Samuel Joensen-Mikines

Biography

Samuel Joensen-Mikines' temamæssige grundlag var fødeøen, den lille brændingsomkransede klippeø Mykines, med dens mennesker, som livet bød særdeles hårde vilkår. Til trods for, at han boede udenlands i lange perioder af sit liv, var det især hjemøen, den vældige natur, bygden, og dernæst landet i sin helhed, der udgjorde J.-M.s billedverden. Fra 1933 blev døden et grundlæggende tema. Han oplevede den stærkt, idet 3 søskende og faderen, som han var stærkt knyttet til, døde af tuberkulose, og en stor del af den lille bygds unge mænd døde under et skibsforlis i 1934. I 1930rne udtrykte J.-M. lidelsen og smerten i en mørkstemt skala af grønne, grå, sorte, brune, dybe blå og violette farver. Karakteristisk er den monumentale, enkle komposition og det asketiske billedudtryk. J.-M. malede de bedende omkring sygesengen, de sørgende omkring kisten, begravelsesfølget. Årene 1933-34 malede han en række af sine karakterfulde portrætter. Knugende naturfølelse og pietetsfuld religiøsitet er den alvorlige grundtone i denne periode. I 1942 malede han sine første grindedrabsbilleder. I grindedrabet kæmper livet og døden, her er drama, farve og lidenskab, store rytmer og bevægelser. Med dette tema, der blev hans mest centrale, forløstes et lidenskabeligt temperament. Han kunne "sejre over dødsmørket", som han selv udtrykte det, og efterhånden male sig imod lyset og farverne. Religiøse emner, som Kristus på Genesareth Sø, dyrkedes også i disse år i København, hvor han på grund af krigen var afskåret fra sin færøske motivverden. Han kæmpede ligeledes med at male figurgrupper i naturscenerier. Han ville, som Edvard Munch, forene menneske og natur i en vældig, gådefuld, sammenhængende rytme. Efter verdenskrigen ændredes J.-M.s kunst radikalt. Han malede nu bygder og landskaber og koncentrerede sig om det malerisk formelle, den klare form og farvernes komplementaritet, på bekostning af det episke indhold. Han blev en koloristisk landskabsmaler. Fra midten af 1950erne opsøgte J.-M. dog igen sine gamle motivkredse, og i en syntese af ungdommens elegiske temaer og manddomsårenes udvidede farvesyn udførte han i årene 1955-60 en række af sine glødende hovedværker. I årene 1961-69 opsøgte J.-M. for første gang andre motivkredse end de færøske. Han malede da motiver fra Bornholm, bl.a. emner som Skt. Hansbål og silderøgeri, og havbilleder fra Bovbjerg. Sygdom hæmmede maleriet de sidste 20 år, men i første halvdel af 1960erne malede han enkelte kraftfulde grindedrabsbilleder, og i 1967 en monumental skitse af Kristus på Genesareth Sø, fin i koloritten, der er altertavle i domkirken i Kirkjubøur på Færøerne. Denne romantiske maler, der var inspireret af såvel Munch som Delacroix, er blevet kaldt den færøske malerkunsts fader.

Author: Bárður Jákupsson (Bá.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.