J.V. Gertner

Biography

J.V. Gertner viste tidligt sit malertalent. Allerede 1833, 15 år gammel, malede han et drengeportræt, der afslører en forbavsende færdighed. Samtidig er det et eksempel på den indtrængende og skarpe iagttagelsesevne, der skulle blive G.s særkende som portrætmaler. Da han trådte frem i årene 1838-45, var det dog ikke kun med portrætter. Han malede også italienske genrescener, arkitekturprospekter, religiøse motiver og historiske scener. I forbindelse med Christian VIIIs tronbestigelse i 1840 planlagdes en publikation med illustrationer efter en serie værker af G. Publikationen blev imidlertid opgivet, og tilbage blev 2 små malerier, som G. først fuldførte 12 år senere. Mens G. kun fik begrænset succes som figurmaler, udfoldede han sig helt anderledes overbevisende i portrætterne. Ved udstillingen på Charlottenborg i 1845 blev han genstand for en sand hyldest i pressen. Men hyldesten afløstes af en skarp polemik med N.L. Høyen som hovedperson. Polemikkens kerne var spørgsmålet om G.s internationalt orienterede portrætstil over for Wilh. Marstrands og Jørgen Roeds mere traditionelle, men måske mere oprigtige skildringer. Baggrunden for G.s tilslutning til den moderne salonstil er endnu udokumenteret, men ligheden med specielt Paul Delaroche er påfaldende. Høyens afvisning hindrede ikke G. i at gøre en udmærket karriere. Han anskaffede sig således hus i Stormgade 6, opført 1850-51. G. blev "hofmaler" for den gamle Thorvaldsen, og en række fremtrædende kulturpersonligheder benyttede sig af hans evne til at ramme en ligefrem fotografisk lighed. Blandt disse var C.W. Eckersberg, hvis elever stod G. fjernt. Alligevel synes forholdet mellem den gamle mester og den unge stjerne at have været godt i årene efter, at G. havde forladt Kunstakademiet. Til Eckersbergs 60-års dag i 1843 udførte G. et portrætlitografi, og i 1850 blev G. medlem af kunstakademiet med en forbavsende realistisk malet skildring af den aldrende maler. En fotografisk objektivitet, der fremstår som en næsten skånselsløs karakteristik, ses også i portrætterne af Christian VIII og Oehlenschläger. G. malede samtidig med fotografiets opfindelse, og på et tidspunkt, må han selv have set forbindelsen. Det sene portræt af M. Rosing Wiehe vides at være malet på grundlag af et fotografi, og det er faktisk umuligt ud fra en sort-hvid reproduktion at afgøre, om det er et maleri eller et fotografi. En sammenligning med de store mestre i realistisk portrætgengivelse, f.eks. J.-L. David og J.A.D. Ingres, viser dog begrænsningerne i G.s håndelag. Trods figurernes plasticitet og håndgribelighed mangler de dybde, og i fremstillingen af arme og hænder, kan der komme et element af noget påklistret og usikkert. Alligevel forekommer det, at G. bør tildeles en langt mere fremtrædende placering i dansk portrætmaleri, end det hidtil er sket.

Author: Erik Mortensen (E.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.