J.C. Dahl

Biography

Værker med tilknytning til Danmark: Fra Danmarksopholdet 1811-18: Udsigt fra Tuteins hus (2 pendanter, 1813, Fr.borgmus.); Frederiksborg Slot (1814, Nasjonalgal., Oslo); Fra Dyrehaven ved Engelholm (1814, smst.); Bøgetræ ved Engelholm (1814, Stat. Mus. for Kunst); Dansk landskab (1815, Nat.mus., Sth.); Nordisk landskab med dødt træ (1815, Bergen Billedgal.); Stege i måneskin (1815, smst.) Dronningestolen på Møn (1815, smst.); Nordisk landskab med flod (1816, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt ved Engelholm (1816, smst.); Københavns havn i månelys (1817, Neue Pinakothek, München); Udsigt over Øresund nær Kalkbrænderiet (1818, Nasjonalgal., Oslo); Broen over Tryggevælde Å (Stat. Mus. for Kunst); Udsigt ved Præstø (Nasjonalgal,. Oslo). Senere danske motiver: Vinterlandskab ved Vordingborg (1829, Stat. Mus. for Kunst); Indsejlingen til Københavns Havn (1830, Thorvaldsens Mus.); Stege Mølles brand (1856, Nasjonalgal., Oslo). Erhvervet af danske: Landskab fra Quisisana med det kongelige selskab (1820, Mus. di Capodimonte, Napoli, bestilt af prins Chr. Fr., skænket kong Ferdinando af Begge Sicilier); en række italienske landskaber (Thorvaldsens Mus.); Norsk fjeldlandskab (malet i Rom 1821, smst.); Norsk fjeldlandskab med fos (som forannævnte); største antal malerier og tegn. på Nasjonalgal., Oslo; desuden repr. på mus. i Bergen, Trondheim, Dresden, Hamburg, München, Essen og Kassel. Tegninger: Store saml. i Oslo og Bergen. Litograferede illustrationer til: Denkmale einer sehr ausgebildeten Holzbaukunst aus den frühsten Jahrhunderten in den innern Landschaften Norwegens, Dresden 1837. J.C. Dahls ungdomsarbejder, udført i Bergen, tyder ikke på, at han i sin tid skulle blive sit lands største landskabsmaler. Det var i København, han fandt sit formsprog, påvirket på den ene side af hollandsk malerkunst fra 1600-tallet, som han studerede i samlingerne, på den anden af Jens Juels og C.W. Eckersbergs kunst. Hans lærer C.A. Lorentzen havde malet norske landskaber, men allerede tidligt lagde D. mere vægt på naturstudiet. I Danmark malede han både komponerede landskaber i nordisk karakter og skildringer fra Københavns omegn og Sjælland. På denne måde deltog han i fremkomsten af det rene, danske landskabsmaleri og påvirkede udviklingen langt senere, idet han fortsatte med at udstille på Charlottenborg og således kunne inspirere yngre danske malere som Christen Købke og J.Th. Lundbye. Da D. slog sig ned i Dresden, i særdeleshed efter tilbagekomsten fra Italien i 1821, kom han til at tilhøre denne bys malertradition, der spillede en stor rolle inden for netop landskabsmaleriet. Dagen efter sin bryllupsdag rejste D. på opfordring af prins Christian Frederik til Italien, hvor sydens varmere kolorit og lys blev en stor oplevelse for ham. Han malede en række studier, især fra Napoli-bugten, som han senere omsatte til større billeder, f. eks. malede han Vesuv i udbrud syv gange, bl.a. til prins Christian Frederik. Prinsen boede i lystslottet Quisisana oven for Castellamare og gav D. husly, inden maleren slog sig ned i Napoli for at gøre naturstudier i omegnen. Her færdedes han undertiden sammen med den tyske maler Frantz Ludwig Catel. De påvirkede hinanden, og D. malede et par kopier efter Catels raderinger. Under det påfølgende ophold i Rom knyttede D. sig til Thorvaldsen, der begejstredes for hans kunst og erhvervede både italienske og norske landskaber til sin samling, samt udførte en buste af nordmanden. D. vendte tilbage til Dresden for resten af livet og flyttede i 1823 ind i samme hus som Caspar David Friedrich. En kunstnerisk udveksling fandt sted, ophøjet romantiske emner som hos Friedrich dukker af og til op i den norske malers kunst, men naturstudiet vedblev at være grundlaget for D.s kunst. Motiverne fandt han i Dresdens omegn og under flere rejser til Norge, endvidere gentog han tidligere billeder fra Danmark og Italien. Den norske natur opfattedes af samtiden som et sublimt urlandskab, og D.s skildringer herfra vandt genklang hos mange af samtidens kunstinteresserede. Det lykkedes D. i stor udstrækning at bevare studiernes friskhed i lys og kolorit i de store atelierbilleder, som selv om de blev malet i Dresden, formidler en indlevet oplevelse af den norske bjergnatur. Hans kunstneriske udtryk havde paralleller i Norges stærke selvstændighedsfølelse, og han blev sit lands nationale kunstner, selv om han ikke boede der. På denne måde kom han til at tilhøre to landes kunsthistorie, Norges og Tysklands, ja tre, når man regner årene i København med til dansk kunsthistorie.

Author: Bjarne Jørnæs (B.Jø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.