Jes Jessen

Biography

Jes Jessen står i kunsthistorien som en overgangsfigur mellem håndværker og kunstner, som en maler, der havde evner og fik mulighed for at yde en omfattende kunstnerisk indsats ud over en fremragende staffering, omfattende marmorering og blomstermaleri. Efter forlæg udførte han skilderier af aktuelle historiske og moralistiske motiver og havneprojekter. Til kirkerne altermalerier og billedserier til nybyggede pulpiturer. Selvstændige arbejder er hans prospekter af Åbenrå og Randers, samt henved 60 kendte portrætter af borgere fortrinsvis i de to byer. Mange af portrætterne er traditionelt malede med personen under draperi, men personligt opfattede og med rig brug af attributter, der kendetegner den portrætteredes profession eller interesse. Også den nye genre, skibsportrættet, tog J. op som den første professionelle i provinsen. I årene 1797-1800 var C.W. Eckersberg i lære hos ham. Eckersberg besøgte senere J.s familie, og J.s portræt af sin hustru kendes kun gennem den kopi, Eckersberg malede i 1829.

Author: Hanne Poulsen (Ha.P.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.