Chr. Mølsted

Weilbach information

Genealogy

Mølsted, Christian Ferdinand Andreas, 1862-1930, maler. *15.10.1862 i Dragør, ?10.5.1930 smst., begr. smst. Forældre: Skibstømrer, fisker Andreas Adolf Nikolaj M. og Ane Hans-Nielsdatter. ~20.10.1891 i Mårup med Ingine Dorothea (Thea) Svendsen, *28.2.1862 i Lønstrup, ?28.10.1948 i Dragør, datter af gårdejer Johan Frederik S. og Ane Kirstine Christensen.

Biography

Chr. Mølsted virkede ikke udelukkende, men hovedsagelig som marinemaler, og sin første inspiration og undervisning fik han hos Dragørs selvlærte skibstegnere, skibstømmermanden Peder N. Foss og lods Henrik Strømberg. Som tegner og maler fandt M. først og fremmest sine motiver i og omkring hjembyen Dragørs gamle huse, ved byens havn og ikke mindst i skibstrafikken i sejlløbet mellem Dragør og Drogden. Oprettelsen af det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg betød for M. en kunstnerisk vækkelse. Han lagde sig efter det historiske flådemaleri og sluttede sig til Foreningen for national Kunst. M.s hovedværk fra 1897-98 Om bord på Niels Juel under slaget ved Helgoland 9.5.1864 med undertitlen Schwartzenberg brænder er skabt til Frederiksborgmuseets samling af dramatiske scener fra Danmarkshistorien. M.s figurrige marinehistoriske kompositioner grupperer sig om de mest populære episoder og deres helte som Tordenskjold og Willemoes. De bygger på grundige studier, og marinens modellerer Otto Dørge blev vejleder med hensyn til de historiske skibstypers rigning. Også aktuelle tragedier til søs blev skildret af M. Til hans samtidshistoriske skildringer må regnes en række bestillingsarbejder for DFDS og ØK. Et nu tabt maleri af ØKs skoleskib, femmastet bark København, bygget 1921, der forsvandt sporløst i 1928, var forlæg for det danske julemærke i 1922. Karakteristisk for M.s arbejdsmetode var hans stort dimensionerede skitser i kul og lige så store gennemarbejdede tegninger i pastel på papir udført før eller efter, at de samme motiver blev gengivet i oftest mindre oliebilleder på lærred. I sine historiske og samtidshistoriske optrin forenede M. sit virtuose tegnetalent med en national begejstring. Dette sammen med hans naturalistiske malemåde og hans indsats for Foreningen for national Kunst bragte ham dog i et modsætningsforhold til Charlottenborg, og først i 1925 fik M. ret til at udstille uden censur.

Education

Dimitt. fra Tekn. Sk. 1879; Kunstakad. Kbh. sept. 1880 (G. Vermehren, J. Roed, Jul. Exner, Niels Simonsen, Carl Bloch), afg. jan. 1885.

Travels

Med fregatten Jylland til England, Madeira og Rusland 1880; Paris, London 1882.

Occupations

Medl. af best. for Foren. for nat. Kunst 1904- 30.

Scholarships

Neuhausens Pr. 1889, 1899; Raben-Levetzau 1893, 1896; Akad. 1899-1901, 1903-04.

Exhibitions

Dec.udst., Charl.borg 1884; Charl. Forår 1885-1931; KE 1904- 05, 1907-08, 1910; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Hvad Forum udelod, Charl.borg 1931; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942. Separatudstillinger: Foren. for nat. Kunst 1903, 1918 (retrosp.), 1926, 1935 (mindeudst.), 1962 (mindeudst.); Amager Kunstforen., Dragør Sk. 1963 (mindeudst.); Flådens sidste skibe under sejl, Låne- og Sparekassen for off. ansatte, Kbh. 1982.

Artworks

En engelsk brig erobres af danske kanonbåde (1887); Skibe i havnen ved Korntørringsmagasinet (1889, Neuhausens Pr.); Peder Bredals skibe ises ud (1891); Om bord i fregatten Niels Juel under kampen ved Helgoland (1898, Fr.borgmus.); Stille vejr i Sundet, fregatten Jylland (1899, Neuhausens Pr.); Willemoes om bord i det Gernerske flådebatteri under slaget på Reden (1901); Sejler i høj sø (1905, Aalborg hist. Mus.); Skoleskibet Georg Stage påsejlet af S/S Ancona 1904 (1905, Handels- og Søfartsmus.); Willemoes' død under slaget ved Sjællands Odde (1906, Fr.borgmus., dep. Willemoesgården, Assens); Solen bryder gennem tågen (1914); Flåden forlader havnen i 1807 for sidste gang (1919, Handels- og Søfartsmus., dep. Orlogsmus.); Efter stormen på København, Fr. III besøger valpladsen ved fregatten Høienhald (1919); Gennembruddet under slaget i Køge Bugt (1920); Udvandrerdamperen Russia i Drogden ved nat (pastel, o. 1921, Handels- og Søfartsmus.); Episode fra Tordenskiolds angreb på Marstrand 1719, det svenske linieskib Warberg bugseres under beskydning (1924-25, Orlogsmus.); Fregatten Jylland under Madeira (1927); Andet: Vandvogn fra Rosenfeldt (bronze, 1909); skitser på Handels- og Søfartsmus.; kunstnermus. i Dragør siden 1948.

Literature

C.F. Bauditz i: Ill. Tid. 1903-04, 24f; Berl.Tid. 10.5.1930 (K. Flor); 11.5.1930 (nekr., G. Vermehren); 18.1.1935; Pol. 11.5.1930 (nekr., K. Pontoppidan); Nat.tid. 31.10.1930 (G. Vermehren); Da. Kunst, marts 1931 (samme); nr. 91, 1951; nr. 101, 1963 (mindeart.); nr. 110, 1977 (Ove Haase); nr. 112 (samme); Rik. Magnussen: C.M., 1935; Hist. Medd. om Kbh., 4.rk., 6.bd., 1959-60, 227f; Palle Lauring: Billeder af Danm. hist., 1972; Poul Dich i: Dragør Mus.foren. 50 år, 1980, 54- 71; samme: M.s personlige og af tid og miljø givne forudsætninger, 1984; Hanne Poulsen: Da. skibsportrætmalere, 1985. Auktionskataloger: 28.11.1930 (dødsbo).

Author: Hanne Poulsen (Ha.P.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.