Richard Mortensen

Biography

Richard Mortensen er uden sammenligning den kunstner, der har betydet mest for udviklingen af den abstrakte kunst i Danmark, ikke alene som udøvende kunstner, men også som skribent, organisator og pædagog. Også internationalt har han gjort sig stærkt gældende, siden o. 1950 som fremtrædende repræsentant for den såkaldte l'École de Paris. Samtidig med optagelsen på Kunstakademiet engagerede M. sig i 1930rnes avantgarde. Her var han en af initiativtagerne til gruppen og tidsskriftet Linien, hvor surrealismens ideer blev ført frem. Under en Berlin-rejse i 1931 så han en udstilling med værker af Kandinsky, en oplevelse, der var stærkt befordrende for udviklingen af hans eget billedsprog. M.s væsentligste arbejder fra 1930rne er udført i en surrealistisk stil, hvor genkendelige figurer er kombineret med abstrakte tegn. Sideløbende med maleriet blev der udført i stribevis af "automatiske tegninger", der i pagt med psykoanalysens teorier opstod som meddelelser fra det underbevidste. Disse tegninger, som regel tusch på papir, kunne være fuldgyldige kunstværker, eller de kunne bruges som stof til maleriet, en metode M. siden hen ofte benyttede sig af. En væsentlig inspiration var også mødet med perceptionspsykologien, specielt gennem studier af Edgar Rubins Synsoplevede Figurer, udgivet i København 1915. Psykoanalysen, perceptionspsykologien og en vedvarende dialog med Kandinskys teorier blev hovedelementerne i M.s fremtidige virksomhed. Årene 1940-46 må betegnes som et intermezzo. Dels var M. engageret i opgaver med udsmykning og scenografi, dels ændredes det kunstneriske udtryk radikalt til en form for ekspressionisme, en stil, han dog snart forlod og ikke siden vendte tilbage til. Ikke desto mindre foreligger der fra disse år en række værker, fuldt på højde med, hvad Cobra-malerne senere kunne præstere, f.eks. Vision. Maleri til Arthur Rimbaud (1944). Den afgørende ændring i M.s livsforløb var beslutningen om at forlade Danmark. I 1947 rejste han til Frankrig, hvor han hurtigt kom i kontakt med det ansete Galerie Denise René i Paris. Her blev han optaget i kredsen af faste udstillere, og med et nyudviklet, rent abstrakt maleri blev han også snart en del af den franske avantgarde. Det internationale gennembrud fandt sted i begyndelsen af 1950erne, hvorefter M. har udstillet over det meste af verden, både separat og sammen med andre europæiske kunstnere. I løbet af de 17 år, opholdet i Frankrig kom til at vare, udviklede M. sit udtryk i en særdeles omfattende produktion. Fra disse år findes der således også en række af ypperlige værker, hvor Opus 1, no. 1 (1948) kan stå som eksempel på den nye, abstrakte linie og Esto es malo (1958) som et af flere højdepunkter i forløbet. I 1964 var det parisiske kunstliv ikke længere, hvad det havde været, idet kraftcenteret for den abstrakte kunst var flyttet til New York. I stedet for at følge strømmen af kunstnere til USA valgte M. at vende hjem til Danmark, hvor netop en ny udfordring ventede, professoratet ved Kunstakademiet. Her kom M. til at yde en enestående, pædagogisk indsats, hvor hans omfattende viden og evnen til at analysere og fremlægge kunstneriske problemstillinger kom en hel generation af unge kunstnere til gode. Også i privatlivet skete der en ændring, idet M. i 1965 blev gift med Inger Margrete (Charlotte) Hartman. Parret slog sig ned i Ejby ved Bramsnæsvig, og på denne måde fik M. både et fast holdepunkt i tilværelsen og inspirerende omgivelser til endnu mange års arbejde. Sideløbende med professorgerningen fortsatte M. sin egen virksomhed med uformindsket styrke, ofte inspireret af udfordringer i forbindelse med undervisningen. I de 16 år, M. var professor, udførte han en række betydningsfulde, monumentale værker og flere store udsmykninger. Spændvidden, fra umiddelbar skønhed og harmoni til det voldsomt monumentale, kan opleves ved sammenligning af 2 af periodens hovedværker, Ajaccio Marine (1969) og Massakren ved My Lai (1971). Førstnævnte er et stort atelierbillede i klassisk format, opbygget af organiske former og klingende rene farver. Titlen henviser til Korsika, den franske lokalitet, M. holdt mest af. I det over 9 meter lange My Lai-billede udfoldes med pågående styrke en Rubin-inspireret formfamilie, der helt bemægtiger sig det omgivende rum. Billedet henviser til den episode, der for alvor henledte verdens opmærksomhed på USAs grusomme engagement i Vietnam-krigen. Senere fulgte M. værket op med 30. april 1975. Glæde over sejren i Østen (1976). Da M. i 1980 gik på pension, benyttede han lejligheden til helt at trække sig tilbage fra det offentlige liv. Med en næsten asketisk livsførelse og en høj grad af arbejdsdisciplin blev de følgende år ikke mindre aktive. Daglige tegneøvelser i form af kalligrafi, papircollager som forlæg for grafiske suiter og adskillige serier af malerier. Hertil flere udsmykninger. Mimertræet i sne (1984) og billedrummet Koens historie (1988) er periodens højdepunkter. Under mottoet "tilbage til kilderne" er M. her gået bag om livsværket og har i en slags kunstnerisk testamente peget på de elementer og impulser, han fandt mest betydningsfulde for livsforløbet. Udviklingen af det rent abstrakte billedrum, opbygget af stærkt farvede flader og figurer, må betegnes som dybt original og som M.s betydeligste indsats. Det kan være vanskeligt at give en generel beskrivelse af denne indsats, idet M. gang på gang har budt på nye, overraskende udtryk. Dog har arbejdet altid været præget af ønsket om at udvikle et elementært synssprog i anvendelsen af punkt, linie, form, flade, rum og farve. M. var en særdeles dreven håndværker og kunstner, og derfor kan det være en ganske særlig oplevelse at efterspore hans håndtering af billedsproget. For M. blev arbejdet med billedelementerne et middel til synliggørelse af et idéindhold, nemlig det billedstof han betegnede som "billedets egentlige tema". Ofte er der i de karakteristiske billedtitler henvisninger til personer, steder eller hændelser, der har haft betydning, eller måske til en myte. Dette tematiske indhold er et kompleks, der udvikler sig alt efter beskuerens engagement. Erkendelsen af, at M.s billeder altid er en syntese af et åndeligt indhold og en nøje udvalgt, synliggørende form, er grundlæggende for forståelsen af hele virksomheden. Ved siden af arbejdet i atelieret tilegnede M. sig livet igennem en omfattende teoretisk indsigt i de videnskaber, der beskæftiger sig med billeddannelsens fænomener, også på det metafysiske plan. I denne sammenhæng har han siden sin tidligste ungdom været optaget af zenbuddhismen, der er dybt forbundet med klassisk kinesisk og japansk tuschmaleri. En væsentlig del af livsværket har således direkte udspring i den kalligrafiske tradition, Østens kunstnere har betegnet som "penselens dans og tuschens sang".

Author: Sven Jørn Andersen (S.J.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.