Johannes Holbek

Biography

Johannes Holbeks tidligste arbejder var realistiske portrætter af forældre og venner, udført mens han endnu kun var tyve år gammel. I 1893 rejste han til Paris, hvor han blev optaget som privatelev hos Gustave Moreau på akademiet. Samtidig arbejdede H. selvstændigt på tegninger med satirisk eller personligt- mytologisk indhold. Ved årsskiftet 1893-94 tegnede han en serie illustrationer til Tennysons digt Enoch Arden. H. mødte under opholdet bl.a. Rudolph Tegner og Anna E. Munch og deltog som statist i Herman Bangs teateropførelse sammen med J.F. Willumsen m.fl. I august 1894 rejste han til Bretagne, hvor han udførte flere malerier og tegninger. Maleriet Forstening forener symbolske træk med en impressionistisk skildring af vand og klipper, og i pendanten Herren ved havet er en satirisk opfattet storbybeboer sat i kontrast til naturen. Under opholdet skrev H. fortællingen Tama Rex, der giver udtryk for hans søgen efter et etisk og religiøst holdepunkt. Efter hjemkomsten i 1895 arbejdede han udelukkende som tegner. Han søgte ansættelse ved Fliegende Blätter og prøvede at få en litterær tekst udgivet i Tyskland, begge dele uden held. I 1896 blev han indkaldt som soldat. I tjenesteperioden arbejdede han med serier af tegninger med folkevisemotiver som Agnete og Havmanden, og med Don Juan- og Gulliver-motiver. I 1898 fik han mulighed for at vende tilbage til Paris. Her kastede han sig ud i et intenst arbejde med en række store tegninger, omhyggeligt udført i tusch, som forenede filosofiske tekster og aforismer med symbolske fremstillinger af mennesker. Tegningerne viser indflydelse fra art nouveau i deres fremtrædende brug af ornamentale linieslyng, der undertiden udvikler sig til næsten abstrakte kompositioner, som i tegningen Død, 1898. H. sigtede på udgivelse af tegningerne i bogform. Et udvalg udkom året efter (Omkring Midlet). H. mødte under opholdet tegneren og maleren Jens Lund, som han inspirerede til udførelsen af en række tegninger med planter som symbolske motiver. Lund finansierede på sin side udgivelsen af Omkring Midlet. Også N. Hansen Jacobsen og dennes hustru hørte til H.s omgangskreds. Efter sin hjemkomst i 1899 fik H. forbindelse med redaktør Frejlif Olsen og blev gennem ham indført i de litterære kredse i København. Frejlif Olsen gjorde også brug af H.s satiriske talent i dagbladet København, hvortil H. bidrog ugentligt med tegninger gennem næsten 2 år. I 1901 blev H. ansat ved Politiken og kunne igen få råd til at rejse til Paris, hvorfra han sendte satiriske tegninger under fællestitlen Verdens børn. Han tog undervisning hos Cormon og tegnede atter efter model på École des beaux-arts. I foråret 1902 vendte han tilbage til Danmark, hvor han genoptog arbejdet med et større maleri, Latterkonciliet, en symbolsk skildring af kvindens underkastelse i ægteskabet. Fra samme år stammer et lille selvportræt, der har en vis lighed med nogle af de mandstyper, H. havde skildret i sine filosofiske tegninger. Han synes ved denne tid at koncentrere sig om maleriet for første gang siden 1893-94. I foråret 1903 modtog han uventet sin afsked fra Politiken. Han havde i nogle måneder arbejdet intenst med tilrettelæggelsen af et bogværk, der foruden ungdomsteksten Tama Rex skulle indeholde nye religions- og eksistensfilosofiske afsnit, filosofisk-symbolske tegninger og et afsnit med satiriske tegninger, betegnet Smilende dyr. Arbejdspresset og den pludselige afskedigelse medførte en akut psykisk krise. H. døde få dage efter sin indlæggelse på Kommunehospitalet. Hans pludselige bortgang affødte en række artikler og digte af tidens kendteste unge forfattere (Joh. Jørgensen, Stuckenberg, Henri Nathansen, Louis Levy, Kai Hoffmann m.fl.), og der blev afholdt en stor mindeudstilling i Den Fries Bygning i januar 1904. Jens Lund varetog udgivelsen af det efterladte bogværk, Dekadent Barbari. H.s kunst var stærkt præget af hans religiøse og eksistentielle indstilling, han følte sig beslægtet med Kierkegaard i sin stræben efter en fornyelse af det kristne livsgrundlag, og han afdækkede i sit sammensatte livsværk tidens moralske og etiske konflikter med stor skarphed. Selvom H.s værk i mange år kun var kendt gennem hans bøger, spillede han alligevel en væsentlig rolle for danske kunstnere. Storm P. tog ham som forbillede. I 1941 gjorde Asger Jorn i Helhesten opmærksom på H.s og Jens Lunds betydning for dansk kunst. I 1965 udstillede og erhvervede Silkeborg Museum på Jorns foranledning en række arbejder af H. Dette gav stødet til en debat om H.s kunst og dens relationer til psykiske komplekser. I 1992 genfandt museet i Silkeborg en stor samling af H.s værker, der havde været forsvundet i næsten 90 år.

Author: Troels Andersen (T.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.