J.P. Wildenrath

Biography

J.P. Wildenrath debuterede i 1882 med et interiør fra en gård i Helsingør, som vakte kritikkens interesse. Kort efter opgav han sin akademiuddannelse og søgte alternativ undervisning på Studieskolerne hos L. Tuxen. W. malede landskaber, fortrinsvis efterårsmotiver, først i egnene omkring Kolding og Viborg, derefter i Frankrig, hvor han slog sig ned i Provence og lokalt fik stor succes med en udstilling i Aix i 1887. På Skagen traf han i 1892 V. Schønheyder Møller, som malede hans portræt. Mens han i 1890erne boede i Danmark, malede han bl.a. på Baggesvogn ved Sindal, i Nordsjælland, Rø og Svejbæk. Derefter vendte han med sin anden kone tilbage til Provence, hvor han var kendt. Emil Hannover har rosende omtalt farven og andre fine kvaliteter i W.s kunst.

Author: Elisabeth Fabritius (E.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.