. ~18.8.1880 i Skagen med maleren Michael Peter Ancher, *9.6.1849 på Frigaard, Rutsker Sogn, Bornholm, ?19.9.1927 i Skagen, søn af gårdejer, senere købmand Hans Michael A. og Ellen Elisabeth (Elna) Munch.

Biography

Anna Ancher demonstrerede fra sin tidligste ungdom et stærkt og særegent kunstnerisk talent. Hun havde det for kvinderne i sin generation sjældne held at blive opfordret til at udvikle sin tegnelyst, ikke blot af sin familie, men også af sin ti år ældre kammerat og senere ægtefælle. Foruden elementær undervisning hos Vilh. Kyhn fik hun nogen vejledning af Michael Ancher og andre skagensmalere, men var ikke egentlig modtagelig for skoling. En række mørke småbilleder fra 1870erne med et par gamle skagboer viser allerede hendes særlige evne for den karakterfulde, gerne humoristiske menneskeskildring. Med bl.a. Chr. Krohgs, F. Thaulows og Karl Madsens sommerophold på Skagen 1879 blev de ny franskinspirerede ideer om realisme /naturalisme i maleriet lanceret herhjemme. Den ukunstlede gengivelse af virkeligheden lå godt for A., der straks ved sin debut 1880 udstillede det realistiske Lars Gaihede snitter en pind, som vakte positiv opmærksomhed. A. bidrog nu aktivt til det moderne gennnembrud på lige fod med de danske og skandinaviske kunstnere, der gæstede Skagen de følgende somre. I gensidig inspiration udforskede de farvens muligheder i naturens blændende sommerlys og skabte en ny kunst, frigjort fra et litterært eller filosofisk indhold. Endnu før de 25 år var A. færdigdannet som kunstner. Hendes talent for den umiddelbare naturgengivelse kom fuldt til udtryk i Pigen i køkkenet 1883, der samtidig vidner om de stærke indtryk af hollandsk 1600- tals-kunst, hun modtog på sin første udenlandsrejse til Wien 1882, især fra Vermeer van Delft og Pieter de Hooch. Vedvarende inspiration hentede hun i den direkte visuelle oplevelse, som f. eks. solen over en væg eller gennem træer, varmedisen i en kornmark, et barn i modlys på heden, og hun fandt hos fiskerbefolkningen og i Skagens natur maleriske emner nok til et helt liv. Som typisk eksponent for 1880ernes kunstopfattelse er der hos A. intet væsentligt skel mellem skitser og færdige arbejder, ligesom hun kun sjældent viste interesse for store figurrige motiver. A.s tegninger og især de talrige efterladte olieskitser, som først gradvis er blevet kendt efter hendes død, viser hvordan hun til stadighed kredsede om de samme motiver, klit- og hedelandskaber, med personer eller uden, planter og blomsterbuketter. Lige så ofte var det livet i de små fiskerhuse, der optog hende: mor og barn, en familie ved bordbønnen, de arbejdende, de gamle, døden. De menneskelige relationer refererede hun fordringsløst, men gjorde det med en indlevelse af usædvanlig styrke. Hendes intuitive arbejdsform kan f. eks. ses i varianterne af motivet med den blinde kone i sin lysfyldte stue fra 1880erne. En vinters ophold i Paris 1889 ændrede intet afgørende i hendes kunst. Dog kan en større sikkerhed iagttages i Solskin i den blå stue 1891. Samtidig tog hun nu fat på større arbejder, En begravelse (forberedt gennem flere varianter og som hendes første arbejde solgt til det nuværende Statens Museum for Kunst), Vaccination 1899 og Et missionsmøde 1903, hvortil hun undtagelsesvis udførte forarbejder traditionelt af de enkelte lyttende kvinder, foruden en pastel i fuld størrelse. En særlig stilling i hendes produktion indtager de talrige tegnede og malede portrætter af moderen, fra omkring 1890 til hendes død 1916, en hyldest til både personen og til alderdommen. A. var først og fremmest kolorist, til stadighed optaget af farvens mangfoldighed i Skagens skarpe lys, hvor hendes arbejder også opleves bedst. I olieskitser, der til tider er forenklet til de blotte farvenotater, kunne hun med en for sin tid forbavsende dristighed og styrke gengive f.eks. en violet vej mellem rosa huse, eller hedens grøn-grå farverigdom. Med pastelkridt opnåede hun endnu større intensitet og kunne give selv konturløse blyantstegninger lysfylde. Motiver som f. eks. den rygvendte unge kvinde ved vinduet i hjemmets nordstue og den syende kvinde set i profil på baggrund af en solbeskinnet væg, genoptog hun gang på gang med årtiers mellemrum, hvilket vanskeliggør dateringen af hendes arbejder. I det sidstnævnte nærmer hun sig abstraktionen, men uden nogensinde at blive nonfigurativ. Af sine samtidige kammerater, også sin ægtefælle, blev A. behandlet på lige fod og var højt respekteret for sine kunstneriske evner. Hun blev også hurtigt anerkendt og var måske derfor ikke særlig ambitiøs, omend flittig som udstiller. A. anses nu for en af de bedste i sin generation og har ofte repræsenteret dansk kunst i udlandet.

Education

Elev i Vilh. Kyhns Sk. i Kbh. 1875-78; desuden vejledn. af bl.a. Karl Madsen og Michael A.; Puvis de Chavannes Sk. i Paris foråret 1889.

Travels

Tyskland, Wien 1882; Holland, Belgien, Paris 1885; Paris (1888?-)89; Tyskland (Berlin), Holland 1891; Italien 1897; Tyskland (Berlin, Dresden) 1900; Italien 1924.

Occupations

Medl. af Kunstakad. Plenarforsaml. 1904.

Scholarships

Hielmstierne-Rosencrone 1889; Akad. 1891, 1900 (mindre), 1897 (store); Raben-Levetzau 1895; Tagea Brandt 1924. Sølvmed., Paris 1889; hædr. omtale Berlin 1891; Med., Paris 1900; Aarsmed. 1 1903, 2 (Eckersberg Med.) 1904; Ingenio et Arti 1913.

Exhibitions

Charl. Forår 1880-1927, 1929-35; KE 1912; Charl. Eft. 1930; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; En Saml. moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Kvindernes Udst., Industriforen., Kbh. 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Kvindel. Kunstneres Samf. 1920, 1930; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Fra Michael, Anna og Helga Anchers Saml., Skagens Rådhus 1983, Kunstforen., Kbh. 1983; 1880erne i nord. maleri, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1985-86; Da. sommer gennem 200 år, Sophienholm 1992. I udlandet: Nord. Konstutst., Göteborg 1881; Verdensudst., Paris 1889, Chicago 1893, Paris 1900; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Den da. Kunstudst., Kunstnernes Hus, Oslo 1931; da. udst. i Riga 1936; i Budapest 1936; i Bukarest 1936-37; i Beograd 1937; Sommerudst., Sth. 1941; Nord. stemninger, Nasjonalgal., Oslo m.fl. 1986-87; De drogo til Paris, Liljevalchs, Sth. 1988. Separatudstillinger: Charl. Eft. 1935 (mindeophængn.); Skagens Mus. 1963 (retrosp.); Kunstforen., Kbh. 1963 (retrosp.); Anna Ancher, Astrid Noack, Sophienholm 1976; Olieskitser af Michael, Helga, Anna Ancher, Anchers Hus, Saxilds Gaard, 1990, 1992.

Artworks

På hjemvejen fra kirke (1878, Skagens Mus.); Ane Per Normands (1879, smst.); Lars Gaihede snitter en pind (1880, smst.); Portræt af Stine Bollerhus (pastel 1880, smst.); En gammel kone, der læser (pastel 1882, Hirschsprung, gent. i olie og radering); Blind kone, Blå Ane (1882, Skagens Mus.); Per Bollerhus (pastel 1883, smst.); Pigen i køkkenet (1883-1886, Hirschsprung); To gamle, der plukker måger (udst. 1883, sølvmed. Paris 1889, smst.); En blind kone i sin stue (1883, smst.); Lektien gennemgås (1885, Stat. Mus. for Kunst); Kirsten Jenne med en blomst (pastel, 1885, Skagens Mus.); Solskin i den blindes stue (1885, Hirschsprung); Skagenskone uden for skrædder Uggerholts hus (ca. 1888, Skagens Mus.); Malerinden Kitty Kielland (1889, Anchers Hus); Kunstnerens mormor hvilende (pastel, ca. 1890, smst.); En begravelse (1891, Stat. Mus. for Kunst); Solskin i den blå stue (1891, Skagens Mus.); To gamle med deres kaniner (1892, Hirschsprung); Ane Hedvig Brøndum (ca. 1893, Anchers Hus); Efterår i Anchers have (pastel, 1890erne, smst.); Vaccination (1899); Altergang i Skagens kirke (1899); I høstens tid (1901, Storstrøms Kunstmus.); Michael Ancher malende på stranden (1901, Nat.mus., Sth.); Michael Ancher (1901, Charl.borg Udst.kom.); Vilhelm Kyhn, rygende pibe (1903, Stat. Mus. for Kunst); Et missionsmøde (1903, Eckersberg Med. 1904, Skagens Mus.); Frokost før jagten (1904, smst.); Julegæssene plukkes (1904, Stat. Mus. for Kunst); En syskole på Skagen (ca. 1905, Glyptoteket); Kunstnerens moder i den blå stue (1913, Skagens Mus.); Interiør med klematis fra kunstnerens atelier (1913, smst.); På kirkegården (1913; desuden olieskitser i Anchers Hus); Østerbyvej (ca. 1915, Skagens Mus.); Tulipaner i en vase (1919, smst.); Interiør med sollys og en rød dør (ca. 1920, smst.); tegn. og grafik i Kobberstiksaml.; og Skagens Mus.; studiesaml. i Anchers Hus (Helga Anchers Fond, Skagen).

Literature

Sig. Müller: Nyere da. Malerkunst, 1884; Knud Søeborg i: Ord och Bild 1904, 599-606; A.A. i: Mit Hjem, 1911, 1-3; Smaa Kunstbøger, nr. 7, 1912; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912f; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Karl Madsen i: Tilskueren 1934, I, 281-83; Alexander Fugl i: Samleren, 1935, 186f; Elise Konstantin-Hansen i: Højsk.bl. 7.6.1935; Karl Madsen i: Tilskueren 1936, I, 26-40; V. Thorlacius-Ussing smst. 1939, II, 84-90 og 249-57; samme i: Danmark, I, 1940-4l, 410f; Walther Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941; samme: Skagen i nord. kunst, 1951; Jan Zibrandtsen i: A.A., retrosp. udst., Skagens Mus. og Kunstforen., Kbh., 1963; Inge Mejer Antonsen i: Nat.mus. Arb.mark, 1966, 127-42; Knud Voss: Skagensmalere, 1975; Ole Wivel: Rejsen til Skagen, 1977; Breve fra A.A., 1984; Hanne Westergaard i: 1880-erne i nord. maleri, Stat. Mus. for Kunst 1986; Hellen Lassen i: Kvindel. kunstnere på Skagen, Gal. F15, Moss, Oslo 1987; Elisabeth Fabritius i: De drogo til Paris, Liljevalchs, Sth. 1988, 169- 76. Avisartikler: Pol. 10.11.1888 (E. Hannover); 9.3.1892 (samme); 17.8.1901 (L. Mylius-Erichsen); 18.8.1905 (samme); 5.3.1902 (N.V. Dorph); 17.8.1929 (kronik og interv. Karl Madsen); Fr.-havns Avis 13.8.1929 (interv.); Berl. Tid. 18.8.1934 (Vibeke Krøyer); Pol. 16.4.1935 (nekr., Walter Schwartz); Berl. Tid. 15.4.1935 (nekr., Kai Flor og Karl Madsen); Nat.tid. 16.4.1935 (nekr., Sig. Schultz). Auktioner: Charl.borg 1888; A. Bruun Rasmussen auk.nr. 178, 1965 (dødsbo), nr. 193, 1966 (dødsbo). Arkiv i Helga Anchers Fond; breve (Det kgl. Bibl.).

Author: Elisabeth Fabritius (E.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.