Genealogy
Eckersberg, Christoffer Wilhelm, 1783-1853, maler. *2.1.1783 i Blåkrog, Varnæs sogn ved Åbenrå, ?22.7.1853 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Snedker, maleren Henrik Vilhelm E. og Ingeborg Asmusdatter Nissen. ~1° 1.7.1810 i Kbh. med Christine Rebekka Hyssing (Hissing), *30.9.1783 smst., ?tidligst 1852, datter af tømrersv. Conrad Frederik Vilhelm H. og Louise Frederikke Falck. Ægteskabet opl. 1816. ~2° 8.2.1817 i Kbh. med Julie Elisabeth Cathrine Juel, *23.11.1791 smst., ?19.4.1827 smst., datter af maleren Jens J. og Rosine Dørschel. ~3° 7.5.1828 i Kbh. med Susanne Henriette Emilie Juel, *27.8.1793 smst., ?30.12.1840 smst., søster til 2. hustru.
Biography
C.W. Eckersberg boede fra han var syv år gammel i Blans ved Als fjord og viste tidligt kunstneriske evner. Da han i 1803 var blevet malersvend, støttede en gruppe borgere fra Flensborg en rejse til København, så han kunne blive elev på Kunstakademiet. Blandt hans lærere var N. Abildgaard, som ikke syntes om, at den unge maler tjente til livets ophold ved moralsk-satiriske tegninger og malerier, der blev spredt gennem grafiske gengivelser. Fra E.s ungdom kendes også aktuelle motiver, en række landskaber, bl.a. fra Møn, og nogle få portrætter. Først efter Abildgaards død modtog E. den store guldmedalje og dermed lovning på et rejsestipendium, som dog først blev ledigt i 1812. Inden da var han i 1810, støttet af private velgørere, taget på sin store udenlandsrejse, på strækningen til Paris i selskab med forfatteren, kammerjunker T.C. Bruun de Neergaard. Rejsen gik over Harzen, ned ad Rhinen til Strasbourg og herfra til Paris, og undervejs udførte E. flere tegninger. Hans første tid i Paris prægedes af mismod, som J.P. Møllers ankomst i november synes at have gjort en ende på. De to venner delte logi og gjorde sammen studier i byen og dens omegn. Begge malede landskaber og bybilleder, hvoraf nogle af E.s er så friske, at de virker som malet på stedet. Den franske landskabsmaler P.-H. Valenciennes' indflydelse gør sig måske gældende, men i så fald mere teoretisk end praktisk, for i malemåden er der stor forskel mellem franskmandens studier og E.s detaljerede naturgengivelse. E. opsøgte, introduceret af Bruun de Neergaard, i september 1811 J.-L. Davids atelier for at få undervisning af denne tidens berømteste franske maler. E. vakte Davids interesse og blev opfordret til at deltage i konkurrencen om Prix de Rome, men han undslog sig, da han brugte megen tid på at kopiere efter de gamle mestre i Louvre, billeder der kunne sælges i Kbh. Det var en sådan kopi samt altertavlen til Horne Kirke, der skaffede ham forlængelse af stipendiet og hermed mulighed for at udvide studierejsen med et ophold i Italien. To dage efter ankomsten til Rom i 1813 flyttede E. ind i Casa Buti, hvor Thorvaldsen og flere andre kunstnere boede, deriblandt arkitekterne Peder Malling og G.F. Hetsch og de tyske brødre Wilhelm og Rudolf Schadow. Romeropholdet medførte E.s kunstneriske gennembrud. Han malede historiske kompositioner, portrætter som Thorvaldsens og rækken af romerske motiver, som skulle få langtrækkende virkninger i dansk malerkunst. Det var i Rom, at E. intensiverede sit studie af naturen, og det vides med sikkerhed, at han her malede over for motivet på stedet. Mødet med Thorvaldsens kunst påvirkede visse af E.s historiemalerier, så de holdt sig inden for den klassiske tradition, mens den samtidige tyske kunst som Nazarenernes religiøse emner snarere vækkede hans kritiske sans over for det følelsesladede udtryk. E. synes både at have nydt og profiteret af opholdet i Rom. I maj 1816 måtte han dog vende hjem, og 2. august var han tilbage i Kbh. Det gjaldt nu om at blive knyttet til Kunstakademiet. I september s.å. blev han agreeret og fik som emne for sit medlemsstykke opgivet Balders død. Til trods for, at et nordisk mytologisk motiv må have ligget ham fjernt efter rejsens inspiration fra den klassiske og nyklassicistiske kunst, færdiggjorde han maleriet og blev medlem i oktober 1817. Året efter, i april, blev han udnævnt til professor på samme tid som J.L. Lund og flyttede ind på Charlottenborg, hvor han boede og virkede i 35 år. De første år efter hjemkomsten prægedes af portrætbestillinger, hvori Davids indflydelse endnu spores; efterhånden kom historiebilleder, landskaber, arkitekturstykker, mariner og genrebilleder til. Netop marinemaleriet er et vigtigt aspekt af E.s kunst, enten i form af nøjagtigt gengivne skibe på havet, eller som fremstillinger af historiske begivenheder som f.eks. Thorvaldsens hjemkomst i 1838. Karakteristisk for E.s kunst er hans store evne til at fange det sete på lærredet eller papiret. Han studerede indgående sit motiv, men virkningen blev alligevel en frisk og umiddelbar naturgengivelse. Det var dette intense naturstudium, han videregav til sine elever, og som var medvirkende til opkomsten af den såkaldte guldalder i dansk maleri, også kaldet Københavnerskolen. E. anvendte hjælpemidler til sine naturstudier, brugte f.eks. sekstant til sine mariner og måske et camera obscura til sine landskaber, og gjorde gennem mange år daglige optegnelser om vejret. Hans næsten videnskabelige holdning til kunsten satte også sit præg på hans bogudgivelser om perspektiv. Selv om E. fik offentlige bestillinger som det officielle portræt af Frederik VI, historiebilleder til Christiansborg og mange altertavler, havde han ikke noget stort publikum og fik lavere summer for sine staffelibilleder end elever som Vilh. Marstrand og Jørgen Sonne. Det var i årene op mod 1900, han blev "genopdaget", bl. a. af Emil Hannover, da hans studier syntes at have visse lighedspunkter med friluftsmaleriet. I det følgende århundrede er interessen for ham vokset støt, også i udlandet. Tilnavnet "den danske malerkunsts fader" siger noget om hans placering i dansk malerkunst.
Education
Efter konfirmationen i malerlære hos Jes Jessen i Åbenrå og fra sit syttende år hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg; svend maj 1803; til Kbh. i juni for at gå på Kunstakad., jan. 1804 til 2. frihåndssk., til modelsk. juli s.å., lille sølvmed. jan. 1805, store sølvmed. marts s.å., lille guldmed. okt. s.å., store guldmed. sept. 1809; elev hos J.-L. David i Paris 9.9.1811-20.10.1812.
Travels
Forlod Kbh. 3.7.1810; gennem Harzen og Rhinegnene til Paris med ankomst 9.10.1810; oph. her til 5.6.1813; ankomst til Rom 3.7.1813; oph. her til 13.5.1816; tilbage i Kbh. 2.8.1816; med dampskib til Kullen 1829; Sundeved 22.5.- 6.6.1830; med dampskib til Frederiksvern, Norge 18.-24.5.1832; med dampskib til Christiansø og gennem Lillebælt og Storebælt 7.-22.7.1833; Kiel 14.-17.6.1838; med korvetten Galathea til Dover (en halv dag i London ) og Hamburg 9.5.-5.6.1839; som Thorvaldsens ledsager med dampskib til Warnemünde 23.- 27.5.1841.
Occupations
Udnævnt til prof. ved Kunstakad. Kbh. 18.4.1818, direktør 1827-29.
Scholarships
Kunstakad. rejsestip. 1812-16; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 10.9.1816, medl. 27.10.1817.
Exhibitions
Charl. Forår 1807, 1810, 1813-14, 1817-18, 1821-39, 1841-42, 1844-45, 1847-51; Univ., Kbh. 1843; Nord. Kunstudst. 1872; verdensudst., Paris 1889; Raadhusudst., Kbh. 1901; L'Art Danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Dansk guldålder, Nat.mus., Sth. 1964; Le Danemark, Louvre 1965; Pittori Danesi a Roma nell'Ottocento, Pal. Braschi, Rom 1977 og Stat. Mus. for Kunst 1977-78; Mellem guder og helte, Stat. Mus. for Kunst 1990. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1871, 1895; C.W. Eckersberg og hans elever, Stat. Mus. for Kunst 1983; Aarhus Kunstmus. 1983; Eckersberg i Rom, Thorvaldsens Mus. 1983.
Artworks
Portræt af købmand A.P. Andersen (1800-03, Städt. Mus., Flensborg); Selvportræt (1803 el. 1811, Stat. Mus. for Kunst); 7 prospekter fra Sanderumgårds Have (1806): Løvhytte i Sanderumgårds Have (1807, Hirschsprungs Saml.); Ildebrand om natten (ca. 1807, Stat. Mus. for Kunst); 9 Partier fra Møn (1809, Kobberstiksaml.); Loke og Sigyn (1810, Stat. Mus. for Kunst); Udflyttergård i Speilsby på Møn (1810, Kunsthalle, Kiel); Udsigt nord for Kronborg (1810, Hirschsprung); Tegnekunstens opfindelse (1811, Fyns Kunstmus.); Kristus lader de små børn komme til sig (1812, Horne K.); Tre spartanske drenge (1812, Hirschsprung); Odysseus hjemkomst (smst.); Udsigt fra Quai Voltaire i Paris (1812, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt fra Meudon Slot nær Paris (1813, smst.); Sovende kvinde i antik dragt (1813, Thorvaldsens Mus.); Alkyones afskedshilsen (1813, Stat. Mus. for Kunst); Porta Angelica og en del af Vatikanet (1813, smst.); Portræt af Thorvaldsen (1814, Kunstakad., replik 1838 Glyptoteket); Kvinderne ved Kristi grav (1814, Sem K., Vestfold, Norge); Odysseus hævn på frierne (1814, Hirschsprung); Parti i Villa Borghese (1814, Stat. Mus. for Kunst); Parti af Via Sacra (1814, Glyptoteket); Romersk tigger (1815, Thorvaldsens Mus.); S. Agnese fuori le Mura (1815, Stat. Mus. for Kunst); Parti af kirken S. Lorenzo fuori le Mura (1815, Hirschsprung); Modellen Maddalena, tidl. kaldet Anna Maria Magnani (1815, smst.); Udsigt til en gård i Rom (1813-16, Ribe Kunstmus.); Høstpige i antik dragt, fragment af Vertumnus og Pomona (1813-16, Thorvaldsens Mus.); Sokrates (1813-16, smst.); Alkibiades (1813-16, smst.); Hektors afsked (1813-16, smst.); Peterspladsen i solskin (1813-16, Davids Saml., Ordrupgaard og Thorvaldsens Mus.); Moses lader Det røde Hav træde tilbage og Faraos hær oversvømmes (1813-16, Stat. Mus. for Kunst); Marmortrappen til S. Maria in Aracoeli (1813-16, smst.); Parti i Villa Albanis have (1813-16, smst.); Parti ved Fontana Acetosa (1813-16, smst.); Udsigt gennem tre af de norvestlige buer i Colosseums tredje stokværk (1813-16, smst.); Portræt af Julie Eckersberg (1817, smst.); Dobbeltportræt af greve Preben Bille-Brahe og hustru (1817, Glyptoteket); Parti af Marmorkirkens ruin (1817, Hirschsprung); Købmand Schmidt (1818, smst.); Madam Schmidt (1818, smst.); Det Nathansonske familiebillede (1818, Stat. Mus. for Kunst); M.L Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna (1820, smst.); Kammerjunker F.C.W. von Benzon (1820, smst.); dennes senere hustru Emilie Henriette Massmann (1820, smst.); Frederik VIs familiestykke (1820-21, Rosenborgsaml.); Rigsstænderne tilbyder hertug Adolf af Slesvig Danmarks krone (1821, Chr.borg); Kystparti ved Strandmøllen (1822, Vestsjæll. Kunstmus.); Christian Is hyldning på Viborg landsting (1823, Chr.borg); Trægruppe i Dyrehaven (1825, Ordrupgaard); Sommerdag i Charlottenlund Skov (1825, Aarhus Kunstmus.); Russisk flåde til ankers på Helsingør Red (1826, Stat. Mus. for Kunst); De tre stænder aflægger ed til Frederik III (1825-28 Chr.borg); Frederik III lader kongeloven udarbejde (1828, smst.); Fornuften (1829, Stat. Mus. for Kunst); Troen på evangeliet (1830, smst.); Teglværket Renbjærg ved Flensborg Fjord (1830, smst.); Prospekt af Børsen, Slottet m.m. (1832, Sønderjyll. Kunstmus.); Bjergprædikenen (1834, Nyborg K.); Frederik IV mønstrer Landmilitsen (1836, Chr.borg); Christian VI tager dokken i øjesyn (1837-39, smst.); En hentydning til Stavnsbåndets opløsning (1837-39, smst.); Kvinde foran et spejl (1837, Hirschsprung); Thorvaldsens ankomst til Kbh. (1839, Thorvaldsens Mus.); Nadveren (1840, Fr.berg K.); Matros tager afsked med sin pige (1840, Ribe Kunstmus.); Christian VIII med følge på Ægir en manøvre (1844, Stat. Mus. for Kunst); tegn. og grafik i Kobberstiksaml. Skriftlige arbejder: Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for unge Malere, 1833; Linearperspektiven, anvendt paa Malerkunsten, 1841 (med egne raderinger); (udg. af Peter Beck). Fra E.s Barndom, Efterladte Fragmenter af en Selvbiografi i: Aabenraa Statssk. Aarsskr. 1946, 1-14; (udg. Henrik Bramsen) C.W.E. i Paris, Dagbog og Breve 1810-13, 1947; dagbog og brevkoncepter fra Rom i: Medd. fra Thorvaldsens Mus. 1973.
Literature
Peder Hjort: Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænkemaades og Dannelses Historie, 1854, 89-101, 137-41; Ph. Weilbach: Maleren E.s Levned og Værker, 1872; Jul. Lange i: Nutidskunst, 1873, 44-83; E. Hannover: C.W.E., 1898 (med værkfortegn.); Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader, 1917; M. Galschiøt i: Kunstmus. Aarsskrift 1918, 13-63; P. Grove smst., 1919, 41-54; P. Hertz i: Sønderjyll., II, 1919, 256-82; Karl Madsen: Ti Tegninger af C.W.E., 1919; P. Johansen: C.W.E., 1925; Leo Swane i: Kunstmus. Aarsskr. 1933-34, 72-74; Carl V. Petersen, smst. 114-22; Fr. Weilbach: C.F. Hansens Chr.borg, 1935, 150-57; Henrik Bramsen: Landskabsmaleri i Danm., 1935; samme: Da. Kunst, 1942, 142-159; Erik Zahle: C.W.E., 1945; Lilli Martius: Die schlesw.-holst. Malerei im 19. Jahrh., Neumünster 1956; Jørn Rubow i: Danm. Malerkunst, 1956, 125-33; Henrik Bramsen: Om C.W.E. og hans mariner, 1972; Jette Kjærboe i: Kunstmus. Årskskr. 1975, 119-64; Niels Winkel: Naturstudiet i C.W. Eckersbergs marinemaleri, 1976; J. Slettebo i: Nordslesv. Museer, 8, 1981; H.E. Nørregård-Nielsen i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek 1982, 15-31; C.W.E. og hans elever, Stat. Mus. for Kunst 1983; Tegninger af C.W.E., Den kgl. Kobberstiksaml., 1983; C.W.E., Aarhus Kunstmus., 1983; E. i Rom, Thorvaldsens Mus. 1983; H.E. Nørregård-Nielsen: Da. kunst, 1983, 150-160; Harald Olsen: Roma com' era, Rom 1985; Hanne Poulsen: Da. skibsportrætmalere, 1985; Marianne Saabye i: Medd. fra Thorvaldsens Mus. 1989, 213-23; Erik Fischer smst., 224-36; Kasper Monrad: Hverdagsbilleder, 1989; samme: Mellem guder og helte, Stat. Mus. for Kunst 1990; samme i: Kunstmus. Årsskr. 1990, 82-101; Lone Bøgh i: De lyse sale, festskr. til Bente Skovgaard 1990; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; Henrik Bramsen: Kunst i enevældens sidste hundrede år, 1990; Hannemarie Ragn Jensen i: Kbh. Univ. Almanak 1994, 143-57.
|
