Stephan Sinding

Weilbach information

Genealogy

Sinding, Stephan Abel, 1846-1922, billedhugger. *4.8.1846 i Trondheim, ?23.1.1922 i Paris, begr. smst. (Père Lachaise Kgrd.). Da. indfødsret 22.3.1890. Forældre: Bjergm. Mathias Vilhelm S. og Cecilie Marie Mejdell. ~28.5.1885 på Fr.berg med skuespiller Anna Elga Augusta Betzonich, *18.3.1859 i Kbh., ?16.3.1936 i Paris, datter af lejetjener, senere marskandiser Carl Ludvig Julius B. og Oline Andrea Olsen.

Biography

Stephan Sinding var i 1880erne, trods sin norske oprindelse, blandt banebryderne for den naturalistiske, franskinspirerede skulptur i Danmark. Hans bekendtskab med nye franske billedhuggere som Paul Dubois, L.-E. Barrias og M.-J.-A. Mercié på Verdensudstillingen i Wien 1873 blev startskuddet til en skulpturel udvikling bort fra den klassiske tradition fra Thorvaldsen mod en dramatisk og stærkt følelsesladet kunst. Egentlig havde S. påbegyndt et jurastudium, da han besluttede sig for at blive billedhugger, næsten som et kald. Hans første betydelige arbejde var Slaven, som med en Michelangelos kraftfuldhed var udført som reaktion på den kolde modtagelse, hans kunst fik i Norge. Gennembrudsværket Barbarkvinde bærer sin dræbte søn bort fra slaget indeholder samme rå kraft og tragik og understreger S. og samtidens interesse for urmennesket og de såkaldt primitive folkeslag i et ønske om at fremhæve det nordiske/germanske som modsætning til tidligere tiders dyrkelse af Middelhavskulturerne. Interessen for det nordiske ses senere i den frapperende og meget livfulde Valkyrie. Barbargruppen blev købt af brygger Carl Jacobsen, der også interesserede sig for de samtidige franske billedhuggere og i S. mente at finde en nordisk parallel. Jacobsen blev S. store mæcen, han opkøbte en meget stor del af hans værker og var formentlig en af årsagerne til, at S. tog fast bopæl i København. S. ønskede at give sine skulpturer et fortællende og almentmenneskeligt indhold, hvilket netop appellerede til Jacobsens ønske om, at kunsten skulle virke opdragende og forædlende. I 1891 var S. i Paris, og gradvist kom flere af symbolismens temaer ind i hans kunst. I skulpturen Slægtens ældste skildres alderdommens ro og visdom i den gamle kvindes indadvendte og lukkede ansigtsudtryk, og materialevalget, eg og ahorn, understreger yderligere en respekt for menneskets oprindelse. Derfor bliver skulpturen tillige et udtryk for symbolisternes trang til at give kunsten et åndeligt indhold. I andre grupper udtrykte S. beundring for kvinden som den nærmeste på skabelsesmysteriet og naturen, f.eks. i den klart symbolistiske Moder Jord, der motivisk symboliserer livets begyndelse og afslutning og stilistisk viser en tydelig parallel til Rodin. Det er imidlertid påfaldende, at S. ikke deler symbolisternes kvindeforagt og deres opfattelse af hende som femme fatale. Tværtimod sættes kvinden helt bogstaveligt på piedestal i skulpturen Adoratio. Også i hans kærlighedsgrupper skildres et ligeværdigt forhold mellem kønnene. S. almene temaer som ung kærlighed og sorgen ved et dødsfald appellerede til et bredt publikum, men skabte også diskussion om lødigheden af hans kunst. Dertil kom, at han til fulde forstod iscenesættelsens kunst og altid skabte stor opmærksomhed omkring sine nyeste værker. Men i den gryende modernismes øjne var hans kunst for populær, for folkelig, og ved Carl Jacobsens død faldt hans stjerne så meget, at han i sine sidste årvalgte at bosætte sig i Frankrig.

Education

Student i Kristiania 1865; filosofikum, stud. jura i 3 år; Den kgl. Tegnesk. i Kristiania (Jul. Middelthun) ca. 1/2 år; elev hos Albert Wolff, Berlin 1871-73.

Travels

Kbh., Berlin, Wien 1871-73; Kristiania eft. 1873; Paris 1874; oph. dels i Kristiania, dels i udlandet de følgende år; Rom ca. 1880-83; bosat i Kbh. fra 1883; Paris 1891, fast bopæl fra slutn. af 1910 eller 1911.

Occupations

Scholarships

Grand Prix, Paris 1889; Guldmed. München 1890, Chicago 1893; titulær prof. 1897; Treschow 1907; livsvarigt medl. af Kunstakad. Plenarforsaml. fra 1913.

Exhibitions

Verdensudst., Paris 1878, 1889, Chicago 1893; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; Charl. Forår 1884-85, 1887, 1890, 1893-94; München 1890, 1913; Salonen, Paris 1891; Grosse Berliner Kunstausst. 1900; Raadhusudst., Kbh. 1901; Da. Lægeportrætter, Kbh. 1922; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942; Da. skulptur i 125 år, Glyptoteket 1996. Separatudstillinger: Reiner og Keller, Berlin 1902; London 1914; tilbagevendende atelierudst. ved præsentation af nyt værk.

Artworks

Vølund Smed (ca. 1872); Slaven, Fangen (Kristiania 1878, marmor Paris 1913, Glyptoteket); En barbarkvinde bærer sin dræbte søn bort fra slaget (1881-82, marmor 1883, Glyptoteket, marmor 1889, Nasjonalgal., Oslo, bronze 1902, Nordjyll. Kunstmus.); Fangen moder (1884, marmor, 1887, Glyptoteket, Grand Prix 1889, guldmed. München 1890, bronze 1885, Bergens Billedgal., 1888, Nasjonalgal., Oslo); Valhallafrisen (gips, 1887, Glyptoteket); Arkæologien, mindesmærke for J.J.A. Worsaae (bronzerelief med portrætmed. i bronze af Th. Stein, Nat.mus., Kbh., udk. i brændt ler, statuette, 1887, Glyptoteket); To mennesker (gips, 1889, Kunstmus. Trapholt, marmor, 1891, Glyptoteket, bronze, Nasjonalgal., Oslo); Kvindelig statue i nord. folkedragt (skitse, statuette, voks, 1890, Glyptoteket); 2 engle med alterstager (gips, 1891, smst., udf. til Jesusk., Valby, nu i bronzeafstøbn.); Ung kvinde med sin mands lig (1892, bronze, 1893-94, Stat. Mus. for Kunst); Frontongruppe med statuen Elektra til Store nord. Telegrafselsk. bygn., Kgs. Nytorv (ca. 1893, bronze, gips tidl. i Fyns Stiftsmus.); Slægtens ældste (egetræ og ahorn, 1898, Glyptoteket); Bjørnstjerne Bjørnson (statuette, zink, smst.); samme (statue, bronze, 1898, foran Nat.teatret, Oslo); Henrik Ibsen (statue, bronze, 1899, smst.); Moder jord (1900, marmor 1906, Glyptoteket); Nøkken (gips, 1901, del af monument for Ole Bull, smst.); Mindesmærke for Ole Bull (bronze, afsl. 1901, Bergen); Adoratio/tilbedelse (1903, marmor, 1909, Glyptoteket); Valkyrie (statuette, elfenben og bronze, 1904, smst., legemsstr. i bronze, 1910, Langelinje, Kbh.); Uffe hin Spages holmgang (frise, gips, 1904, Glyptoteket); Elskov (1906, marmor, 1909, 1912-14, smst.); Skabelsesfantasi (1912, marmor, 1914, smst.); Livsglæden (statuette, bronze, elfenben, 1913, smst.); Angelus (gips, 1913, smst.); Idyl (marmor, 1912-14, smst.); Natten (1914, marmor, 1919, smst.); Selvportræt (udkast, bronze, 1915, smst.); L'offrande (1918, gave fra nordmænd til Sorbonnes K., Paris 1920); Medusahoved (maske, brændt ler, Glyptoteket); udk. til monument for N.W. Gade (statuette, brændt ler, smst.); Kristendommens grundpiller (frise i Jesusk.); Dåbsengel (bronze, til døbefont i Frederiksk.); Klokkeslagerne (malmgruppe over Dipylonporten på Carlsberg); portrætbuster på Fr.borgmus.; Teatermus.; endv. flere dekorative arb.; repr. i museer i Kristiansand og Trondheim. Skriftlige arbejder: Livslede, novelle i Tilskueren 1884, 428-31; En billedhuggers liv, 1921 (selvbiogr., red. Franz v. Jessen).

Literature

Ill. Tid. 1.2.1885 (Jul. Lange); 8.12.1889; 18.2.1900; 13.9.1903; Hver 8. Dag, april-juni 1897, 45-50 (Gustav Hetsch); 9.12.1900, 152f (Knud Søeborg); 20.9.1903, 801-04 (C.C. Clausen); Francis Beckett i: Kunst 1900; Tilskueren, 1901, 248- 53 (Knud Søeborg); febr. 1901, 159-67 (Johan Rohde); Verdensspejlet 15, 16.11.1902, 227-32; L. Brieger-Wasservogel i: Westermanns Monatshft., 576, sept. 1904, 769-81; Det ny Aarh., okt. 1904-marts 1905, 268-73 (Thomas P. Krag); Chr. Krohg i: Samtiden, XX, 1909, 597-604; Maximilian Rapsilber: S.S., Berlin (ca. 1911); København 14.7.1911 (Herman Bang); 23.9.1912 (Adolf Langsted); 4.8.1921 (E. Schack-Steenberg); Gaz. des Beaux-Arts, vol. 64, Paris 1922, 237-48; Pol. 25.1.1922 (nekr.); Sig. Schultz: Da. i Paris, II, 1939; Bo Wennberg: French and Scand. Sculpture, Sth. 1978, 35, 65, 67, 110, 176-79; T. Holck Colding m.fl.: Albertina 1979, 79; Anne Marie Nielsen i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek 1994, 51-70; Tone Skedsmo (red.): Kat., Tradisjon og fornyelse, Nasjonalgal., Oslo 1994; E.J. Bencard og F. Friborg i: Kat. Da. skulptur o. 1900, Glyptoteket 1995; F. Friborg i: Da. skulptur i 125 år, 1996.

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.