Evgenij Klenø

Biography

Evgenij Klenøs malerier tilhører den koloristiske retning i dansk kunst og er udført med let og hurtig penselføring. Hans foretrukne motiver er portrætter, landskaber, opstillinger og modelbilleder, i hvilke man fornemmer hans begejstring for Edvard Weies og Karl Isaksons malerier. I 1940rne fulgte K. undervisningen på Bizzie Høyers skole, hvor han sporedes ind på arbejdet med stoflighed og med lys og mørke, koldt og varmt. Efter krigen blev K. fascineret af gademotiver og opstillinger. Siden 1978 har han boet og arbejdet i Dordogne i Frankrig. Ud over maleriet har K. beskæftiget sig med grafiske arbejder.

Author: Mette Højsgaard (Me.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.