Hermann Ernst Freund

Biography

Hermann Ernst Freunds tidligste værker viser endnu tilknytning til 1700-tallets tradition, men også til samtidig tysk kunst. Fra begyndelsen viste han i sine skulpturer en udpræget sans for det dramatiske. Kun i et par tidlige arbejder fra tiden i Rom, f.eks. busten af Ingemann, Merkur og nogle gravrelieffer, spores Thorvaldsens påvirkning. Igennem ti år var han Thorvaldsens nærmeste medarbejder i Rom, samtidig med, at han arbejdede som selvstændig kunstner. Efter sin hjemkomst til København ledede han opstillingen i Frue Kirke af Thorvaldsens apostelfigurer, som han selv i sin tid havde håbet at få bestillingen på. Til gengæld kom han til at udføre evangelistfiguren Lukas til Slotskirken. Fra begyndelsen af 1820rne arbejdede F. med motiver fra den nordiske mytologi. Læsningen af Eddaen og Oehlenschlägers Nordiske Guder befordrede dette arbejde, som yderligere blev tilskyndet af Jonas Collin og prins Christian Frederik. Statuetten af Loke er trods sin lidenhed blandt de mest originale arbejder fra denne motivkreds. F.s hovedværk, Ragnarokfrisen, som beskæftigede ham i en lang årrække, blev først fuldført efter hans død af Bissen og nogle af dennes elever. F. vendte hjem fra Rom for at arbejde på denne frise, som oprindeligt var bestemt for Parolsalen på Christiansborg, men som senere måtte omarbejdes for at passe til anden Marskaltaffelsal. Såvel den endelige frise som skitsen gik til grunde ved Christiansborgs brand i 1884. I sine portrætbuster forenede F. den realistiske gengivelse med en monumental form. Hans gravmæler, som udgør langt den største del af hans produktion, vidner om hans indgående kendskab til antikkens gravsteler og -vaser. Originalt er F.s arbejde med polykromien i skulpturen, som i den først modellerede skitse af Ragnarokfrisen, i gravrelieffet over provst Westengaard samt i modellerne til kapitælerne på Thorvaldsens Museum. Opholdet i Syditalien blev af gennemgribende betydning for F.s kunstopfattelse. Især kom kendskabet til interiør- og brugskunsten fra Pompei og Herculanum ham til gode ved indretningen af hans egen embedsbolig i Materialgården. Fra 1830 dekoreredes alle F.s stuer efter egne anvisninger i pompejansk stil af unge kunstnere som Georg Hilker, Heinr. Eddelien, Constantin Hansen og Christen Købke, ligesom møbler og husgeråd blev udført efter F.s tegninger. I boligens indretning gav F. det mest helstøbte udtryk for sine kunstneriske idealer, hvilke blev af største betydning for udviklingen af de særlige begreber i guldalderen: kunstnerboligen og kunstnermøblerne. F. kom med sin stærke personlighed til at stå som både samlingspunkt og katalysator for en yngre generation af kunstnere, der ofte kom i hans hjem.

Author: Jens Peter Munk (J.P.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.