|
Christian Krohg fik en afgørende rolle i det moderne gennembrud i dansk maleri i 1880erne. Modsat mange af sine landsmænd tog han ikke hertil som led i sin uddannelse, men rejste direkte til Tyskland, hvor han først tilegnede sig Gussows dagklare, direkte personkarakteristik. Gennem Berlinopholdet, hvor han boede sammen med Max Klinger og desuden lærte Georg Brandes godt at kende, ændredes hans livholdning og kunst i radikal retning. Han tilegnede sig naturalismens og realismens idégrundlag og fik kendskab til den franskorienterede Max Liebermanns kunst og til Adolph Menzels virkelighedsskildringer. I 1879 besøgte han for første gang Skagen i selskab med Frits Thaulow. Samværet med bl.a. Holger Drachmann, Karl Madsen, Anna Brøndum (Ancher) og Michael Ancher blev af skelsættende betydning for udviklingen i skandinavisk malerkunst, og K. opsøgte stedet også de følgende somre, hvor andre kammerater kom til. Med baggrund i tidens nyeste strømninger, der gik i retning af en sandere gengivelse af virkeligheden, og som til dels blev formidlet af Thaulow, som havde opholdt sig i Frankrig, skildrede K. stedets befolkning med utvetydig realisme. Hans første malerier af fiskerfamiliernes liv og stuer er uden forskønnende elementer, sære i valget af synsvinkler og mådeholdne i farven med forkærlighed for gråt, hvidt og enkelte lokalfarver. Som en af de første malere af moderne observans, der gæstede Skagen, synes K. at have inspireret sine jævnaldrende og samtidig selv at have modtaget impulser. Her malede han nogle af sine betydeligste værker. Han var den første Skagensmaler, der valgte billedafskæringer, inspireret af fotografiet, som det ses allerede i Babord litt fra 1879. Efter rejsen til Frankrig 1881-82, hvor K. lærte impressionismen at kende, blev hans Skagensbilleder udført i en løsere teknik, med et stadig dristigere farvevalg, rosa og stærk blå, der fandtes på stedet, ligesom han fik større interesse for lysvirkninger. Midt i 1880erne udfordrede K. og Kristianiabohemen det norske borgerskab. Hans roman, Albertine, om prostitutionen, og malerierne med samme emne, vidner om hans stærke sociale engagement og var et led i den radikale kulturkamp, et fælles nordisk samfundsanliggende. K.s tid som Skagensmaler varede 10 år til 1889, men dermed var hans tilknytning til Danmark ikke forbi. Sideløbende med en nyudvikling i sit maleri engagerede han sig i kunstkritik og journalistik og gjorde sig stærkt gældende ikke blot i nordisk men direkte i dansk kulturliv. I flere perioder, mens han og hustruen Oda endnu boede sammen, levede K. i et frivilligt eksil i København.
|
