Christian Kongstad Petersen

Biography

Christian Kongstad Petersens udgangspunkt som tegner er naturstudiet, som han grundigt satte sig ind i under sin uddannelsestid på Zahrtmanns skole. Herhjemme knyttede han sig i sin tidlige tegnestil nærmest til Fynboerne, især Fritz Syberg, samt brødrene Skovgaard, uden at han dog tilhørte nogen bestemt kunstnerisk retning. Hans udenlandske påvirkninger var dels franske (Honoré Daumier, Odilon Redon, Gustave Moreau, Georges Seurat), dels engelske (prærafaelitterne). I 1890erne var flere af hans motiver præget af en symbolistisk tone, parret med en interesse for italiensk ungrenæssance. Hans teknik og materialeanvendelse var dybt personlig, hans foretrukne medium var pen og tusch samt blyant, ofte i en blandingsteknik, og han holdt det kunstneriske udtryk strengt i ave. Et særpræget udslag af hans trang til eksperimenteren var hans "lodrette stil", hvor han med en kniv opkradsede papiret med lodrette strøg eller skraveringer for at øge spændingen i lysets møde med tegningens overflade. Endvidere gav han papiret små folder, der ofte fulgte tegningens lodrette konturer. Omkring 1930 afløstes hans stadig mere sorte og tætte tuschtegninger for en tid af bløde, stuperede blyantstegninger. Den sene stil var præget af en suveræn blanding af disse tekniske landvindinger, hvor en kraftig tuschkontur ofte giver motivet prægnans. Hans dybe psykologiske indlevelsesevne og frodige fantasi kom ham til gode i de litterært inspirerede arbejder, der ikke var udført som egentlige bogillustrationer beregnet til reproduktion. Han foretrak H.C. Andersen (Historien om en moder, Den grimme ælling) og Dickens (David Copperfield, Dombey og søn), hos hvem han fandt kongeniale, ironiske samfundsrevsere. Som i sine friere kompositioner valgte han her ofte excentriske mennesketyper, den stramtandede, radmagre Betsey Trotwood er prototypen. I en række såkaldte "capricer" har han nedfældet mere spontant oplevede figurer og stemninger. Hans naturalisme forlenes til tider med en underliggende dæmoni, til andre tider med en stille humor. Selv i de mest hverdagsagtige motiver mærkes hans ejendommelige evne til at skildre de menneskelige sjælstilstande. Hans modne værk er renset for enhver behagesyge, og hvad der ved en overfladisk betragtning kunne opfattes som bizarre virkemidler viser sig at indgå som en uundværlig bestanddel i kunstnerens visionære univers. Blandt de nutidige kunstnere har især Svend Wiig Hansen ladet sig inspirere af ham i sin tegnekunst. K.P. flyttede i 1924, efter at have forladt sit arbejde som telegrafist, til Hillerød, hvor han boede på skiftende pensionater, kun afbrudt af ophold hos Nanna Aakjær på Jenle vintrene 1936-39. Hans kammerat fra elevtiden på Zahrtmanns skole, Sophus Danneskjold- Samsøe, søgte uden større held at hjælpe den tilbagetrukne kunstner til at få afsat sine tegninger til offentlige samlinger (bl.a. Fåborg Mus. og Kobberstiksaml.). Deres udstilling sammen hos Chr. Larsen i 1930, hvor K.P. udstillede 74 arbejder og solgte godt, blev hans egentlige, sene gennembrud.

Author: Jens Peter Munk (J.P.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.