Stig Weye Hansen

Biography

Stig Weye var først jazzmusiker, men hans arbejde med at rive farver på Henning Larsens farvefabrik bragte ham ind på kunstnerbanen. I begyndelsen var han inspireret af Cobramalerne, siden har han opbygget sin egen billedverden med satiriske og religiøse overtoner, et naivt, næsten surrealistisk univers med små figurer i klare farver. Opholdet i Carrara sidst i 1970erne og mødet med italiensk kunst og dukketeater har haft stor betydning. W.s billeder er tableauer med forskellige genkendelige figurer som f.eks. narrer, der sætter spørgsmål ved autoriteterne, eksempelvis Skalkekorset, som historisk har rod i det sted, hvor han bor. Klippeformationer og regnbuer indgår ofte i billederne, ligesom der ses motiver fra det Gl. og Ny Testamente. I 1986 blev W. allergisk overfor terpentin og har siden eksperimenteret sig frem til at bruge acrylfarver med kærnemælk som emulgeringsmiddel.

Author: Nina Dahlmann Olsen (N.D.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.