Tove Ólafsson

Biography

Tove lafssons uddannelse som billedskærer lærte hende at arbejde direkte i materialet, og både træ og sten blev livet igennem hendes foretrukne materialer. Men hun arbejdede også i ler og havde som sin mand, billedhuggeren Sigurjón , en udpræget fornemmelse for materialets egenværdi. Fra E. Utzon-Franks skole var hun udlært i en klassisk tradition, men hendes store og stramme former kan ses som en videreførelse af den naturalistiske tradition, som repræsenteres af f.eks. Astrid Noack. forblev menneskeskildrer og lagde i sit motivvalg vægt på det hverdagsagtige og genkendelige, og derfor blev temaer som mor og barn, de unge elskende, børnegrupper og kvindefiguren gennemgående i hele hendes værk. Disse motiver passer til hendes enkle og sluttede former, hvor stenens masse og tyngde vægtes højt. Der er frodighed og livsvarme, men også ømhed og tysthed i hendes ofte statiske skulpturer, som i tidens løb udviklede sig fra store figurer som Mor og barn i Odense fra 1959 mod mindre og spinklere figurer som To mennesker fra 1983. fik mange offentlige bestillinger og kunne både arbejde i det meget store format som f.eks. Hurtigløberen fra 1982, og med statuetten, der til tider er præget af en stille humor. Hun var den første kvindelige kunstner og første billedhugger, der blev medlem af Kammeraterne, og den hverdagsrealisme, som i de første år karakteriserede denne sammenslutnings værker, genfindes hos .

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.